Foto: Nedrivningen af det gamle stadtpalast tog næsten 10 år. I dag er det nye kongeslot klar til besøgende..
For enden af Unter den Linden, over Schinkels gamle bro lå det gamle slot mellem Schossplatz og Lustgarten. Hjertet af Berlin. Pladsen har siden 1945 lagt ryg til slotte, regeringsbygninger, bombesprængninger, parkeringspladser, militærparader, omrejsende tivolier, arkæologiske udgravninger, asbestkatastrofer. Men nu er der igen et kongeslot.
Det gamle slot
Det første slot stod færdigt i 1443 bygget af kurfyrst Frederik III - også kendt som jerntanden - og herefter blev der gennem århundrederne revet ned, bygget til, udvidet, forskønnet, ændret og poleret på slottet - og rundt om voksede byen op. Her boede kurfyrster, konger og til sidste kejsere frem til revolutionen i 1918, hvorefter slottet blev kulturhus eller udlejet.
Det seneste slot overlevede knapt krigen. Den 3. februar 1945 blev slottet svært beskadiget af det største bombeangreb under 2. verdenskrig. Operation "Thunderclap" angreb med 1.397 bombefly og 785 jagerfly og smed mere end 2.000 tons bomber og 250 tons brandbomber. Angrebet gjorde 120.000 mennesker hjemløse, lagde store dele af centrum og Kreuzberg øde - byen var forvandlet til en rygende ruinhob. 25.000 døde. Slottet stod tilbage som en ruin. Den tætbyggede by omkring slottet var væk og er ikke kommet tilbage siden.
I 1950 besluttede DDR regeringen at sprænge resterne af slotsruinen væk.
DDR beslutningen om at sprænge slotsruinen er omdiskuteret fordi andre af byens markante bygningsværker blev genopbygget selvom de var ligeså beskadiget. Slottet i Charlottenburg var midst lige så beskadiget - og alligevel lykkes det at genopbygge det i Vestberlin. DDRs beslutning har nok været både politisk (vi kan ikke lide konger), økonomisk (det bliver knagme dyrt at bygge igen).
Samtidig var tiden til at skaffe folk tag over hovedet og ikke bygge slotte. Mange tyskere boede stadig i udbombede kældre, ruiner og u-bahnstationer. Der skulle skaffes nye boliger i en fart. Fra den vinkel en rimelig betragtning - men ærgerligt var det nu.
DDRs Palast der Republik
Schlossplatz blev omdøbt til Marx-Engels-Platz og i mange år var pladsen til militærparader og ellers parkeringsplads.
1973 - 1976 byggede DDR så en moderne regeringsbygning af beton og glas og 5.000 tons asbest: Palast der Republik. Udover det såkaldte parlament "Volkskammer" var der også plads til folket med auditorier, kunstgallerier, restauranter og en bowlingbane.
Paladset stod færdig i 1976 under Erich Honnecker og havde flere øgenavne, som fx Ballast der Republik. Der var 1001 lamper i foyen og bygningen blev også kaldt "Erichs Lampeforretning". På tysk betyder protzen "at prale" - så slottet blev også kaldt Palazzo Prozzi. (I Firenze ligger det berømte Palazzo Strozzi). Det er dog ikke almindeligt kendte øgenavne.
Efter genforeningen stod DDRs regeringsbygning tom på grund af asbesten og pladsen foran havde ofte besøg af omrejsende tivolier, som man egentlig skulle tro ville have have større succes i provinsen. Ikke umiddelbart det man forventede at finde i centrum af en metropol.
Det svarede til, at Winnies Pølser og Øltelt samt Meyers Havnefests Tivoli slog sig ned på Kongens Nytorv. "Men så køb da en pølse og tag en tur i karusellen nu du er der". Det var lidt vildere end her hjemme. Og faktisk ligger Tivoli i København jo stort set på rådhuspladsen, så helt off var det vel ikke.
Sådan var de første år efter genforeningen mange steder: På Potsdamer Platz, foran regeringsbygingen, på arealerne hvor muren før stod blomstrede kreativiteten, festen, loppemarkederne - men efterhånden har pænheden og de nye bygninger taget over. Fortrængt det folkelige.
Det bliver pænere og mere strømlignet og mere kedeligt og mere almindeligt. Berlin er under konstant forvandling. Det er en proces man kan forstå og sympatisere med - men forhåbentlig finder Berlin måder at bevare magien i det ukontrollerede, beherske trangen til orden og lade være med køre beton ud over det hele. Men der er ingen garanti. Ordensdriften er stærk.
Potsdamer Platz er fuldtudbygget - Leipziger Platz følger snart efter - og det samme gør Slotspladsen. Til slut blev Palast der Republik revet ned. Det tog flere år. Men nu er det væk og pladsen klar til endnu et slot. Byggematerialet fra Palast der Republik blev genanvendt. Herunder 19.000 tons godt svensk stål, der blev smeltet om og brugt til motorblokke i VW Golf VI - og i Dubai til verdens højeste bygning.
Det nye slot står der
Den store plads lagde efter nedrivningen af Palast der Republik ryg til en græsplæne, hvor der ofte er aktiviteter. Men spasen var snart overstået: For det gamle slot blev genopføres med de gamle sten, hvor det er muligt. Hvorfor? Fordi! - der synes ikke at være et egentligt behov for de mange kvadratmeter, men hullet midt i Berlin bliver jo fyldt op.
I en periode lå arealet hen som grøn græsplæne midt i byen. En åben plads som blev indtaget og brugt af Berlins befolkning og turisterne. Som understregede Berlin som en by, der giver liv til det kreative og til nye ideer. Et sted man kunne forvente det uventede. Det var godt. Nu er der så et slot, som repræsenterer den preussiske fortid, kejsertiden, det bedsteborgerlige, det regelrette og pæne. Det er ikke nødvendigvis en ændring til det bedre? Ikke nødvendigvis et innovativt startskud?
Der er nok også et mål nostalgi og nationalstolthed blandet ind. Det bliver flot. Måske det er et nødvendigt nationalt plaster efter uføret fra 1933 til 1989?
Slottet er en blanding af gammelt ydre og nyt og moderne indre og det bliver et kolossalt nyt kulturhus lige i hjertet af Berlin. Samlingerne fra Dahlem er stillet op i huset. Men det lyder som en både kedeligt og overflødig brug af så godt et nyt hus (synes berlin-guide)- så forhåbentlig finder de på noget bedre med tiden.
Man kunne følge genopbygningen og se byggeplanerne i den mærkværdige bygning overfor Lustgarten. Bygningen hedder Humboldtboxen. Den er bestemt et besøg værd.
Arkæologerne var i gang i undergrunden og der fandt de ... en kælder fra det gamle slot, hvilket nok ikke overrasker nogen. Fundamentet til det nye slot er på vej. Slottet åbner helt for publikum, hvis alt går efter planen (som er revideret nogen gange undervejs) i september 2020.
Det er kongeligt.
Please wait...
