Schloss Sanssouci - det smukke sommer slot i Potsdam

Sanssouci slottet i Potsdam 25 kilometer syd-øst for Berlin er kongen af Prøjsen, Frederik den store, sommerpalads. Sanssouci kan betragtes som den tyske udgave af Versailles, selv om der langt til Versailles overdådighed. Sanssouci har en mere intim rococo stil og er meget mindre end det franske barokplads - men parken omkring slottet er skøn med mange små templer og et kinesisk tehus.


sanssouci


Sanssouci slottet er tegnet af Georg Wenzelaus Von Kobelsdorff. Fantastisk navn. Slottet er tegnet mellem 1745 og 1747 for at give Frederik den store et privat sted at trække sig tilbage til - væk fra magten og pragten ved hoffet i Berlin. Det ligger i navnet - Sanssouci er fransk og kan nogenlunde overstættes til sorgløs eller i datidens sprog: Sorgenfri slot. Her kan man slappe af uden bekymringer.

Helt mirakuløst undgik slottet at blive skadet under krigen og kunstskattene i slottet blev bevaret sikkert - men ikke mere sikkert end at russerne hentede en del som krigsskadebytte. Efter 2. verdenskrig blev slottet en østtysk turistattraktion og blev vedligeholdt af DDR regimet. Ved genforeningen i 1990 blev Frederik den Stores ønske opfyldt og han blev flyttet til slottet i et nyt gravmæle, der skuer ud over haverne.

Sanssouci og de store haver blev et UNESCO world heritage site i 1995. Nap en sorgløs dag i de skyggefulde haver. World Heritage betyder mange stjernet seværdighed. Når du alligevel er på de kanter - så slå et slag omkring Potsdam og se den kønne "hollandske bydel" og det traditionelle russiske område Alexandrowa. Kom tidligt og gerne lidt skævt på sæsonen for slottet tiltrækker mere end 2 millioner besøgende om året. Køerne kan være umådeligt lange.

Selve slottet er langt og slankt uden kælder, så der har altid været fugt problemer. Det var på kongens ønske mod artiktektens forslag, fordi kongen ønskede sig et slot med tæt og direkte adgang til naturen. Ingen store trapper. Den romantiske tanke om naturen og det naturlige spillede en stor rolle hos datidens moderne tænkere og det ses ikke bare i slottets kontakt omgivelserne - selve parken er også indrettet ideelt. Slottet skulle være det private og sorgløse sted for kongen og hans venner.

På nordsiden af slottet (Væk fra parken) er der opsat en imponerende søjlekolonade med 88 korintiske søjler. Derfra er der et godt kig op ad bakken bagved slottet - øverst på bakken byggede kongen en romatisk slotsruin. Derfor hedder bakken ruinenberg - ruinbjerget. Mest til at kigge på og beundre på afstand.

På sydsiden af slottet er der en skøn udsigt over parken og det store centrale springvand. Springvandet fungerede ikke godt i mange år. Først da man fik en god dampdrevet pumpe i parken begyndte det at virke. Pumpehuset blev maskeret som en moske. Pumpen skyder fortænevandet i den store fontæne op i 38 meters højde. Det er ligesom Rundetårn, så der er kraft på. Pumpestationen med mosketårnet står stadig inden i Potsdam. Rundt om fontænen står de mest fantastiske skulpturer.

skulpturvedfontane


Hoffet levede her i deres egen verden, og de ønskede at indsætte historiske eller idylliske elementer i parken. Derfor er der ganske meget at se i parken. På nordvestsiden af slottet er der eksempelvis en gammel stubmølle bygget til pynt. Det er fristende at leje en cykel, men desværre må man ikke cykle inden parken, så det er på med sålerne og gå rundt. Du kan dog cykle rundt om parken og tage små afstikkere ind i parken. Nedenfor et lille overblik over parkens serværdigheder. Der er meget at se i parken og sætter du en hel dag af når du at komme rundt i det hele. Parken betyder, at børn kan holde ud at være med.

Parken gennemskæres af en 2,5 kilometer lang øst-vest akse, der begynder i øst ved en ægyptisk obelisk og slutter i vest ved slottet Neues Palais (Se neden for). Til venstre for østindgangen ligger Friedenskirche fra 1864 i italiensk stil smukt ned til søen. Værd at gå omkring. Der blev plantet over 3.000 frugttræer i parken og orangerierne blev der dyrket eksotiske planter med appelsiner, bananer og meloner. Det ene orangie er et 300 meter langt Orangerieslot i sig selv. Det ligger på nordsiden af parken vest for Sanssouci. Her er der skønne malerier - også selvom nogen af dem er kopier af Rafael.

kinesiskehusisanssoucigartenpotsdam

Foto: Det kinesiske tehus i den flotte park ved Sanssouci, Till Krech. Se flere fotos af Till Krech på Flickr.com


Det kinesiske thehus er en blanding af rokokko og orientalsk inspireret arkitektur. Det er mere specielt end egentlig kønt. Det bygget i 1764 og som regel lukket for besøg. Udover tehuset kan du også se dragehuset, som er en lille pavillion i kinesisk stil med det særreste lille tårn på taget.

Parken ved Sanssouci omfatter flere slotte udover Sanssouci.

Schloss Charlottenhof er et smukt slottet tegnet af bl.a. Schinkel. Det er et neoklassisk slot tegnet i stil med en gammel romersk villa. Slottet er opkaldt efter ejeren af det tidligere hus Maria Charlotte von Gentzkow. Slottet blev brugt som sommerresidens af kronprins William, der senere blev til Kong Frederik William III af Preussen. Slottet er nogenlunde indtakt indenfor med smukke møbler, der er tegnet af Schinkel til slottet. Aleander von Humboldt har i en periode boet i slottet.

På vej op til Charlottenhof fra Sanssouci passer man de romerske bade. De romerske bade er inspireret af arkitekten Schinkels rejse til Italien i 1828.Det er smukke badehuse, men der er aldrig blevet badet i dem. Stærkt romantiske - overvej hvem du er sammen med her. Badene liggger ud til en attriumgård.

Romerskbade Foto: Stig Yding Sørensen, 2012. De romerske bade i Sanssouci park.


I den ene ende af slotsparken ligger endnu et slot: Neues Palais. Neues Palais er bygget i barokstil og er fra 1769. Det blev opført efter 7-års krigen for at fejre Preussens succes. Der er skiftende udstillinger i slottet. Kongefamilierne boede på slottet i perioder indtil 1. verdenskrig - hvis de da ikke brugte det til repræsentation eller gæsteslot. Efter 1. verdenskrig blev det brugt som museum. Russerne plyndrede det lidt i 1945, men det meste vendte tilbage igen i 70'erne. Slottet blev ikke slemt beskadiget under krigen og derfor ser det stort set ud som det altid har gjort.

Ikke langt fra Neues Palais ligger venskabstemplet og det antikke tempel. Ingen park uden templer.

neuespalais Foto: Stig Yding Sørensen, 2012. Neues Palais fra parksiden.


Schloss Sanssouci
Maulbeerallee
14469 Potsdam

http://www.spsg.de/index.php?id=163


http://en.wikipedia.org/wiki/Sanssouci



Vis stort kort

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen

Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Susanne Kragh: Heinz i Hitler Luftwaffe

Anmeldelse. Den tyske soldat Heinrich ”Heinz” Wiesenhöfer gjorde krigen med på tysk side som soldat i Luftwaffe – og undervejs mødte han i et kort glimt en dansk pige. Men et forhold mellem en dansk pige og en tysk soldat var nærmest en umulighed på det tidspunkt. Krigen rullede Heinz videre. Men pige [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1958: Gustav Seitz' skulptur af Käthe Kollwitz1958: Gustav Seitz' skulptur af Käthe Kollwitz

På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter. Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som mind [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel

Max Liebermann (1847-1935) var impressionistisk maler og et fyrtårn i det tyske kunstliv i begyndelsen af forrige århundrede. Du finder hans malerier mange steder i Berlin og især i hans landhus ved Wannsee, hvor han malede livet på søen, blomsterne i sin have. I 1912 malede han en lille biergarten ved Nikolskoe. Mege [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspira [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Paris1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Par...

Et soldaterkvarter under den tysk-franske krig i 1870. Billedet er ikke Anton von Werners hovedværk - men en af berlin-guide's favoritter på Nationalgalleriet i Berlin.

Billeder fra BerlinLæs mere