Templin – I de dybe skove

TemplinIdyl

Angela Merkel er vokset op i Templin i DDR tiden en lille times kørsel nord for Berlin. Stefan Kornelius sammenligner i sin biografi om Angela Merkel livet i Templin med livet i Astrid Lindgrens "Bullerby" - trygt, lykkeligt, nært og fri for politik. Næsten et borgerligt ideal og ikke noget man egentlig forbinder med DDR. Templin er en lille oase, en gammel by, med et hyggeligt torv, og en gammel ringmur. Berlin-guide kan godt forstå henvisningen til ”Bullerby”. Læs, hvordan ”Bullerby” blev bombet i 1944.

Angela Merkel er så ubetinget Templins bedst kendt bys-barn. Templin ligger i regionen Uckermarck i den nordlige del af Brandenburg. I Uckermarck er der intet mindre end 72 områder, der er naturbeskyttede – Naturschutzgebiet. Lige omkring Templin ligger Naturpark Uckermärkische Seen - sølandskabet. Så selvom det ikke myldre med kultur, musik og café latte, så emmer området af dybe skove, fred og ro og ingen stress. Angela Merkel har stadig sit sommerhus her i bydelen Hohenwalde. Der må du ikke fotografere.

Seværdigheder og spaghetti

Men ud over det lave gear kan der være flere gode grunde til at svinge ind og besøge Templin.

  • Templin selv med den gamle bydel, Altstadt eller Innenstadt, er et besøg værd. Meget fint bevaret bymur og man får et klart indtryk af, hvordan middelalderbyen en gang så ud med høje mure, porte, bindingsværk og den store markedsplads midt i byen med et kæmpemæssigt gammelt egetræ, der bliver pynt fint op til julemarkedet i December..Bymuren er 1.7 km. lang og op til 7 meter høj. Der springer man ikke lige over. Ind i muren er bygget "Wiekhäuser", som er charmerende små-huse. Meget insta-klart. Du kan også spadsere forbi Goethe-Schule, hvorfra Angela Merkel blev student i 1973. Kravl op i det 70 meter høje kirketårn på Sankt-Maria-Magdalena-Kirche i Martin-Luther-Straße og nyd den fine udsigt over den gamle bydel.
  • Kirche des Fliegenden Spaghettimonsters Deutschland e.V - eller Den tyske kirke for det flyvende spaghettimonster holder til i Templin. Her dyrkes pastafarien. Hovedreglen er her, at de ikke følger nogen dogmer. Som i aldrig. De baserer sig på den evolutionære humanisme. Hver fredag kl. 10 inviteres til hellig Nudelmesse i kirken i Schulzenfelde 9.
  • Templin er også kurby, og i Dargersdorfer Str. 121 finder du svømmebade og varmebade i Naturtherme Templin.
  • Museum für Stadtgeschichte er et lille besøg værd. 
  • Det der måske trækker flest gæster til Templin er cowboy-byen Eldorado, Am Röddelinsee 1. Her der på med cowboyhat og seksløber og så ind til wild west show. Das ist geil. Der er ingen grænser. Du kan kaste med lasso, grave efter guld, ridde hestevogn, møde nordamerikanske indianere, besøge minen eller smedien. Går det godt i cowboy-byen kan man også overnatte der fx i Western Hotellet eller på det gamle fort.
  • Röddeliner See, Badestelle Hindenburg ligger lige ved siden af El Dorado. Et dejligt søbad - så have badebukserne med. Hvis du er lidt blufærdig.
  • STASI Hotel Buchheide ved Zur Buchheide i Templin er en ruin i dag. Men i DDR var hotellet tænkt som kurhotel for STASI medarbejderne. Det blev aldrig bygget færdigt. Så besøg ruinen og tag kameraet med og fang den dystre stemning.

Templins historie i hurtige træk

Stedet har trukket folk til i mange år, og navnets rødder fortaber sig i noget med en spids høj. Ligesom danske købstæder har den rødderne tilbage til Middelalderen, og den er første gang nævnt i 1270. Byen tilhørte i en periode klosteret Himmelporten – Himmelpfort, hvor der boede Cisterciensermunke. Rester af klosteret findes endnu nær Fürstenberg/Havel.

I 1317 skrev Templin sig på verdenskortet med "Freden i Templin". Efter slaget ved Bornhöved i 1227 tabte Danmark Lenshøjheden over Pommern, og området blev overtaget af Markgreven af Brandenburg - eller den polske Bogislaw IV ville også gerne. Den danske konge, Erik Menved, blandede sig også gerne i kampen og fik fyrsten på Rygen, Wizlaw lll, med. I 1308 brød "Markgrevekrigen" ud.

Så blev det rigtigt indviklet med alliancerne, men balladen endte med slaget ved Gransee i 1316. Her kæmpede grev Waldemar den Store af Brandenburg mod Erik Menved og Markgreven af Mecklenburg, Henrik Løve, Waldemar tabte, og Brandenburg mistede sin adgang til Østersen. "Freden i Templin" blev underskrevet af Erik Menved, Henrik Løve og Waldemar den Store. Henrik fik Stargard, som derefter hørte til Mecklenburg.

Også Templin har mødt sin andel ulykker gennem tiden. I 1570 betød et digebrud fx at en 2 meter høj flodbølge skyllede gennem byen. I 1618 brændte byen til aske. I 1626 tog pesten sin del. Det var ikke ualmindeligt i Trediveårskrigens tid (1618-1648). I 1627 blev Templin besat af danske tropper, som afpressede den hårdt plagede by. Det var en almindelig måde at skaffe penge til aflønning af soldaterne. Christian IV var ikke anderledes.

I 1735 brændte byen igen. Kun få huse overlevede katastrofen – og den gamle bymur og et par byporte. Så besluttede man at alle borgere skulle have en brandspand stående.

Så blev det moderne tider. I 1848 kom den første avis: Templiner Kreisblatt – ein gemeinnütziges Unterhaltungsblatt für Stadt und Land og Templin blev for alvor vækket af tornerosesøvnen i 1888, da jernbanen nåede frem og knyttede Templin til den industrielle revolution. I 1938 brændte SA mænd synagogen i Templin ned, selvom den egentlig var lejet ud til syvende-dags-adventisterne.

I nyere tid er bombningen af Templin i marts 1944 en katatrofe. Og så var det ikke en gang planlagt eller nødvendigt.

Bombningen af Templin 6. marts 1944

60 procent af byen forsvandt i et allieret bombeangreb den 6. marts 1944. 215 blev dræbt. Vanskeligt at tro, at piloter blev sendt afsted for at bombe lille Templin. Bombningen var nu heller ikke tiltænkt Templin, men VKF Ball i Erkner sydøst var første prioritet.

Da det ikke lykkes at ramme det primære mål, og det sekundære mål heller ikke lykkes, så blev bomberne bare droppet over Templin af 351st Bomb Group fra Polebrook i England. Det tertiære mål er i flyverkommandoens oplæg til angrebet blot beskrevet som: ” Any industrial or military area positively in Germany that doesn’t disrupt fighter support” – eller med andre ord, et hvilket som helst industriområde i Tyskland, hvor det er muligt. Det blev så Templin.

I rapporten kan mand læse om angrebet, hvor 21 fly var afsted. Men de mødte hård modstand på målområdet, og vendte om og ud af tåge fik de øje på Templin. Bom – 215 omkomne, herunder 141 kvinder, 43 mænd og 31 børn. For at få plads til de døde blev der indrettet en kirkegård i Röddeliner Straße i Templin.

I rapporten er ruten tydelig

templinbomberuten

Der blev droppet i alt 188 500 punds bomber M-43 og 2 100 punds ”Skymarker” omkring kl. 13:31 (Britisk tid). M-43 var en af de mest almindelige bomber i 2. verdenskrig og blev også anvendt i Koreakrigen. Den vejede 227 kilo – så Templin tog imod 43 tons bomber den eftermiddag. Den bestod af en tyk kappe af jern fyldt med sprængstof. Og en lille propel til at øge præcisionen. Relativ billig bombe.

Following is the disposition of bombs on the Mission of 6 March, 1944. 

  Aircraft Bombs
Main Bombfall Over target Bombing Number Size Type Fusing
Templin 20 19 188 500 lb M-43 1/10 1/100
      2 100 lb Skymarker Bombs
Total bombs dropped     190      
Bombs brought back     10 500 lb M-43 1/10 1/100
Total Bombs Loaded     200      

 

NOTE: One aircraft over the target dropped two boxes of leaflets.

[Signed:] Robert B. Stratton, Captain, Air Corps, Statistical Officer

I rapporten står der, ” The bombing results appeared to be good.” og videre om Thomas L. Coopers foreløbige indtryk:

Preliminary Damage Assessment:

The target was a target of opportunity and can be identified as Templin, Germany (population 6,300), approximately 38 miles NNE of Berlin. Photo coverage was fair and prints were of good quality.

The pattern of this Group is compact, measuring 2,587 feet by 1,552 feet, and is on the eastern edge of the town. This section seems to be residential and there are several bursts in an area that seems to be the village square. There are six bursts on the main road leading out of the town to the north. Several bursts are seen on the railroad tracks running toward the east.

The pattern of the Lead Group can be seen near the center of the town.

[Signed:] Thomas L. Cooper, 1st Lt., Air Corps, Group P.I.

 

The 351st Bomb Group var amerikanere fra Spokane, WA i USA. 351st fløj bombetogter over Tyskland fra 24. november 1943 til 10. juni 1945 fra Polebrook Airbase i England. Flyene havde navne som ”The big bitsch”, ”Ole Jackson”, ”T’aint a bird”, ”Hitler Headache”, “No balls at all” etc. 351st Bomb Group fløj ialt 279 B17 Flying Fortressess (B 17) på 9.075 starter og smed i alt 20.778 tons bomber. Der blev skudt 2,7 millioner projektiler og de fik ram på 303 fjendtlige fly. I alt 311 missioner, og tab af 124 B 17’s.

Togtet over Templin var angreb nr. 89, og 351s Bomb Group mistede ingen fly den nat.

Øjenvidnerne i Templin har det i klar erindring resten af livet. Som 84-årig i 2014 på 70-årsdagen for bomberne fortalte Werner Köppen: ”Så så vi de første fly, som kom ind over byen fra Øst, og en række til fulgte efter. Det var tydeligt, at de første amerikanske bombemaskiner blev trængt at det tyske fly, og enkelte blev også skudt ned. Min ven blev bange kravlede ned for taget. Jeg blev lidt. Pludselig faldt de første bomber og nåede lige at dukke mig på taget. Hele huset skælvede, alt var fuld af støv, man kunne ikke se en hånd for sig”.

En bog om historien i Templin: Siegfried Breyer, ”Zeitsprünge Templin”.

Bombeflyene nåede i øvrigt tilbage til Erkner sydøst for Berlin allerede den 8. marts 1944 for at bombe kugleleje-fabrikker. Her lagde 20 B-17 -Bombefly og 150 B-24 -Bombefly bycentrum øde på 30 minutter med 291 tons sprængstoffer og 609 tons sprængammunition. I alt 230 omkomne, 1000 ud af 1333 huse ødelagt.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce