Museum der Moderne

Spaderne er sat i jorden i december 2019 til Berlins dyreste museumsprojekt: Das Museum der Moderne. Museet er en udvidelse af Neues Nationalgallerie, som har langt flere værker end de har plads til at vise. Og så er Neues Nationalgallerie iøvrigt lukket for restaurering siden 2015. Så i de nærmeste år har den moderne kunst - Det tyvende århundredes kunst - trange tider, men siden bliver det godt igen. 

Ambitionerne er store. Berlin vil leve op til Tate Modern i London eller MoMa i New York. Eller i bedste fald give dem baghjul. Museum der Moderne bliver også omtalt som Museum des 20. Jahrhunderts, så vi får se, hvad navnet bliver.

Museet skal ligge på Mattheus Kirkeplads lige ved siden af Neues Nationalgallerie og lige over for de store klassiske samlinger på Gemälde og Berliner Philamonikernes flot, svungne bygninger. 

Det er et schweizisk arkitektbureau Herzog & de Meuron, der har vundet opgaven ved en konkurrence. Budgettet er på 450 millioner Euro, men mange frygter eller forventer, at det løber op i meget mere med de nye museum. Det bliver dyrt. Der er altid sure miner og arkitekturkritikere, som kan gøre det bedre. Ellers var de vel ikke deres løn værd. Spaderne er lige sat i jorden og kritikkerne er kommet godt fra start. Se bare den lille video ovenfor: Det er for stort, for lille, forkert placeret, skulle være over jorden istedet for under, andre har gjort det bedre, det er ikke ambitiøst nok, det er for ambitiøst, opgaven er misforstået, det skulle aldrig være bygget. Der er stadig ledige synspunkter, hvis du vil være kritikker.

Men jeg glæder mig, for Neues Museum er en af mine favoritter og mere plads til det 20 århundredes kunst kan kun være en fordel. Jeg bliver altid glad af over den fine Asger Jorn samling, og lidt nationalstolt. Og så er der så mange tyske kunstnere som vi ikke rigtig kender til. Tyskland satte sit alt-dominerende fingeraftryk på det tyvende århundrede - og langt henad vejen slet ikke for det gode. Ikke destomindre interessant at følge kunstnerne - sagde de fra, understøttede de eller sagde de slet ikke noget? Og politikkerne som opdelte dem i god kunst og entartet kunst. Der er meget kunsthistorie at fortælle om det moderne i Tyskland. Der er jeg nysgerrig og spændt på at se præsentationerne. Men hold ikke vejret - for der går et stykke tid endnu.

Kryds fingre for, at schweizerne er bedre til at bygge museer end berlinerne er til at bygge lufthavne. Den nye lufthavn er næsten 10 år forsinket og en zillion euro dyrere end forventet.

Om det også bliver godt må tiden vise. Men helt sikkert er der en ny berlinerattraktion i verdensklasse på vej.

Åbningstider og billetpriser må vi vente lidt med. Der går lige nogle år før det er på plads.

 

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Guide til tysk whisky - en tur med procenter

Er du til whisky ved du, at der ikke findes andet end skotsk singlemalt. Eller er det nu også sandt? Amerikanere, canadiere, irer har altid lavet whisky og japanere, indere, svenskere, belgiere og altså danskere kan lave whisky. Så det er prutfisedumt at hævde, at man ikke kan drikke andet end skotsk whisky eller singlemalts [ ... ]

SpiseguidenLæs mere
Geoiden - Den tunge kartoffel i Potsdam

I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by Læs mere
Ole Steen Hansen: Syngeklubben, leipzigerne og and...

Anmeldelse: Syngeklubben, leipzigerne og andre mennesker fra DDR er en samling af fortællinger om tilværelsen bag muren i DDR. Forfatteren Ole Steen Hansen besøgte DDR flere gange i slutningen af 1970’erne og 1980’erne, hvor han fik venner og indblik det almindelige DDR.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Kim Hjardar: Hilsen fra Hitler

Anmeldelse. Kommunikation tager mange former og nordmanden Kim Hjardar har i bogen ”Hilsen fra Hitler” set nærmere på frimærker som propgandaform i det tredje rige.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1864 - sporene efter krigen med Danmark

I 1864 var der krig mellem Danmark og Preussen, der fik støtte af Østrig. Den kaldes også den 2. Schleswigske krig, for vi var også oppe at toppes i 1848. Krigen varede knapt et halvt år fra 1. februar – 20. juli 1864. Danmark tabte og måtte afstå hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig. [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Eventyr i Berlin

Berlin er barsk virkelighed, rå historie, brændpunkter. Men der er også store mængder af poesi og eventyr, der kommer fra Berlin. Har du lyst til eventyr af den eventyrelige slags med prinsesser og drager og mørke skove og hekse, så er du gået rigtigt. Og du kan også ...næsten... møde H. [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Det tyske øl leksikon

Øl-guide. Øl kan drikkes uden at forstå det dybere. Klogere er øl ikke. Alligevel støder man i Berlin på en lang række ølbegreber, som er rent ølapyk. Vil du forstå din øl bedre - så slå op her i Det Tyske Ølleksikon - også kendt som Encyclop&aeli [ ... ]

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere