Mecklenburg-Vorpommeren

Mecklenburg-Vorpommern (undertiden forkortet Meck-Pomm eller MV) er en delstat i Tyskland, der med et areal på 23.170 km² og 1.609.675 indbyggere (31. december 2018) er Tysklands sjettestørste og tyndest befolkede delstat. Hovedstaden er Schwerin. Mecklenburg-Vorpommern grænser op til Slesvig-Holsten i vest, Polen i øst, Niedersachsen og Brandenburg i syd samt op til Danmark igennem havgrænse mod nord. Der er masser af fælles historie og tråde til Danmark i Mecklenburg-Vorpommeren. En stor del af de danske dronninger er hentet fra dette område. MV blev dannet efter 2. verdenskrig ved at sammenlægge de historiske regioner Mecklenburg og Vorpommern. I 1952 indgik delstaten i DDR og blev opdelt i tre administrative områder. Den blev genetableret i forbindelse med Tysklands genforening i 1990. Mecklenburg-Vorpommern er blandt andet kendt for sin kystlinje til Østersøen og for Mecklenburgische Seenplatte, der er den største gruppe sammenhængende søer og kanaler i Tyskland. MV er en af de førende turistdestinationer i landet. Tre af Tysklands 14 nationalparker beliggende her, ligesom der er mange fredede naturområder. [Kilde: Wikipedia]

  • Burg Stargard er en by og en borg i Mecklenburg, syd for Neu Brandenburg. Den rækker tilbage i tidens tåger. Først nævnt i 1170 som Stargart, men eftersom navnet sandsynligvis er slavisk og betyder Stari (Gammel) og Gard (borg/by/slot), så kan det være meget ældre. Byen hedder i øvrigt Burg Stargard for ikke at forvirre med andre Stargard, som fx i Polen. Borgen ligger en god times kørsel nord for Berlin og er et godt stop-over på vej til fx Stralsund, Rügen eller Usedom

  • Anmeldelse. Trediveårskrigen smadrede Tyskland i årene 1618-1648. Christian IV fik en på tuden. Jylland blev hærget. Og alligevel kan vi næsten ikke komme i tanke om den. Den svenske forfatter Dick Harrison er historieprofessor ved Lunds Universitet og han har skrevet det flotte værk ”Trediveårskrigen - En europæisk katastrofe 1618-1648”.

  • Fischland-Darß-Zingst er en lille halvø langs kysten mellem Rostock og Stralsund. De populære feriemål i Mecklenburg er de store øer Rügen og Usedom. Masser af turister, mens der på Fischland-Darß-Zingst er mere fredeligt. Lige over for Danmark.

  • Hansestad Greifswald ligger ad Pommern til i Tysklands nordøstligste hjørne, Forpommern. Delstaten hedder Mecklenburg-Vorpommern og er du på de kanter sætter de 57.000 indbyggere pris på dit besøg. På universitet fra 1456 kan du på institut for Fennistik und Skandinavistik lære at tale dansk. Greifswald ligger 200 km nord for Berlin. Nok lige på kanten til et dagsbesøg – men så snup en overnatning.

  • Güstrow er en lille by i Mecklenburg-Vorpommeren nord for Berlin, 45 kilometer syd for Rostock. Der bor 28.000 mennesker i Güstrow, og det gør Güstrow til syvende største by i området. Byen har tilnavnet Barlachstadt efter den kendte kunstner Ernst Barlach, som kom fra Güstrow. Han boede i Güstrow fra 1910 til sin død i 1938. Der er også et renæssance slot, den gamle bydel og så naturligvis Barlachs flyvende engel at se i Güstrow.

  • Hiddensee er en lille bilfri-ø vest for Rügen. Et naturlandskab med skov, hede, strand og enge og et af de vigtigste ynglingssteder for traner i Tyskland. Din bil kan du ikke få med, så du må gå, cykle eller tage en hestevogn. Du kan tage til Hiddensee på en dagsudflugt, hvis er på Rügen. Eller du kan leje en sommerbolig og være der et par dage.

  • Inselstadt Malchow ligger midt ude i Malchowersee en halvtimes tid syd for Rostock. Fordi den gamle del af byen ligger på en ø har byen det officielle tilnavn ”Inselstadt”. Den er en kurby og bryster sig af sin rene luft og kalder sig også ”Luftkurort”. Mange tilnavne, men her bor dog kun lidt over 6.500 Mecklenburgske sjæle. Raritetsmuseet og Orgelmuseet er måske det der lokker turisten til?

  • Neubrandenburg er Mecklenburgs tredjestørste by og ligger i det sydøstlige hjørne. Kendt for især sin gotiske middelaldermur, der er verdens mest velbevarede. Muren er 7 meter høj og 2,3 kilometer lang med flere porte. Fuldstændig som i middelalderen. Flot mur, men pænt charmeforladt by set med turistøjne.

  • I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først var opdaget 40 år tidligere - så var aktiviteterne i Peenemünde det rene science fiction. Men faktisk begyndte rumalderen ikke i Peenemünde, men i Berlin i bydelen Reinichendorf.

  • Sejler du med færgen Gedser-Rostock til Tyskland er Rostock den første by i Tyskland du kommer til - og går det hjemover er det den sidste by. De fleste kører forbi. Ærgerligt, for Rostock er et lille besøg værd. Den ligger næsten på toppen af Mecklenburg-Vorpommeren ved udmundingen af floden Warnow. Der bor idag 200.000 mennesker i Rostock. Det er den største by i Mecklenburg-Vorpommeren. 

  • Schwerin er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Byen ligger bare 50 kilometer sydøst fra Lübeck ved Schweriner See og har omkring 100.000 indbyggere. Meget fint velbevaret slot og en gammel bykerne. 200 kilometer fra Berlin - men lige på vejen fra Danmark

  • Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så meget at se, at Stralsund og Rügen er sin egen rejse værd. Men kan fint kombineres med en biltur til Berlin.

  • Anmeldelse. Nordtyskland. Det kender vi. Ihvertfald Pötsch og Flegaard - og måske en strøgtur i Flensburg. Hamburg - åh ja. Lübeck, Rostock, Müritzsee - oh. Der er mere endnu.  Politikkens guidebog Turen går til Hamburg & Nordtyskland åbner Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommeren. Der er knagme meget at se.

  • Har du lyst til en strandtur, så er tysklands længste sandstrand på øen Usedom et godt rejsemål.  Øen ligger ved Østersøen i Tysklands absolut nordøstligste hjørne. 200 kilometer nord for Berlin - og 160 kilometer øst for Rostock. Badebyerne ligger på række på Usedom: Trassenheide, Zinnowitz, Zempin, Koserow, Loddin, Ückeritz, Bansin, Heringsdorf og Ahlbeck. Og så kan turen krydres med en lille tur over grænsen til Polen til Świnoujście.

  • Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.

  • Wolgast er en by i Tysklands fjerneste, nordøstligst hjørne i Mecklenburg-Vorpommern. En lille by, men egentlig er det byen, som markerede Danmarks skifte fra nordeuropæisk stormagt til nedturen som småstat i Europas udkant. Wolgast er en lille hyggelig by, som er et stop værd på vej til ferieøen Usedom. Wolgast kaldes også ”Porten til Usedom”.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Efterårsferie i Berlin

Berlin i efterårsferien er oplagt, og ku'damm føles på nogle tidspunkter så dansk som hovedgaden i Herning. Det er også et sats, for vejret kan være riv og ruskende, men oftest er der et lunt sidste skvulp af sommeren. En lille udfordring for de easyjettere, der kun rejser med håndbagage. Men en paraply og [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Albrecht Koschorke: Adolf Hitlers Min kamp

Anmeldelse. Den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorke har analyseret Adolf Hitlers bog "Mein Kampf". Albrecht Koschorke undersøger, hvordan nazisternes bibel kunne påvirke millioner af mennesker. Det gør han med litteraturvidenskabens værktøjskasse.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
2019: Emils Noldes synderinde i nyt lys2019: Emils Noldes synderinde i nyt lys

Emil Nolde er en af det 20 århundredes kunstneriske legender. Før anden verdenskrig blev han medlem af nazi-partiet i Tyskland. Men nazisterne kunne ikke lide hans ekspressionistiske kunst. Emil Nolde flyttede fra Berlin og gik i eksil i Seebüll i marsklandet få kilometer syd for den danske grænse. Han fortsatte med at [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Bart Van Es: Et liv i skjul

Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en j&os [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Mindestedet Rummelsburg

Rummelsburg er den del af Lichtenberg, der ligger tættest på Spree, og en lille sidegren af Spree kaldes ovenikøbet for Rummelsburger See. Tæt på Berlins centrum, og alligevel et virvar af industri, byggetomter, nybyggeri og og forfald. Rummelsburg er måske mest kendt for sit fængsel, hvor der i dag er et  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
Wittstock - en gammel slagmark

Wittstock er en lille, søvnig brandenburgsk provinsby 95 kilometer nordøst fra Berlin. Kommer du med Berlin til Berlin kender motorvejskrydset ved Wittstock/Dosse, hvor motorvejen deler sig til Rostock mod nord og Hamborg mod øst. Et lille stop værd. Arealmæssigt, Tysklands tredjestørste kommune. Her flyder f [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
1989 9. november: Muren falder1989 9. november: Muren falder

Pludselig var den væk. Muren. Politikere, journalister og freds- og konfliktforskere havde forudset det ville ske: ”En gang i løbet af de næste 25 år”. En sikker indikation af, at de ikke vidste en skid. Og det gjorde de heller ikke. Lige pludselig var det slut. Mauer ist weg – og østberlinerne str [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere