Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Fjernsynsfabrikken i Obserschönweide

fShare
0

I den sydøstligste ende af Berlin ligger bydelen Schönweide. Delt af Spree i Nieder- og Oberschönweide. I slutningen af 1800-tallet lå her blot et lille udflugtsrestaurant ned til Spree. Wilhelminenhof hed stedet. Berlin havde vokseværk og industrien flyttede i stor stil ud på landet. I løbet af få år havde Oberschönweide udviklet sig til en af Berlins vigtigste industri-områder.

AEGkabelwerkoberschonweide

AEG Kabelwerk i 1920. Elektropolis. Man forstår, hvorfra Fritz Lang blev inspireret til Metropolis (1928)


Den største indflytter var AEG Kabelwerk, som grundlagde sin elektronikindustri her. Efter 2. verdenskrig lå Oberschönweide i øst og blev DDRs største industriområde med mere end 30.000 mennesker, som arbejdede her.

Den sovjetiske militæradministration (SMAD) grundlagde "LAbor, Konstruktionsbüro und Versuchswerk Oberspress" (LKV) i 1945, som producerede elektrorør til de sovjetiske styrker. Det udviklede sig til Werk für Fernsehenelektronik (WF), som producerede DDR fjernsyn, radioer, sendestationer mv. WF blev centrum for forskning og udvikling af den østtyske elektronik-industri. Indtil 1989 arbejdede der alene i WF 9.500 mennesker. Koreanske Samsung overtog i 1993, men WF lukkede dørene i 2005.

I WF var der enthusiaster, som opbyggede et museum. Da WF lukkede havnede museets samling i en kælder, men nu er det åbnet i Industrisalon Schönweide.

Museet er på frivillig basis, og der er stor lyst til at fortælle om samlingen. Den vigtigste del af samlingen er produktionen af radiorør. Før computerchips og integrerede kredsløb brugte man radiorør til at forstærke elektriske signaler. Et radiorør består af en lufttom eller gasfyldt glaskolbe med indmad af stål, kobber og keramik. Med anoder og katoder kan strømretningen ændres. Radiorør var tidligere et helt afgørende element i elektronik.

I industrisalonen får man processen forklaret ved at følge de arbejdsborde, hvor rørerne blev produceret. Det var præcissionshåndarbejde udført primært af kvinder. Slutproduktet er smukt og kompliceret, men man bliver lidt overrasket over, hvor basal teknologien er.



Fjernsynets opfinder, Manfred von Ardenne, var fingernem gymnasieelev. Da han var 15 år, i 1923, udtog han patent på et tredobbelt radiorør til trådløs telegrafi. Han lavde dem selv og fik hjælp af en glaspuster. Manfred von Ardenne var et geni. Han sprang studentereksamen over og gik direkte til universitetet, som han forlod efter fire semester. Det var for simpelt for ham. Han blev autodidakt istedet. Efter 2. verdenskrig fik han sit eget institut i Dresden.

Der er stolthed om WF - og finder du en, der kan vise dig rundt, så kan der sagtens gå mere end time før du er ude igen. Det er ikke noget stort museum - snarere lidt værkstedsagtigt. Det hele fungerer og kunne man samle det gamle hold af damer, så kunne de gå igang igen. I DDR var produktionen ujævn, primært fordi man manglede råstoffer. Alene bygningen af en atom-bunker til DDR toppen krævede et helt års produktion af kobber. Det var ikke lette betingelser at producere radiorør under.

Som en del af samlingen er et selvbyg fjernsyn var en medarbejdere, et farvefjernsyn og helt unikt er der både en RIAS sender (Som amerikanerne brugte til at sende propaganda mod øst) og jammere, som russerne brugte til at spolere det for amerikanerne. Store og overraskende mekaniske sager. Et særligt klenodie er et orgel bygget med elektrorør. Et kæmpe orgel med kæmpehøjtalere.

ddr logoselektrologoler

Logoer fra elektronikindustrien i DDR. Længst til venstre WF - Werk für Fernsehelektronik


Der ligger stadig meget skrot rundt på arealerne og en kunstergruppe bruger det til at lave originale møbler og lamper. Det bliver også solgt i salonen.

Som en hilsen til gamle dage hedder hovedgaden i Oberschönweide i øvrigt Wilhelminenhofstrasse.

Rederiet Riedel har iøvrigt en søndagssejltur gennem Elektro-polis, som også indeholder en guidet tur i AEG produktionslandet.


Industrisalon Schöneweide e.V
Forum für Industrie-Technik-Kultur
Reinbeckstrasse 9
Oberschönweide, Berlin

Som altid - tjek åbningstider. Lettest at nå det med tog til Schönweide og derfra gå (15 min) eller tage en sporvogn (fx 27). Regn med ca 35-35 rejsetid fra Alexanderplatz. 


 

fShare
0

En ide til rejsen?

Annonce

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Jørn Tranekjær Andersen: Blod og jord

Anmeldelse. Under anden verdenskrig deltog omkring 1.000 fra det danske mindretal i Sydslesvig som tyske soldater i værnemagten. 250 mistede livet i en krig, der ikke var deres. Fra det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig) meldte op mod 1.600 sig til Waffen-SS og yderligere 500 til værnemagten. Omkring 750 tysksindede da [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
David Hasselhof Museum

David Hasselhof (f. 1952) er amerikansk skuespiller med tyske rødder, men han har haft stor succes i USA med serierne Baywatch og Nightrider. Det er bemærket i das Heimat i sådan en grad, at det store Circus Hostel i Berlin Mitte har åbnet deres eget "David Hasselhof"-museum. Nogen mener lige frem, at han bidrog til Tysklan [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraske
Fritz Scheel: Karup-Berlin over østfronten

Anmeldelse. Fritz Scheel Petersen (1924-1998) blev født ind i det tyske mindretal i Sønderjylland. Få år før Fritz blev født var Sønderjylland – eller Nordschleswig – tysk område. Selvom folkeafstemningen i 1920 havde gjort Sønderjylland dansk igen, så gjorde det ikke all [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Tysk fjernsyn - er det noget værd?

I Danmark er tysk fjernsyn berygtet for ikke at bruge undertekster til ikke-tysksproget fjernsyn - men istedet for tale. Berømt er hollywood cowboyden John Wayne, som siger "Hände hoch" istedet for "Hands up". Eller Benny i Olsenbanden, der pludselig udbryder:"Mächtig gewaltig!" i stedet for skidegodt. Og Olsen selv, som bruger sk& [ ... ]

Diverse info
Jesper Bugge Kold: Land i datid

Anmeldelse. I 1970'erne var mange danske fagforeninger, studerende og venstrefløjs partier på studie og kulturrejser i DDR for at mødes med vennerne og få et indblik i den reelt eksisterende socialisme. Det kom der rettro kommunister, spioner og desillusiner ud af. Og kø ved håndvasken da muren faldt. Jesper B [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Turen går til Berlin

Anmeldelse. Den første guidebog nogensinde var af Friedrich Röhling i 1828: Rheinreise von Mainz bis Köln. Siden tog Ernst Baedeker over og udgav rejsebøger allerede fra 1830'erne.I Danmark er det ikke Baedeker der står først for, når vi skal ud og rejse. Det er turen går til-serien fra Politikken vi [ ... ]

Guidebøger