Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Gamesciencecenter er for futurister

GameScienceCenter er for futurister – for nysgerrige, barnlige sjæle, nørder og alle andre som spekulerer på, hvor de kraftige computere og netværk fører os hen. I Gamesciencecenter demonstreres en helt række nye teknologier, og du skal medvirke ved at bevæge kroppen, bruge stemmen, blinke med øjnene og andre helt naturlige måder at styre en computer på. Et eksperimentarium med interaktion.

thefuture

Når mus, tastatur og skærm forsvinder – fremtidens computer

Mus og tastatur står jo lidt i vejen for vores interaktion med computerne, skærmen måske også. Måske være lettere bare at fortælle den, hvad den skal gøre. Stemmestyring og stemmegenkendelse i kombination med kunstig intelligens kommer til at revolutionere den måde vi bruger computere på.

Et lille perspektiv – hvis computerkraften i din computer i dag svarer til en musehjerne, så er der om 25 år en computerkraft svarende til hele menneskehedens hjernekraft. Computerkræfter der er forbundet med millioner af andre computer, med evne til at lære af hinanden og med adgang til al den information, der ligger på internettet.

Eksempler på forventet udvikling:

- I 2050 vil et hukommelseskort kunne indeholde tre gange så meget information som hele menneskeheden har i dag – allerede i 2043 kan du have hele internettet årgang 2009 på et hukommelseskort. I 1956 vejede en harddisk med 4,4 MB hukommelse omkring et ton og var på størrelse med et garderobeskab. 4,4 MB er omtrent størrelse på et foto med din iPhone. 2018 var den vildeste fremtidsvision i 1956.

- I 2050 vil computere på atomniveau kunne tænke flere tanker end hele menneskeheden til sammen og måske begynde at blive en del af vores hjerne,- med sådan en hjælpemotor af kunstig intelligens så vil det forøge vores hukommelse, vores intelligens og evner dramatisk – og den rene science fiction med full digital integration i virtuel reality, telepati og upload af bevidstheden blive muligt – og ser vi mod forventning først de første spæde spadestik i 2050 – så er året måske 2100. Men det sker. Science fiction bliver virkelighed.

Fremtiden bliver meget anderledes: Hvem som helst vil kunne sætte sig i et concordefly og umiddelbart være i stand til at flyve det og kommunikere med passagerne på kinesisk og selv monitorere flyvningen med computerbilleder. Eller måske kan vores hoveder slet ikke følge med – og så må vi overlade så basale ting som flyvning, køre bil, hjerteoperationer, undervisning, medicinsk forskning, domstolene til computerne. De gør det bare bedre.

Udfordrer singularitet vores demokrati?

Når vi i den grad synker bagud for computerne, så kaldes det ”teknisk singularitet”. Det vil indtræffe, forventeligt, omkring 2050.

Man kan beslutte, at sådan et samfund vil vi ikke have. Men ligesom vi ikke kan bestemme over tyngdeloven, så er Moores Lov ligeså svær at bryde i en globaliseret verden.

Hvis man drømmer om at stå af er udfordringen, at andre lande kommer til at kunne tilbyde langt mere for langt mindre. Vi kommer ikke til at kunne konkurrere, og den helt overvejende del af vores velstand stammer fra handel med andre. Afsondrede lande findes der ikke mange af - Nordkorea falder i øjnene. Hvis vi ikke vil et liv i tvang og fattigdom skal vi finde måder at håndtere udviklingen på - og det der ligner science fiction tænkning i dag vil blive hverdag i vores børns fremtid.

Det kan være at en global, lovgivende supercomputer vil være istand til at regulere vores samfund til glæde for alle. Vi vil næppe selv kunne overskue det. Spørgsmålet er måske mere eksistentielt: Er mennesker overhovedet nødvendige?

Tilbage til GameScienceCenter

Vi er nødt til at se på computerkraft og software i dag som den absolutte digitale vuggestue, hvor vi kun lige har kradset i overfladen af mulighederne, og vi kan slet, slet ikke se bunden – eller toppen. Hvis du kan forestille dig det, så kommer det til at ske – og hvad bliver så det næste. Besøget i GameScienceCenter er et besøg i barneværelset, hvor mulige teknologier demonstreres – og det er krudt til drømme om fremtiden.

Her kan du snuse til noget af det næste

Her er der er andre nye måder at bruge en computer på. Her kan du se noget af det nye.

Et godt eksempel er Augmented Reality, som betyder noget i retning af at hylde sig ind i sin computer – eller når den digitale og den virkelige verden mixes og interagerer. På udstillingen kan du lege i en sandkasse, der konstant overvåges af kamera og sensorer, som belyser sandet i farver alt efter højdedrag, kløfter og dale. Du kan simulerer vandløb og dæmninger. En god lille legeplads.

Du kan også lære lidt mere om robotter, kreativt software, virtuel reality, nye spil, prøve tingene selv. Der er 24 udstillede stationer, hvor man kan prøve, røre og opleve hvordan vores interaktion med computerne bliver i fremtiden. Skyd asteroider ned med øjnene, komponer musik med hele kroppen – eller tag et slag bordtennis med fremmede fra det ydre rum.

En gennemsnitsbruger hænger ud her i 1,5 til 2 timer. Når du er færdig med at se ud i fremtiden, har du måske lyst til en tur i fortiden – og besøge computerspilsmuseet i Friedrichshain. Eller verdens første computer på det tekniske museum. Den blev bygget af berlineren Konrad Zuse og stod færdig i 1941. Den hed Z3. 

Tjek selv åbningstider og priser på nettet


GameScienceCenter
Charlottenstrasse 1
Berlin-MItte

bit bit bitte

 

contentmap_plugin

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Rend og hop - Trampoliner i Berlin

Det begyndte med små have-trampoliner og nu har det udviklet sig til store hoppe-centre. Trænger du til at hoppe, så besøg en af Berlins hoppepaladser. Trampolin-hopperiet har udviklet sig til en mængde discipliner, der ihvertfald er nyt for berlin-guide.dk.Det er nok mest for store børn i alle aldre, som er i  [ ... ]

Aktiv i Berlin
Berlin-guides kilder

Berlin-guide.dk er ret omfattende. Hvad der begyndte som en lille liste med gode råd til Berlin rejsende fra Danmark har grebet om sig. Hvor kommer alle de informationer fra?

Bøger og boganmeldelser om Berlin og Tyskland
Gamesciencecenter er for futurister

GameScienceCenter er for futurister – for nysgerrige, barnlige sjæle, nørder og alle andre som spekulerer på, hvor de kraftige computere og netværk fører os hen. I Gamesciencecenter demonstreres en helt række nye teknologier, og du skal medvirke ved at bevæge kroppen, bruge stemmen, blinke med &osla [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer
Tilmann Lahme: Familien Mann - en biografi

Anmeldelse. Forfatteren Thomas Mann var en af det forrige århundredes mest beundrede forfattere. Historien om Husets Buddenbrook er stadig værd at læse. Thomas Mann fik Nobelprisen. Han var feteret og betydningsfuld tidligt i sit liv. Han var gift og havde seks børn. Det var farverige tyskere, som stod op imod Hitler. Tilma [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Hatch - Det minimale Klistermærke-museum

Klistermærke museet Hatch er så lille, at det næsten er ubemærket. Det består af Oliver Baudachs private samling. Ifølge hjemmesiden er Hatch verdens første, eneste museum for klistermærke kunst – og så har det jo helt overset, at det trods sin lidenhed jo faktisk er verdens størs [ ... ]

Kunstmuseer
1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

1989 var et festår i DDR. Den tyske demokratiske republik fyldte 40 år den 6. og 7. oktober og lederne inviterede alle vennerne fra verdens kommunistiske partier til banket, taler og en stor militærparade. Alle sejl var sat til og flagene vejede. Parolerne hang over alt. Men folket var ikke med. De protesterede.

Berlins historie
Jacob Kronika: Midt i fjendens lejr

Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.

Erindringer og øjenvidner