Jugendstil, Art Deco og Funktionalisme - tre stilarter, der kickstartede forrige århundrede. Bröhan Museum er Berlins specialmuseum for tre stilarter, der præsenteres gennem glas, keramik, porcelæn, sølv og metal, i møbler, tæpper, belysning, grafik og malerier. Kort sagt er du til Bo Bedre - så finder du den ægte vare her.
Udstillingsgenstandende er franske, tyske, belgiske og skandinaviske. Der er værker fra Emile Gallé møbler af Eugène Gaillard, Hector Guimard, Louis Majorelle, Peter Behrens, Bruno Paul og Richard Riemerschmid, Jacques-Emile Ruhlmann, Art-Deco Kunst og smedearbejder af Edgar Brandt, sølv af Jean Puiforcat, Paris, og Georg Jensen, København.
Malerierne på Bröhan-Museum omfatter Hans Baluschek, Karl Hagemeister, Willy Jaeckel, Walter Leistikow und Franz Skarbina, Jean Lambert-Rucki. Havde du ikke før styr på klassikerne - så får du overblikket her.
Bröhan-Museum
Schloßstr. 1a
14059 Berlin
Kunstleksikon
Jugendstil
Jugendstil (også kaldet Art Nouveau eller Modern Style, Belle Epoque,) er en kunstnerisk stilperiode i Europa 1896-1910. I Danmark 1900-1915. Jugendstilen er et formsprog, der arbejder meget med kurvede former, inspireret af naturens former.
Jugend slog særligt igennem i de midt-europæiske lande. I England herskede den beslægtede stilretning Arts and crafts. I Skotland var Art Nouveau meget udbredt, repræsenteret af bl.a. Charles Rennie Mackintosh. Jugend (tysk for ungdom) angiver, at der er tale om en ny og ung stil. Jugendstilen er opkaldt efter tidsskrift Die Jugend. Jugendstilen var imod historicismen og dens efterligninger. Den ville forene arkitektur og dekorativ kunst og lægger vægt på god udførelse, ægte materialevirkninger og former og dekoration baseret på slyngede, stiliserede, dekorative stregmønstre inspireret af naturens former fx tulipaner og åkander.
Man ville genindføre håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet i brugsting, genopdage de traditioner for håndværk, der kendtes fra middelalderen og lægge afstand til industrialismens massefremstilling. Kunsthåndværket og kleinkunsten er fx. møbler, smedejernsarbejder, smykker og glas, der er udført i organiske former. Glas har flere farver og blomsterdekorationer. Smykker ses i forskellige materialer og kan være udformet som fx blomster og insekter. I Danmark slog Jugend aldrig rigtigt igennem. Dog har arkitekten Anton Rosen tegnet en række jugendinspirerede bygninger i København, blandt andet Savoy hotellet på Vesterbrogade og Palace Hotel på Rådhuspladsen i København. Derudover udmærker Elefanthuset (Husumgade 10-12) sig som et af de sjældne danske eksempler på jugend-arkitektur.
Teksten er fundet på Wikipedia - læs mere på
http://da.wikipedia.org/wiki/Jugendstil
Art Deco
Art Deco er en forkortelse for "Art Decoratifs" (Det oprindeligt navn var Style Moderne) Strømningen Art Deco i arkitektur og industriel design blev skabt fra 1920 til 1939, og har oplevet en vis genopblussen i forskellige perioder siden.
Art Deco har stadig indflydelse i nutidskunst og design. Oprindeligt kan Art Deco relateres til Konstruktivisme, Kubisme, Modernisme, Bauhaus, Art Nouveau og futurisme. Der er tale om en strømning uden politisk budskab, det handler om at lave dekorative genstande og kunst med vægt på elegance, funktion og et vist opgør med tidligere designideer.
Stilen kan bedst beskrives som en slags dekorativ modernisme, og den blev i eftertiden kendt som Art Deco. Selve begrepet Art Deco ble først innført som stilbetegnelse i 1960-erne. Navnet var en kortform av det franske navn for udstillingen for brukskunst og industriel formgivning i Paris i 1925 (Paris Exposition Internationale des Arts Decoratifs et Industriels Modernes).
Teksten er fundet på Wikipedia - læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Art_deco
Funktionalisme
Funktionalisme (Funkis, nyttekunst) er en kunstnerisk stilperiode i Europa 1930-. I Danmark 1930-.
Eksempler:
- Århus Rådhus (tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller, opført 1938-1941)
- Hotel Astoria i København (tegnet af Ole Falkentorp, opført 1934-35)
- Radiohuset i Rosenørns Allé (tegnet af Vilhelm Lauritzen, opført 1937-45)
Funktionalismen opstod som retning inden for arkitekturen efter verdenskrigen 1914-1919 og havde som forgænger bl.a. futurismen. Ønsket om at udvikle en funktionel arkitektur var flertydig. Den funktionalistiske bevægelse havde dels front mod ydre pryd og forskønnelse, dels rettede den sig mod alle former for stilforvirring, og endelig prøvede den at reflektere de nye muligheder, som bygningsindustrien kunne give, og de nye begrænsninger, som de nye produktionsmetoder indebar.
Ordene funktion og funktionalisme blev efterhånden stående som fællesbetegnelse for modernisering, teknisk effektivitet og industriel standardisering af byggeelementerne. Problemet var, at pryd nogle gange var den egentlige funktion, hvilket funktionalisterne havde svært ved at håndtere.
Teksten er fundet på Wikipedia - læs mere på
http://da.wikipedia.org/wiki/Funktionalisme_%28arkitektur%29
Læs om andre stilperioder på wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Stilperioder