STASI censurcirkus - en offentlig hemmelighed

STASI systemet åbnede folks post, affotograferede personlige breve, aflyttede telefoner, åbnede pakker. Det var hemmeligt - men noget alle viste foregik. Men omfanget af overvågningen kom alligevel bag på de fleste, da muren endelig faldt.

stasibreve

I det daglige blev omkring 90.000 breve åbnet og læst. Brevene blev dampet op, så det ikke var til at se. Hvis medarbejderne havde en fornemmelse af, at brevet indeholdt fotos, som kunne tage skade af almindelig varm damp - så havde man kold damp til rådighed.

I de tidligere censurlokaler i Mauerstrasse var der tidligere en lille fin udstilling om post og telefonkontrollen i DDR. Har du set "De andres liv" om STASI vil du måske huske en af slutscenerne omkring murens fald, hvor postcensorene rejser sig fra deres borde og forlader kontoret. Rygterne fortæller iøvrigt, at Amerikanerne havde en tilsvarende brevlæsningscentral godt gemt i Tempelhof-komplekset. Hvis det er sandt blev et brev fra øst til vest læst af hele to efterretningsvæsner før informationen blev givet videre. Jeg hører gerne, hvis nogen kan be- eller afkræfte dette rygte.

Der var meget tekst og mange plancher på tysk men er brevene og aflytningsudstyret var dramatisk krydderi. Informationscenteret er nu lukket.