Kreuzberg - Berlins kulturelle smeltedigel

Før murens fald var Kreuzberg en magnet for venstre-orienterede punkere, anarkister og immigranter. Siden da har Kreuzberg ændret karakter og er ikke længere i permanent undtagelsesstemning. Her god stemning, en slags kulturel centrifuge med unge mennesker, mange nationaliteter og gedign tysk hygge. Hæng ud på Oranienstrasse, Schlesische Strasse/Wrangelstrasse, Graefestrasse eller Bergmanstrasse og Victoria Park.


Kreuzberg er præget af grønne områder, boheme cafeer, tjekkede shoppinggader, markeder med orientalske dufte og økologiske supermarkeder. Kreuzberg udgør den sydlige del af Berlins centrale kvarterer og området er ganske stort. De lokale kender stadig Kreuzberg på de gamle postnumre 36 og 61.

Kreuzberg 61 omkring Bergmanstrasse, charmerende Chamisso-platz og derfra ned af Mehringdam og Yorckstrasse er det lidt pænere shopping og cafe distrikt - uden at et alternativt touch er forsvundet.
 

Kreuzberg 36 ved Oranienstrasse og Schlesische strasse er nok en tand mere anti-hvadsomhelst over det. Uden at man af den grund føler sig utryg ved at færdes i kvarteret. Cafeen "Trinkteufel" i Naunystrasse 60 vil nok alligevel skræmme de fleste med sit klientel af punkere med tatoveringer og nitter og livstrætte blikke. Ifølge eget udsagn er de "porten til helvede". I Oranienstrasse og Dresdenerstrasse er der barer af enhver slags. Den mest almindelig er nok Alibi bar, hvor drinksene er til happyhourpris hverdag fra kl. 18:00. Når du træder ind i en bar, så kig på publikum. Hvis de ligner dig får du det sjovt, hvis ikke...så bliver det sikkert også sjovt. Læs mere om barerne i Oranienstrasse her. Der er en solid, anarkistisk tradition for 1. maj slagsmål omkring Kottbusser Tor, så parker et andet sted den 1. maj.

Wrangelkiez, kvarteret syd fra Schlesisches Tor, ad Wrangelstrasse er også ret hyggeligt. Mange restauranter og barer. Snup en is i Falckensteinerstrasse.

Endelig naturligvis kvarteret omkring Graefestrasse og Admiralsbrücke (Kreuzkölln) med nye restauranter, cafeer og gallerier 

De centrale fokuspunkter i Kreuzberg er ud over kvartert selv det jødiske museum, Check Point Charlie, Martin-Gropius Bau Museum, Det tekniske museum, ruinen Anhalter Bahnhof, Museum der dinge og naturligvis bydelsmuseet for Kreuzberg i Adalbertstrasse lige ved Kottbusser Tor, hvor der er gratis adgang. 

Har du været på besøg i kvarteret for at se seværdighederne er der ingen grund til at rejse væk, for det vrimler med gode restauranter med rimelige priser. 

Kreuzberg skifter karakter fra gade til gade og hvis man er til variation og mangfoldighed er det måske nu man skal slå til. Langs Landwehrkanal kan man se pænt istandsatte førkrigsbygninger (kaldet altbau) med velhavende og veluddannede mennesker, som flytter ind for at bo i midt i Kreuzbergs smeltedigel. Men har man betalt dyrt for sin lejlighed vil man også have ro - så mangfoldigheden må flytte sig lidt. Dæmpe sig lidt. Klubber som S036 i Oranienstrasse risikerer lukning fordi der er for meget larm om natten. Det kan være svært at få ro og pænhed til at forene sig med uordentlighed, kreativitet og billige lejligheder. Pengene risikerer at vinde og fremtidens Kreuzberg bliver måske mere pænt og nydeligt.

Den mest alternative bolig ligger bag Skt. Thomaskirke opad det gamle kanalforløb, Bethaniendam, der skiller Mitte fra Kreuzberg. Her løb muren og det var lettest for DDR myndighederne at lade muren følge svinget rundt. Det betød, at DDR efterlod en lille trekant på under 500 kvadratmeter på vestsiden af muren. På dette næsten herreløse stykke jord flyttede tyrkeren Osman Kalin ind og lavede sin grøntsagshave. Det var DDR-jord, så politiet i vest kunne ikke sende ham væk. DDR myndighederne kom på besøg hos Osman og legenden siger, at DDR myndighederne sagde til Osman, at de ejede jorden, hvor til Osman svarede, at det kunne ikke passe, for han var kommet først. Et par uger senere vendte DDR myndighederne tilbage og sagde, at det var ok at dyrke grøntsager. Den dag i dag er der stadig en grøntsagshave her og noget, der minder om et haveskur af træ på Christiania. Det er fredet i dag.

Kreuzberg historie


Kreuzbergs historie er ikke lang. Indtil omkring 1840 var Kreuzberg ikke et sted. Bare nogle marker i udkanten af det gamle Berlin, men inden for bymuren, der løb langs landwehrkanal. Adgangen indtil byen var gennem toldporte, der i dag er markeret ved stednavnet "Tor" fx: Kottbusser Tor, Hallesches Tor, Wassertor etc. Men befolkningstallet i Berlin voksede hurtigt og det blev besluttet at bygge en ny bydel Luisenstadt inden for bymuren og Tempelhofer Vorstadt syd for bymuren.

Det tog ganske få år før byen blomstrede op. I Luisenstadt var en af de første huse sygehuset Bethanien, som idag er blevet til et stort kunsterhus. Der blev gravet et stort kanalsystem omkring 1850, der forbandt Landwehr Kanal med Spree. Forløbet ses tydeligt i dag, men kanalen blev kastet til igen 1920'erne, hvor behovet for flodtransport stort set var ophørt. Kloaksystemer kom kun langsomt med, så i de første 40-50 år lugtede den langsomt flydende kanal fælt af ekskrementer fra mennesker og dyr samt husholdningsaffald. Det hjalp at få kloakker.

I 1920 var der en større kommunalreform og Kreuzberg blev dannet af af Tempelhofer Vorstadt og Luisenstadt. Navnet Kreuzberg blev opfundet fordi der midt i bydelen - i Viktoria Park - står en sejrstatue af arkitekten Schinkel, og øverst oppe er der et kors. Derfor Kreuzberg.

Kreuzberg blev Berlins tætteste bydel med over 60.000 indbyggere per kvadratkilometer og over 400.000 indbyggere i alt. Det var primært en tætpakket arbejderbydel. Dertil en række virksomheder. Eksportkvarteret omkring Ritterstrasse med mange små virksomheder og "Pressekvarteret" omkring Kochstrasse, hvor nogle af Tysklands største aviser og forlæggere boede. Oranienplatz var bydelens perle med flere store varehuse. Der lå også varehuse på Mouritzplatz, som først nu er ved at blive bebygget igen. Disse dele af byen blev stort set destrueret fuldstændig under 2. verdenskrig.

Bydelen kan ses i 2 halvdele, som svarer til den helt gamle opdeling - med pladsernes kælenavne i parentes:

  • Den vestlige bydel (Tempelhofer Vorstadt) SW 61: Askanischer Platz, Blücherplatz (Blüchi), Chamissoplatz (Schmissi), Marheinekeplatz, Mehringplatz (Mehri), Moritzplatz, Südstern (Südi). Parken i denne del af byen er Viktoriapark med fine gåtur muligheder og en meget populær biergarten: Golgatha. 
  • Den østlige bydel (Luisenstadt) SO 36: Heinrichplatz (Heinri), Kottbusser Tor (Kotti), Lausitzer Platz (Lausi), Mariannenplatz (Mari), Oranienplatz (Orani), Spreewaldplatz (Swaldi), Wassertorplatz, Mouritzplatz. Parken i denne del af byen er det gamle jernbaneareal Görlitzer Park, der myldrer med mennesker om sommeren. Her er der også en svømmehal. Om sommeren foregår svømmeriet i udendørsbassinerne ved Prinsenstrasse station.

Efter 2. verdenskrig blev Kreuzberg den fjerneste del af Vestberlin med Berlinmuren på tre sider. Huslejereguleringen gjorde det uattraktivt at investere. Bygningerne var ikke tidssvarende og det blev billigt at bo i Kreuzberg. Det tiltrak mange indvandrere, der bor der den dag idag. Det tiltrak også unge husbesættere, punkere, kunstnere og musikere. Klubben SO36 stod centralt og tiltrak også typer som Iggy Pop og David Bowie. Boligmassen var elendig og i 1980erne blev der udført en ret brutal byfornyelse, som de grimme bygninger ved Kottbusser Tor er udtryk for. Byggeriet skæmmer og er stærkt omdiskuteret. 

