Fra Palast Der Republik til det nye kongeslot.

Palast Der Republik var DDR-styrets regeringsbygning. Det lå overfor domkirken på Unter Den Linden på det sted, hvor det gamle kongeslot lå. I dag er DDR paladset også væk, og nu er der gang i byggeriet af det nye konteslot. Nedrivningen var en ordentlig omgang over flere år, som involverede politiske dramaer, asbest og en sumpet undergrund. Om få år er det nye kongeslot bygget. Det er byens mest spetakulære byggeplads.
Ombygning

Foto: Nedrivningen af det gamle stadtpalast tog næsten 10 år. Nu er det nye kongeslot på vej.


Forenden af Unter den Linden, over Schinkels gamle bro, lå det gamle slot mellem Schossplatz og Lustgarten. Hjertet af Berlin. Pladsen har siden 1945 lagt ryg til slotte, regeringsbygninger, bombesprængninger, parkeringspladser, militærparader, omrejsende tivolier, arkæologiske udgravninger, asbestkatastrofer. Men nu kommer der et nyt kongeslot.

Det gamle slot


slotberlinalt


Det første slot stod færdigt i 1443 bygget af kurfyrst Frederik III - også kendt som jerntanden - og herefter blev der gennem århundrederne revet ned, bygget til, udvidet, forskønnet, ændret og poleret på slottet - og rundt om voksede byen op. Her boede kurfyrster, konger og til sidste kejsere frem til revolutionen i 1918, hvorefter slottet blev kulturhus eller udlejet. 

Det seneste slot  overlevede knapt krigen. Den 3. februar 1945 blev slottet svært beskadiget af det største bombeangreb under 2. verdenskrig. Operation "Thunderclap" angreb med 1.397 bombefly og 785 jagerfly og smed mere end 2.000 tons bomber og 250 tons brandbomber. Angrebet gjorde 120.000 mennesker hjemløse, lagde store dele af centrum og Kreuzberg øde - byen var forvandlet til en rygende ruinhob. 25.000 døde. Slottet stod tilbage som en ruin. Den tætbyggede by omkring slottet var væk og er ikke kommet tilbage siden. I 1950 besluttede DDR regeringen at sprænge resterne af slotsruinen væk.

DDR beslutningen om at sprænge slotsruinen er omdiskuteret fordi andre af byens markante bygningsværker blev genopbygget selvom de var ligeså beskadiget. Slottet i Charlottenburg var midst lige så beskadiget - og alligevel lykkes det at genopbygge det i Vestberlin. DDRs beslutning har nok været både politisk (vi kan ikke lide konger), økonomisk (det bliver knagme dyrt at bygge igen). Samtidig var tiden til at skaffe folk tag over hovedet og ikke bygge slotte. Mange tyskere boede stadig i udbombede kældre, ruiner og u-bahnstationer. Der skulle skaffes nye boliger i en fart. Fra den vinkel en rimelig betragtning - men ærgerligt var det nu.

DDRs Palast der Republik


schlossberlinDDR


Schlossplatz blev omdøbt til Marx-Engels-Platz og i mange år var pladsen til militærparader og ellers parkeringsplads.

1973 - 1976 byggede DDR så en moderne regeringsbygning af beton og glas og 5.000 tons asbest: Palast der Republik. Udover det såkaldte parlament "Volkskammer" var der også plads til folket med auditorier, kunstgallerier, restauranter og en bowlingbane. Paladset stod færdig i 1976 under Erich Honnecker og havde flere øgenavne, som fx Ballast der Republik. Der var 1001 lamper i foyen og bygningen blev også kaldt "Erichs Lampeforretning". På tysk betyder protzen "at prale" - så slottet blev også kaldt Palazzo Prozzi. (I Firenze ligger det berømte Palazzo Strozzi). Det er dog ikke almindeligt kendte øgenavne.

Efter genforeningen stod DDRs regeringsbygning tom på grund af asbesten og pladsen foran havde ofte besøg af omrejsende tivolier, som man egentlig skulle tro ville have have større succes i provinsen. Ikke umiddelbart det man forventede at finde i centrum af en metropol. Det svarede til, at Winnies Pølser og Øltelt samt Meyers Havnefests Tivoli slog sig ned på Kongens Nytorv. "Men så køb da en pølse og tag en tur i karusellen nu du er der". Det var lidt vildere end her hjemme. Og faktisk ligger Tivoli i København jo stort set på rådhuspladsen, så helt off var det vel ikke.

Sådan var de første år efter genforeningen mange steder: På Potsdamer Platz, foran regeringsbygingen, på arealerne hvor muren før stod blomstrede kreativiteten, festen, loppemarkederne - men efterhånden har pænheden og de nye bygninger taget over. Fortrængt det folkelige. Det bliver pænere og mere strømlignet og mere kedeligt og mere almindeligt. Berlin er under konstant forvandling.  Det er en proces man kan forstå og sympatisere med - men forhåbentlig finder Berlin måder at bevare magien i det ukontrollerede, beherske trangen til orden og lade være med køre beton ud over det hele. Men der er ingen garanti. Ordensdriften er stærk.

Potsdamer Platz er fuldtudbygget - Leipziger Platz følger snart efter - og det samme gør Slotspladsen. Til slut blev Palast der Republik revet ned. Det tog flere år. Men nu er det væk og pladsen klar til endnu et slot. Byggematerialet fra Palast der Republik blev genanvendt. Herunder 19.000 tons godt svensk stål, der blev smeltet om og brugt til motorblokke i VW Golf VI - og i Dubai til verdens højeste bygning. 

Det nye slot er på vej


schlossberlinnyt


Den store plads har efternedrivningen af Palast der Republik lagt ryg til en græsplæne, hvor der ofte er aktiviteter. Men snart er spasen slut: Det er besluttet, at det gamle slot skal genopføres med de gamle sten. Hvorfor? Fordi! - der synes ikke at være et egentligt behov for de mange kvadratmeter, men hullet midt i Berlin bliver jo fyldt op.

I en periode lå arealet hen som grøn græsplæne midt i byen. En åben plads som blev indtaget og brugt af Berlins befolkning og turisterne. Som understregede Berlin som en by, der giver liv til det kreative og til nye ideer. Et sted man kunne forvente det uventede. Det var godt. Nu kommer der så et slot, som repræsenterer den preussiske fortid, kejsertiden, det bedsteborgerlige, det regelrette og pæne. Det er ikke nødvendigvis en ændring til det bedre? Ikke nødvendigvis et innovativt startskud?

Der er nok også et mål nostalgi og nationalstolthed blandet ind. Det bliver flot. Måske det er et nødvendigt nationalt plaster efter uføret fra 1933 til 1989?

Det bliver en blanding af gammelt ydre og nyt og moderne indre og det bliver et kolossalt nyt kulturhus lige i hjertet af Berlin. Et forslag til anvendelsen er, at samlingerne fra Dahlem skal stilles op i huset. Men det lyder som en både kedeligt og overflødig brug af så godt et nyt hus (synes berlin-guide)- så forhåbentlig finder de på noget bedre.

Du kan følge genopbygningen og se byggeplanerne i den mærkværdige bygning overfor Lustgarten. Bygningen hedder Humboldtboxen. Den er bestemt et besøg værd.

Arkæologerne har været i gang i undergrunden og der fandt de ... en kælder fra det gamle slot, hvilket nok ikke overrasker nogen. Fundamentet til det nye slot er på vej. Der er byggekraner på stedet. Slottet kommer til at koste den nette sum af 590 millioner Euro. Forbundsrepublikken kommer med de 478 millioner, byen Berlin med 32 millioner og de sidste 80 millioner skal klares via donationer. Du kan være med og få din egen sten i slottet - en hemmelig donor har betalt for kuplen. Det var ikke berlin-guide - måske var det dig?.

Byggeriet over jorden gik i gang i 2014 og i 2018 skulle hele herligheden være på plads. 

Det bliver kongeligt. Du kan følge planerne på hjemmesiden for det kongelige slots forening eller besøge det nye infocenter, Humboldtboxen, der ligger lige, hvor slottet kommer til at ligge. Her kan du få overblik over byggeriet og se modeller af slottet. Spændende at følge. 


Vis stort kort



Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Liv Collatz: Berlin er

Anmeldelse. Berlin er en roman af Liv Collatz udgivet på Forlaget Nimbo. Det står med store bogstaver på indbindingen af romanen ”Berlin er” af journalist og nu forfatter, Liv Collatz. Bogen handler om at give det regelmæssige, hverdagsaktive, rutineprægede, almindelige liv fingeren – og i stedet ops& [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Wolfgang Büscher: Berlin Moskva, en rejse til fods...

Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

GuidebøgerLæs mere
Museum for de vestallierede i Berlin

De allierede styrker fra Frankrig, Storbrittannien og USA havde udstationerede soldater og civile fra 1945 til 1994. De havde hver deres sektor at passe på.

DDR og den kolde krigLæs mere
Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Voksne på forlænget forårsweekend i Berlin

Vi skal på LANG forårsweekend i Berlin. Tre voksne par og 2 singler med hang til god mad, kultur, historie og nok ikke natklubber. Snak, hygge og god øl er vigtigt. De heldige flyver allerede onsdag aften og kan tage en dag på arbejde via internet og skype. De sidste kommer sent torsdag – og fredag morgen. Hjemrejsen  [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Feuerle Collection – tusindårskunst i en krigsbunk...

Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den b [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Dick Harrison: Trediveårskrigen - En europæisk kat...

Anmeldelse. Trediveårskrigen smadrede Tyskland i årene 1618-1648. Christian IV fik en på tuden. Jylland blev hærget. Og alligevel kan vi næsten ikke komme i tanke om den. Den svenske forfatter Dick Harrison er historieprofessor ved Lunds Universitet og han har skrevet det flotte værk ”Trediveårskrigen [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere