Gastronomi

  • Is er vigtigt. Det ved enhver og når sommer temperaturen i Berlin vibrerer omkring de 40 grader er nedsmeltning nærliggende. Så er det is tid. Her finder du en guide til is i Berlin.

  • Berlin har mad fra hele verden. Så nogen gange trænger man bare til en bøf. Det er sagen. T-bone, Angus, Argentinsk. Bøffer kan man heldigvis få mange steder - men nogen går lige skridtet længere og specialiserer sig i døde, velhængte køer og kvæg i skiver fra Japan, Australien, Argentina og USA. Tjek spisekortet før du bestiller bord - og husk at bestille i god tid. Der kan være trængsel. Nederst et lille bøf-leksikon. Veganere skal ikke læse videre.

  • Næsten alle verdens kødgryder er trukket til Berlin - og alligevel har vi ikke fundet et godt sted at spise stegt flæsk med persillesovs. Vi bliver gerne inspireret til at udvide listen og efterhånden kommer der også internet adresse på. Det er ikke nødvendigvis byens fineste eller dyreste restauranter, men vi bestræber os på, at det er god mad og hyggelige omgivelser.
  • Der er masser af berlinske specialiteter at spise sig igennem før man er helt berlinsk. Slagnumrene må være sauerkraut, schweinshaxe og bouletter. De har deres egen guide - men fortsæt, hvis stådreng, presset hoved, blodgrød, svinemave, muckefuck, død mormor og hoppelpoppel er noget der får tænderne til at løbe i vand - eller hvis du ikke rigtig ved. 

  • Snaps, likør, vodka, brandy - der er mange navne for alkohol i Tyskland, og er du nysgerrig er der en del at gå opdagelse i. Det en rejse der tager sin tid, hvis du skal kunne huske noget. Så tag dig tid og nyd turen. Preussische Spirituosen Manufaktur i Berlin inviterer endda på besøg i deres destilleri, som står som i 1874.

  • Potsdam har masser at byde på, og har du været rundt i parker, slotte eller museer behøver du ikke rejse tilbage til Berlin for at finde et godt sted at spise. Her er et par forslag til inspiration.

  • En gang imellem trænger man bare til en burger. Ikke så meget snak. Den amerikanske håndsandwich har indtaget det meste af verden. De lige ud af landevejen som McDonalds (også kaldet "Den Gyldne Måge") og Burger King findes også i Berlin. Det er nogen gange alt, hvad man har brug for. Men vil du videre i Berlins burgerverden er du havnet det rigtige sted. Sidst i artiklen fortæller berlin-guide, at burgeren i virkeligheden kan være en pæredansk opfindelse.

  • I gamle dage gik man til købmanden, som malede en pose kaffebønner, som man gik hjem og hældte i filteret på madam blå. Så var der kaffe. Kaffe skaber snak og samvær, men dengang i gamle dage var der ikke så meget snak om selve kaffen. Man fik en god kop kaffe. Færdig. Det har ændret sig. Kaffe er jo ikke bare kaffe. Nu skal man kunne tale med om bønner, ristninger, marker, selv have travet af støvede stier, have sin personlige favoritristning, kun smage hvilken barista, der har brygget og helst være ingeniør i kaffemaskiner. Der er tale om en regulær kaffefeber. Kaffefeberen har nået Berlin.

  • Streetfood er blevet uhyre populært og smart. Man kunne jo mene, at det har vi kendt længe i Danmark. Vi har jo masser af pølsevogne. En indianer i kano kan man altid få. Inspirationen til streetfood er det asiatiske gadekøkken, hvor der fra primititive køkkener udbydes masser af lækre småretter. Som regel retter man kan spise uden den finere frk. Jensen bordopdækning. Streetfood er også populært i Berlin. Det er også smart.

  • Simon Dach Strasse og Boxhagener platz er et af de spændende områder at tøffe rundt i. Især markedet i weekenderne på Boxhagener Platz er værd at besøge. Så hvorfor ikke snuppe aftensmaden med der.

  • Langs Kastanien Alle og området omkring Kollwitzplatz er der masser af spændende restauranter. Spadserer du fra Rosa Luxemborg Platz op ad Schönhauser Alle er der spændende tilbud.

  • Området omkring Zoo ved Kantstrasse, Saugvigny Platz og ned til Kurfurstendammer centrum her. Går du turen rundt på Saugvigny Platz kan du få mad fra næsten hele verden.

  • Står du sulten i Schöneberg - så er det Winterfeldtsplatz og Akazienstrasse, Goltzstrasse du skal sætte kursen mod. Her er restauranter for enhver smag og pengepung.

  • Schloss Glienicke,Königstr. 36 D - 14109 Wannsee, +49 (030) 8 05 40 00. Restauranten ligger gemt bag slottet i parken mod Havel. Haven er designet af Lenne og slottet af Schinkel. Så arkitektonisk er man i de bedste hænder.

  • På torvet overfor slottet ligger et lille bryghus, som kalder sig Tysklands mindste bryghus. Det er heller ikke meget over 25 kvadratmeter. Bydelen er mest til at drysse lidt rundt i. Når du drysser kan du besøge:

    • Ratskeller Köpenick. Mange tyske byer har en restauration i kælderen under rådhuset. Köpenick er ingen undtagelse. Her er gemytligt og ofte fungerer stedet som jazz værtshus. Tjek www.ratskellerkoepenick.dk for program og for at bestille bord (030-6555178).
    • Altstadt Cöpenick er den yndigste kagecafe. Atmosfæren er gammeldags klunketidshygge og kagerne kæmpestore. Du kan såmænd rejse til Köpenick for et stykke kage her. Cafeen ligger i Alt-Köpenick 16 mellem kirken og rådhuset. Se www.altstadtcafe.de - er I flere, så bestil tid på 030-65474069.
    • Chocolaterie Catherine ligger i Grünstrasse 17. Lille sted, hvor du kan få en kop kaffe og et par himmerigsmundfulde chokolade. Chocolateriet vil nok være vores første destination - igen - næste gang i Köpenick. www.chocolaterie-catherine.de
    • Spindlergasse ned mod søen ligger Waschhaus med god bayersk mad og HB øl.

    I Spindlergasse kan du leje en lille motorbåd og tage på udflugt på søerne.Du kan se teater i Zilles Stubentheater ( www.heinrich-zille-darsteller.de) og på Slotsteateret (www.schlossplatztheater.de).

     

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Kattemuseum

I Berlin går Helmut Glantz og hans kone så meget op i katte, at deres treværelses lejlighed i dag fungerer som et veritabelt kattemuseum. Her er kattefigurer, bøger og krassebrædder i store mængder. Der er fx mere end 1.000 porcelænsfigurer med katte.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Voksne på forlænget forårsweekend i Berlin

Vi skal på LANG forårsweekend i Berlin. Tre voksne par og 2 singler med hang til god mad, kultur, historie og nok ikke natklubber. Snak, hygge og god øl er vigtigt. De heldige flyver allerede onsdag aften og kan tage en dag på arbejde via internet og skype. De sidste kommer sent torsdag – og fredag morgen. Hjemrejsen  [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Wittenberge - Symaskiner og operette

Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Museet på Robert Koch Instituttet

Heinrich Hermann Robert Koch (født 11. december 1843, død 27. maj 1910) var en tysk læge og bakteriolog. Han skabte afgørende gennembrud for medicin og han lagde grunden til udryddelsen af flere grusomme sygdomme. Han er især kendt for opdagelsen af den bakterielle årsag til miltbrand (Bacillus anthracis, 1877 [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Peter Hertel Rasmussen: Den danske Tysklandsbrigad...

Anmeldelse. Efter krigen blev Tyskland delt og besat af de sejrende magter. En stor bid forsvandt helt og blev en del af Sovjetunionen og Polen – og det resterende Tyskland + Berlin blev opdelt i en sovjetisk, amerikansk, fransk og en britisk zone. Der var ingen dansk zone, og det er næsten gået i glemmebogen, at Danmark i 10 &ari [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Henrik V. Ringsted: Erindringer

Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Sissel-Jo Gazan: Blækhat

Anmeldelse. Graffiti eller gadekunst. Socialister eller Hitler. Kærlighed og kildevand. Sissel-Jo Gazan har skrevet romanen ”Blækhat” om Rosa, som vokser om i Århus i 1980’erne. ”Blækhat” handler om familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed, som sættes på prøve af id [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere