Kienbaum – tophemmelige underjordiske sportsbjerge

Kienbaum. I en underjordisk bunker i Kienbaum, 40 kilometer sydøst for Berlin, skjulte DDR et tophemmeligt sportstræningscenter. Kun muren og atomkraftvåben var bedre bevogtet. Luftfotos viste intet andet end grøn skov. Men under jorden var virkeligheden en helt anden.

Anlægget under jorden tillod atleterne at træne under ændret lufttryk, når de skulle forberede præstationer i andre dele af verden. Atmosfæren i bunkeren kunne ændres, så træningen modsvarede lufttrykket i 4.000 meters højde. En slags bjergsimulater. Luftrykket i bjergene fremmer produktionen af røde blodceller, som øger transporten af ilt i kroppen. En slags naturlig doping, for jo mere ilt man kan transportere, des bedre sportspræstationer. Da centeret blev taget i brug i 1979 fandtes der ikke noget tilsvarende andre steder i verden.

Sport var et utroligt vigtigt element for DDR for at kunne demonstrere det socialistiske systems overlegenhed. Og når der nu ikke var høje bjerge i DDR, så kunne man selv lave dem ved at grave dem ned i jorden.

Næsten alle DDRs topatleter trænede i bunkeren mellem 1979 og 1990. Atleterne måtte underskrive erklæringer om ikke at røbe noget om centeret og der var strengt fotoforbud. Men det har næppe være fedt at træne i beklumret luft med lysstofrør bag 3 meter betonvægge og farverne holdt i festlige grønne og brune DDR toner. Atleterne var låst inde under jorden i timevis, og måltiderne blev leveret gennem en sluse.

Atleternes blodtryk og puls blev nøje overvåget af læger for bedre at kunne forstå, hvordan træning i højderne fungerede. Stedet var også fyldt med overvågningskameraer, der kunne styres fra et kontrolrum. Efter træningen kunne atleter og trænere sammen gennemgå videoerne.

Atleter træner fortsat i højderne, men siden 1990 har ingen vist haft lyst til at fortsætte træningen under jorden.

Om bunkeren i dag bruges til polititræning vides ikke, men området indeholder mange flere almindelige træningsfaciliteter for atleter. Området er i dag sportsskole for forbundspolitiet i Tyskland og de store træningsanlæg anvendes stadig af tyske sportsfolk før vigtige konkurrencer, verdensmesterskaber og olympiske lege. Af de 468 tyske deltagere ved olympiaden i Beijing i 2008 havde 200 trænet i Kienbaum.

Læs mere om Kienbaum her: https://taz.de/Museum-im-alten-Trainingsbunker/!5539575/

Lidt uklart om sportsanlæg og bunkeren kan besøges.Men sportsfolk kan booke et ophold med forplejning.

Kienbaum – Olympisches und Paralympisches Trainingszentrum für Deutschland e.V.
Puschkinstraße 2
15537 Grünheide /OT Kienbaum

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce