Ambassadearkitektur i Berlin - pragt og pral

Ambassaderne i Berlin ligger primært i den sydlige ende af Tiergarten. Der knytter sig flot arkitektur og historier til nogen af ambassaderne. Læs om nogle af dem her - og naturligvis historien om den danske ambassade i Berlin, som har haft en omskiftelig tilværelse.

Danmarks Ambassade

Foto: Den skandinaviske ambassade er en meget grøn og meget rost bygning i kanten af Tiergarten.

Hitlers rigsarkitekt Albert Speer besluttede i 1937 at området syd for Tiergarten egnede sig for ambassader. Da de fleste af de store gamle villaer var ejet af jøder blev de simpelthen smidt ud og husene revet ned. Ambassader, der ville bygge nyt fik udpeget en tysk arkitekt. Men det mest blev bombet under krigen. Efter krigen forfaldt de, fordi de vestlige ambassader fulgte med til Bonn, der var regeringsby for Vesttyskland. Men tiderne skiftede og regeringen flyttede til Berlin og med dem ambassaderne, der nu skulle under nyt tag. I perioden 1993 - 2003 var der et sandt ambassade byggeboom, hvor ingen holdt sig tilbage.

Mange ambassader er nybygget og der har været en vældig arkitekt konkurrence mellem nationerne på, hvem der har flest penge og kan bygge de flotteste ambassader. For almindelige mennesker giver det jo lidt at kigge på, for ofte er der ikke sparret her. Berlinerne kan oftere navnet på arkitekten end de nationale ledere. USA, Frankrig, Storbrittannien og Rusland har alle har til huse i nærheden af Unter den Linden. Ambassade hedder iøvrigt Botschaft på tysk.

USAs ambassade ligger på byens vel nok bedste byggegrund mellem Brandenburger Tor og Hotel Adlon. USA erhvervede byggegrunden allerede i 1930'erne men 2. verdenskrig og grundens placering helt op mod muren - på den østlige del - betød, at byggeriet først kom igang efter genforeningen. Nu runder den Pariser Platz af ved siden af Brandenburger Tor. Nok ikke den kønneste ambassade. USA har været diplomatisk repræsenteret i Tyskland siden 1797 med den første ambassadør, der hed John Quincy Adams. Han blev senere præsident.

Rusland holder til på Unter den Linden, hvor de altid har boet. Det russiske diplomati har været i Berlin siden 1706 og de har boet på adressen siden 1732. Den gamle ambassade blev okkuperet af nazisterne under krigen, hvor bygningerne blev brugt som "Ostministerium". Efter krigen blev ambassaden ombygget i Stalinstil - og sådan ligger den sådan se nu og er ambassade for Rusland. Unter den Linden 63-65.

Storbrittanien, der mener det nødvendigt at spærre Wilhelmsstrasse af pga terror truslen - en af byens hovedfærdelsårer. Men den brittiske ambassade ligger, hvor den også lå indtil 1939, hvorefter fornuftig samtale ophørte. Man er vel sejrherre. Wilhelmstrasse 70.

Schweiz har ambassade liggende midt imellem de tyske regeringsbygninger. Den Schweiziske ambassade ligger i en bygning fra 1870, som overlevede bomberierne. Den ligger tæt på regeringskvarteret - hold øje med flaget. Der har de altid ligget og var ikke interesseret i at flytte bare fordi tyskerne ville bygge et nyt regeringskvarter. Ikke specielt fleksibelt, sejt som bare alpeost. Men der bor de nu. Otto-Von-Bismarck-Alle 4A.

Den skandinaviske ambassade

Den skandinaviske ambassade er ingen undtagelse. Den danske ambassade i Berlin ligger sammen med ambassaderne for de øvrige nordiske lande i et fælles hus bag et svunget grønt kobberbånd. Det er en meget bemærket ambassade. Den danske ambassade er tegnet af Nielsen, Nielsen & Nielsen i den sydlige ende af Tiergarten.3xn tegnede et fælles hus med et svunget kobberbånd og kobber lameller. Huset hedder på skandidanosvk "felleshuset". Det er vist forkert stavet på alle sprogene.

Der er tale om et meget flot byggeri opført i 1997-1999, og som skandinav står man bestemt ikke uden for det fine selskab. 

Den danske ambassade er et udstyrsstykke, der skal vise dansk formåen. Det gør den tilfulde og mens man som skatteborger bliver bleg ved tanken om, hvad prisen må have været på en bygning fyldt med bl.a. Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Kasper Salto må man samtidig nyde og håbe, at de ansatte, berlinerne og bygningens brugere værdsætter omgivelserne og passer godt på det.