Kreuzberg er idag en af Europas yngste bydele, og statistisk set er befolkningen udskiftet to gange de to sidste årtider. Kreuzberg er for de unge, vilde år. Ved den seneste kommunalreform blev Kreuzberg administrativt lagt sammen med sin østlige søster, Friedrichhain. Men der er tale om to ret forskellige bydele. 

Der bor næsten 150.000 mennesker i Kreuzberg idag- lige lidt mindre end Odense. Hver tredje, 50.000, har ikke tysk statsborgerskab. Kommer du på Nørrebro i København vil der være mange lighedspunkter i historie, bygeografi og befolkningssammensætning. I området omkring Wrangelstrasse - Wrangelkiez - er befolkningstætheden på niveau med New York og her bor mange unge mennesker og indvandrerfamilier. De mange kulturer fester sammen hvert år i det gigantiske pinsekarneval, hvor der danses og festes i tre dage i træk. 

Bydelen har været godt forbundet med omverdenen gennem den gamle Anhalter Bahnhof (1839), Görlitzer Bahnhof (1866) med tog mod Wien samt lufthavnen i Tempelhof. Kun lufthavnen overlevede 2. verdenskrig. Jernbanen U1 kører over gadeniveau langs den gamle bymur. Den var færdig i 1902 og var kun mulig over jorden, fordi folk i denne del af byen var fattige. Længere mod vest dykker U1 under jorden, så de pæne folk i Charlottenburg ikke blev generet på samme måde.


Kiez Kreuzberg
Foto: Stig Yding Sørensen, Kreuzberg, 2007


Se også guides til


Aftensmad i Kreuzberg

Shopping i Kreuzberg

 

  

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

James-Simon-Galerie

James-Simon Galeriet er ikke et rigtigt museum. Det er den centrale indgang fælles indgang til museerne på museumsøen. Det er en ordentlig entre på 4.600 kvadratmeter. Lige som pyramiden ved Louvre i Paris.

Historie- og kultur museer Læs mere
Pocket Rough Guide: Berlin

Anmeldelse. Der er helt utroligt mange guidebøger til Berlin. En stor engelsksproget serie er Rough Guides, som har lommeformatet – og Pocket Rough Guide Berlin er en af dem. En lille fix sag, med et overskueligt kort til den første, hurtige tur til Berlin. For dem der glad læser på engelsk.

GuidebøgerLæs mere
1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse

Malle Babbe blev malet af den hollandske guldaldermaler Frans Hals i 1633/35. Maleriet har før haft titlen Hille Bobbe eller Heksen fra Haarlem. Det har været fortolket som et genre-maleri af en sagnomspundet heksefigur. Men det er i virkeligheden i portræt af en kvinde fra Haarlem i Holland, som var kendt som Malle Babbe.

Billeder fra BerlinLæs mere
Baedeker’s Berlin und Umgebungen [1887]

Anmeldelse. Baedeker’s Berlin und Umgebungen er en af verdens første moderne rejseguides til storbyferier. Mit eksemplar er fra 1887. Det er en gammel svend, så det er på tide med en anmeldelse på Berlin-guide.dk

GuidebøgerLæs mere
Fritz Scheel: Karup-Berlin over østfronten

Anmeldelse. Fritz Scheel Petersen (1924-1998) blev født ind i det tyske mindretal i Sønderjylland. Få år før Fritz blev født var Sønderjylland – eller Nordschleswig – tysk område. Selvom folkeafstemningen i 1920 havde gjort Sønderjylland dansk igen, så gjorde det ikke all [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Bodo Kirchhoff: Vederfarelse

Anmeldelse. Bodo Kirchhoff har skrevet romanen Vederfarelse. En vederfarelse er en hændelse, - noget der sker os. I Bodos roman vederfares det den tidligere forelægger Reither, at det en sen aften i 2015 ringer på døren. en fremmed kvinde inviterer ham med på en køretur – og før de ved af det, er d [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Hosea Dutschke: Rudi og jeg

Anmeldelse. Hosea Dutschke bor i Aarhus og er søn af en af koryfæerne i den tyske studenterbevægelse, Rudi Dutscke i Berlin. Rudi Dutscke blev udsat for et skudattentat i Berlin, som han overlevede. Han flyttede til Aarhus, hvor han næsten 10 år senere druknede hjemme sit badekar under epileptisk anfald. Epilepsien va [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere