Peter Behrens på Alexanderplatz – husene fra Berlins storhedstid

Berolinahaus og Alexanderhaus blev opført på Alexanderplatz 1929-32. Stilen er Neue Sachlichkeit. Arkitekten er Peter Behrens(1868 - 1940). Begge huse ligger med facade ud mod Dirksenstrasse, Alexanderhaus i samme side som verdensuret og med den skrå vinkelbygning ud mod Grunerstrasse. Bygningerne er fredet.

Alexanderhaus til højre, Berolinahaus til venstre - set fra Alexanderplatz november 2008

Foto: Kirsten Andersen (www.berlin-nyt.dk). Alexanderhaus til højre, Berolinahaus til venstre - set fra Alexanderplatz november 2008


Da Berlin sidst i 1920’erne også bygningsmæssigt skulle tilføres et moderne og internationalt præg af verdensby, skulle der ske en nyskabelse af Alexanderplatz. Der blev udskrevet arkitektkonkurrence, hvor der bl.a. blev stillet krav om hensyn til trafikstrømmen, som også var blevet et ikon for den moderne by. Også i dag gennemstrømmes Alexanderplatz jo af både U-Bahn, S-tog, sporvogne, busforbindelse og et stærkt trafikeret vejnet. Bygningerne skulle desuden have en klar form, der dag såvel som nat udstrålede kunstnerisk kvalitet. Lyset var et andet centralt punkt, vinduerne skulle lukke så meget lys som muligt ind om dagen og sende lys ud i byen om natten.

Peter Behrens’ forslag levede op til kravene. Den gennemførte kvadratform er gentaget i vinduerne og deres underdeling samt i fliserne foran bygningen. Også dengang var de otte etagers bygninger indrettet med butikker nederst og med restauranter og udstillinger i den overliggende udskudte glasetage. I de resterende seks etager var som nu kontorer.

Begge bygninger blev beskadiget af bombardementet af Berlin under anden verdenskrig, men blev heldigvis genopført. Det DDR-statslige HO-varehus flyttede ind i Alexanderhaus og i Berolinahaus havde Stadtbezirk Mittes administration og postvæsenet til huse.

Efter genforeningen er begge bygninger blevet flot restaureret. Først Alexanderhaus fra 1993-95 ved Landesbank Berlin og Architektfirmaet Pysall, Stahrenberg & Partner. Restaureringen, der kostede mere end 300 mio. DM, blev i 1998 præmieret med den europæiske pris for bygningsrestaurering. Nu anvendes Alexanderhaus for størstedelen af Berliner Sparkasse.

Berolinahaus stod tomt fra det blev forladt af Bezirksamt Mitte i 1998 og indtil 2005, hvor byggeprojekteringsfirmaet Pegasus påbegyndte en sanering til 48 mio. Euro efter tegninger af den russiskfødte arkitekt Sergei Tchohan- født 1962 i Lenningrad. I de underste etager blev rummene omdannet, de øvre etager beholdt Behrens’ små kontorrum. Udvendigt har bygningen på grund af fredningen samme udseende som da den stod færdig i 1932. Siden 2006 har tøjforretningen C&A haft sin 4000 m2 store butik i den nederste etage og er hermed vendt tilbage til Alexanderplatz, - for her åbnede C&A også sin første butik i Tyskland i 1911.

De to restaurerede bygninger står nu som stærke vidnesbyrd om Berlins kulturelle storhedstid i 1920’erne. Kig ekstra godt på dem, næste gang I kommer på Alexanderplatz.

Af Kirsten Andersen, www.berlin-nyt.dk



Vis stort kort


 

 


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Dick Harrison: Trediveårskrigen - En europæisk kat...

Anmeldelse. Trediveårskrigen smadrede Tyskland i årene 1618-1648. Christian IV fik en på tuden. Jylland blev hærget. Og alligevel kan vi næsten ikke komme i tanke om den. Den svenske forfatter Dick Harrison er historieprofessor ved Lunds Universitet og han har skrevet det flotte værk ”Trediveårskrigen [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1945 30 April Hitler dør...eller hvor blev han af?...

Adolf Hitler og Eva Hitler (tidl. Braun), gjorde selvmord i førerbunkeren den 30. april 1945. Russerne stod bogstavligt for døren og krigen var udsigtsløs. Adolf og Eva Hitler blev båret op, hældt over med benzin og brændt. Men hvad der her efter skete har været et mysterium indtil for få år  [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Fuchsbau bunkeren i Bad Sarow - rævegrav for nazis...

I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besø [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Mikael Busch: LENZ – STASI agenten, der blev fange...

Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Polen i Berlin

Polen er næsten Berlins nabo og i Berlin bor der registreret 100.000 polakker. Næst efter tyrkerne er polakker den største immigrantgruppe i Berlin. Uofficielt er der måske op til 200.000 polakker i Berlin. Mange har giftet sig over grænserne og selv Angela Merkel har polske rødder. Hendes morfar hed Kazmi [ ... ]

Multikulti - folk fra andre lande i BerlinLæs mere
1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så e [ ... ]

Berlins historieLæs mere