Som almindelig borger kommer du kun til felleshuset og ikke ind på ambassaderne  - så send dem en tanke. Indgangen er Rauchstrasse nr. 1. Den kan vi godt være stolt af. Du har selv betalt din broderpart til den.

Læs mere om ambassaden på Arkitekt-Nyt. Udefra kan man studere, hvordan husene inden i ambassaden har hver deres nationale særpræg i valg af materialer: Stål, granit, træ.

  • Den svenske ambassade ligger bagerst. De valgte først og havde efter sigende misforstået, hvor hovedindgangen skulle være.
  • På tagterrassen af den norske ambassade hænger et stykke af et lancaster-bombefly. Stykket stammer fra det bombefly, som den norske forfatter og journalist Nordahl Grieg styrtede ned med som reporter under et bombetogt over Berlin.
  • Den danske ambassade er den bygning, der ligger lige til venstre fra hovedindgangen til felleshuset.

Felleshuset er et lige besøg værd. Der er ofte koncerter og udstillinger og så ligger der en norsk restaurant, som også er åben for offentligheden.

Den danske ambassade i Berlin

I 1906 lå den danske ambassade i Vossstrasse 17 (hvor Albert Speer senere byggede Reichskanzleriet til Hitler på rekordtid) og i general-konsulatet i Jägerstrasse 49/50. (Grækkenland havde da adresse på Rankestrasse 1). 

Ambassaden flyttede på et tidspunkt og i 1940 lå det danske gesandtskab i Alsenstrasse 4 i Alsenviertel (i nærheden af rigsdagsbygningen, men gaden eksisterer ikke længere - nu ligger der istedet en lille park: Spreebogen) og generalkonsultatet lå i Französichen Strasse 17. 

Der har været en vis ironi i, at ambassaden skulle bo på Alsenstrasse. Hele kvarteret fik glorværdigt navne efter Preussens sejr over Danmark i 1864. Det sker jo at gadenavne kan drille. I Iran lå den brittiske ambassade på Churchill indtil iranerne kaldte gaden Bobby Sands Street efter en IRA terrorist. I USA blev vejen foran den kinesiske ambassade omdøbt til Liu Xiaobo Plaza efter nobelprisvinderen, der sad fængslet i Kina. Kineserne har efter sigende truet med at omdøbe vejen foran den amerikanske ambassade i Beijing til Snowdon Street. Og i 1984 omdøbte amerikanerne vejen foran den russiske ambassade til Andrei Sakharov Plaza. Sådan kan man jo drille hinanden.

Nazisterne skulle have plads til tusindårsrigets hovedstad, Germania (der aldrig blev til noget), så i 1940 flyttede gesandskabet adresse til en nybygning i Drakestrasse 1 mellem det spanske og det østriske gesandtskab. Man flyttede ind i april 1940.

Her holdt danskerne til under 2. verdenskrig. Bygningen blev kun overfladisk beskadigt under 2. verdenskrig. Efter krigen blev gesandtskabet nedgraderet til militær mission og senere opgraderet til konsulat.

Den danske repræsentation flyttede til Bonn i Vesttyskland og til den fornemme adresse Unter den Linden 41 i Østberlin for DDR.

Danmark beholdt bygningen i Drakestrasse 1 med henblik på en eventuel genforening i Tyskland, men solgte den i 1977, og konsulatet flyttede til den mere beskedne adresse Bitterstrasse 23 i Dahlem. Bygningen i Drakestrasse er idag luksus hotellet "Das Stue" - med reference til den danske ambassade som før boede her.

Det var iøvrigt den danske DDR ambassade på Unter den Linden 41, som i 1988 gjorde sig bemærket ved ikke at tage imod 18 østtyske dissidenter, men istedet afleverede dem til Stasi. De voksne kom i fængsel og børnene på børnehjem. Ikke nogen køn historie for Danmark. Da rygtet spredtes, at Danmark beklagede bortvisningen forsøgte flere DDR-borgere igen at komme ind i ambassaden. Man ambassaden holdt døren lukket og de nye "ansøgere" blev anholdt af Stasi. Slet ikke kønt

De nordiske ambassader i Rauchstrasse nr. 1 har idag 2.650 m2 at boltre sig på. Men det er kun kontorbygninger. Ambassadører, diplomater og andre medarbejdere bor andre steder i Berlin. Ambassadøren selv bor i Podbielskiallee 34 i Dahlem i den fredede villa, Landhaus Stenberg. Danmark købte bygningen i 1998 som ambassadørbolig og moderniserede den for lige under 2 millioner Euro.

Flere andre ambassader afspejler deres land i byggestilen og også Saudi-arabiens ambassade tæt på den skandinaviske må fremhæves med sin hvide filigranindpakning.

Naboen på Klingelhöfer-straße 3 er den mexicanske ambassade, hvor arkitekten Gonzales de Léon og Seranno. I den offentlige del er et cylinder formet atrium, som en hilsen til et Maya observatorium, der var den første cylinder construction i America. 

Den ægyptiske ambassade på Stauffenberg Straße 6-7 åbnede i 2003 og hvis den stod i Pergamonmuseumet ville man næppe bemærke det. Fasaden er poleret brun marmor med skrift tegn og atriumgården minder om et moderne faraohs temple.

Den japanske og den italienske ambassade ligger på Hiroshimastrasse. 

Arkitekturprisen i 2003 gik til Rem Koolhass' gennemsigtige hollandske ambassade - en 8 etager høj bygning på Roland Ufer / Klosterstrasse, der ikke har nogle gulve - men 24 niveauer, der er hæftet sammen.

Den nordkoreanske ambassade i Glinkastrasse 5 blev bygger i DDR på det sted, hvor det legendariske Hotel Kaiserhof lå før 2. verdenskrig. Nazisterne holdt til på Kaiserhof før de kom til magten.Det er tankevækkende at gå forbi ambassaden til en klodens allersidste (forhåbentlig) stalin-agtige, kommunistiske diktaturlande. Bygningens udtryk giver mindelser om DDR tiden. Ved indgangslågen en lille opslagstavle om den store leder. Indelukket. Tilbageholdende. Med beskeden om, at al verdens lykke kommer fra den store leder. En dyster bygning til et dysteret regime. Værd at gå forbi med et gys.

Den kinesiske ambassade er en imponerende stor, hvid bygning som sætter det røde flag i flot kontrast. En stor bygning til verdens kommende supermagt. Se Märkisches Ufer 54.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Audrey Carlan: Dream maker

Anmeldelse. Forfatteren Audrey Carlan er blevet berømt med bestsælgende bøger med et let erotisk indhold. Bogserien Dream maker følger den internationale konsulent Parker Ellis, som sammen med to venner driver et velrenommeret konsulentfirma, som hjælper kvinder med karriere, kærlighed og livsstil. Mr. Interna [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Simon Strauss: Syv nætter

Anmeldelse. Den tyske historiker, forfatter og journalist Simon Strauss har skrevet en bog om at blive voksen. Bogen ”Syv nætter” har siden den udkom været en af de mest omdiskuterede bøger i Tyskland. Nogen tænker det er en nøgleroman for ”generation Merkel” – som er den generation, der [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Erlebnis-Dorf Elstal - Rutchebaner og vilde opleve...

Berlin mangler et godt Tivoli. Luna-park henstår som spøgelsesby og i løbet kommer omrejsende tivolier forbi. I kanten af Berlin – vest for Spandau i landsbyen Elstal er der nu et lille tivoli: Karls Erlebnis-Dorf Elstal.

Børne tipsLæs mere
Peter Hertel Rasmussen: Den danske Tysklandsbrigad...

Anmeldelse. Efter krigen blev Tyskland delt og besat af de sejrende magter. En stor bid forsvandt helt og blev en del af Sovjetunionen og Polen – og det resterende Tyskland + Berlin blev opdelt i en sovjetisk, amerikansk, fransk og en britisk zone. Der var ingen dansk zone, og det er næsten gået i glemmebogen, at Danmark i 10 &ari [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Susanne Kragh: Heinz i Hitler Luftwaffe

Anmeldelse. Den tyske soldat Heinrich ”Heinz” Wiesenhöfer gjorde krigen med på tysk side som soldat i Luftwaffe – og undervejs mødte han i et kort glimt en dansk pige. Men et forhold mellem en dansk pige og en tysk soldat var nærmest en umulighed på det tidspunkt. Krigen rullede Heinz videre. Men pige [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Anna Funder: STASIland

Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, de [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Christiane F: I morgen er det slut

Anmeldelse. Berlin 1977. Historien om pigen Christiane F., som blev narkoluder i Vest-Berlin i slutningen af 1970’erne gav genlyd over hele Tyskland – og i Danmark, hvor den i årtier har været pligtlæsning i folkeskolens ældste klasser eller i gymnasiet. Berlin-guide har genlæst bogen, og det er stadig en b [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere