Görings luftwaffe ministerium

På hjørnet af Wilhelm Strasse og Leipziger strasse står bygningen, som husede Görings Luftwaffe ministerium. Huset blev bygget 1935/36 af arkitekt Ernst Sagebiel. Det er enormt og rummer 2000 kontorer fordelt på imponerende 56.000 m2. Dengang var det Berlins største kontorbygning og det er idag kendt som Detlev-Rohwedder-Haus og rummer det tyske Finansministerium.


rohwedder-haus
Foto: Kirsten Andersen, berlin-nyt.dk

Efter 2. verdenskrig udbedrede den russiske militæradministration straks de lettere bombeskader og bygningen blev brugt bl.a. som parlamentsbygning for DDR’s Volkskammer indtil Palast der Republik (som nu i efteråret 2008 endelig er helt færdignedrevet) blev bygget og stod færdig i 1976. Herefter rummede den store bygning flere forskellige ministerier i DDR-tiden. 

Efter genforeningen blev det her, at Treuhand organisationen skulle få ordning på genprivatiseringen af statsejendommene i DDR. Det er her Detlev Rohwedder navnet kommer ind i billedet. Han var leder af Treuhand-organisationen, indtil han blev myrdet i 1991. Det menes, at det var RAF, der myrdede ham, men det er aldrig blevet opklaret. Han mindes nu med at bygningen bærer hans navn. Bygningen fungerer i dag som Tysklands Finansministerium.

Værd at bemærke, ud over arkitekturen, er frisen på muren ved søjlegangene. Ligesom historien med Palast der Republik er den et eksempel på politisk bestemt udskiftning af kulturelle symboler. Der hvor frisen er, var under nazisternes magtperiode en frise med marcherende soldater. Det kunne de selvfølgelig ikke have i det kommunistiske DDR.

Derfor udskrev ”Ministerium für Aufbau” (heri ligger mere end opbygning – nemlig den rette kommunistisk-ideologiske opdragelse af befolkningen) en konkurrence blandt seks kunstnere om en ny frise. Den skulle vise, at freden har stor betydning for menneskehedens kulturelle udvikling, og at kunstnerens rolle var vigtig i denne proces.

Det gennemsyrede kulturpolitikken i DDR, at kunstnere skulle gøre en indsats i ”opdragelsesarbejdet” og at de ikke længere kun skulle være ”warmherzige Freunde” eller ”sympatisierende Mitkämpfer”. Der blev kørt ren hetz mod kunstnerne, og de skulle kun skabe kunst som arbejderklassen kunne forstå og som var positiv over for Sovjet og den kommunistiske partilinie. De skulle virke gennem fagforbundene ude på arbejdspladserne. Abstrakt kunst eller kunst der relaterede til den frodige, ekspressionistiske periode sidst i 1920’erne var direkte forbudt og kunne ikke vises eller udgives.

lingnerfrise

Foto: Kirsten Andersen, berlin-nyt.dk

Den kunstner der vandt arbejdet med frisen på Detlev-Rohwedder-Haus hed Max Lingner. Han var dog ikke en af de mest partitro kunstnere, og han måtte ændre billedet 6 gange inden ministerpræsident Otto Grotewohl var tilfreds. Det endte med, at Lingner fik dårlige nerver og bad andre om at gøre det færdigt.

Billedets utopiske budskab taler for sig selv. Men allerede den 17. juni 1953 stod det sande billede af DDR’s arbejdere foran bygningen. Under arbejderopstanden blev der demonstreret foran bygningen. Det er markeret med et kæmpefotografi under glas foran bygningen.  Godt at man har ladet kaklerne på muren hænge som DDR’s idealistiske forestilling om den lykkelige Arbeiter- und-Bauern-Staat. Fotografiet på jorden er en dokumentation af de faktiske forhold.

Detlev-Rohwedder-Haus

Wilhelmstrasse 97 / Leipziger Strasse
Mitte-Berlin
U-bahn: Stadtmitte og Potsdamer Platz 

Artiklen er skrevet af Kirsten Andersen, berlin-nyt.dk


Vis stort kort

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Huskeliste til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Sinclair McKay: Dresden 1945

Foromtale. I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåe [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Museum for de vestallierede i Berlin

De allierede styrker fra Frankrig, Storbrittannien og USA havde udstationerede soldater og civile fra 1945 til 1994. De havde hver deres sektor at passe på.

DDR og den kolde krigLæs mere
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Affinity Konar: Mischling

Anmeldelse. De 12-årige tvillingesøstre Pearl og Stasha kommer sammen med deres mor og bedstefar til KZ-lejren Auschwitz i 1944.Tvillinger var i høj kurs ved medicinske forsøg, så de bliver straks ved ankomsten sorteret fra - og istedet for gasovnen havner de i Dokter Mengeles menneskelige ZOO, hvor der bliver ekspe [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Fuchsbau bunkeren i Bad Sarow - rævegrav for nazis...

I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besø [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Mindestedet Rummelsburg

Rummelsburg er den del af Lichtenberg, der ligger tættest på Spree, og en lille sidegren af Spree kaldes ovenikøbet for Rummelsburger See. Tæt på Berlins centrum, og alligevel et virvar af industri, byggetomter, nybyggeri og og forfald. Rummelsburg er måske mest kendt for sit fængsel, hvor der i dag er et  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
Greifswald – helt ad Pommern til.

Hansestad Greifswald ligger ad Pommern til i Tysklands nordøstligste hjørne, Forpommern. Delstaten hedder Mecklenburg-Vorpommern og er du på de kanter sætter de 57.000 indbyggere pris på dit besøg. På universitet fra 1456 kan du på institut for Fennistik und Skandinavistik lære at tale dansk. [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere