Telefoner med store skærme, gps og internetadgang bliver mere og mere almindeligt og er du den heldige ejer af et teknologisk vidunder kan du også have glæde af det i Berlin. Her giver vi en kort intro de bedste Berlin apps, så du kan have dem downloaded og loaded før din Berlin tur.
Med informationen lige i lommen, GPS kort og køreplaner er de nye telefoner simpelthen schweizerkniven for turister.
Du skal have en Ipad, Ipod, Iphone eller en af de andre store telefoner med android eller windows for at kunne udnytte programmerne nedenfor. Det sprøjter faktisk ud med mobile tilbud til dig og der er ikke meget der koster over 50 kroner. Det meste er endda gratis. Hvad er godt - hvad er skidt? Det hører vi gerne din mening om og vi skal nok notere os det her på siden i takt med, at vi får de bedste valgt.
En del af apps handler om transport og om at komme rundt i Berlin. Det er behandlet i en særlig guide, som du finder her.
Skal vi give et bud til den tæt pakkede smartphone er det som minimum:
- www.berlin-guide.dk er naturligvis vores eget første valg. Har du adgang til nettet kan berlin-guide.dk også nås der, og siden er tilpasset til mobileplatforme. Lav et direkte link på din smartphone, så har du altid berlin-guide.dk i lommen.
- Going Local er Berlins egen app til, hvad der sker i Berlin. App'en downloader kort, tips og info - så du kan bruge Going Local selv om du har slået online forbindelserne fra på din mobiltelefon. Det kan der være god økonomi i. Going Local er et staldtip fra berlin-guide. Det er verdens største berlin guide, berlin.de, som har udviklet app. Den er desværre ikke på dansk eller særligt henvendt til danskere, så helt undvære berlin-guide.dk kan du nok ikke.
Desuden kan du få glæde af følgende
- Zitty app - Zitty er en af de store "hvad sker der lige nu i Berlin" magasiner i Berlin og Zitty har udviklet sin egen app, som giver overblik over restauranter og forestillinger i teatre, biografer og koncerter. Du får et kort over, hvor begivenhederne udfolder sig og over tilbud i den nærmeste område.
- Turen går til Berlin findes også som et lille program til din mobil. Den er ikke gratis - men dog overkommelig i pris. Til gengæld får du lommeinformation med på dansk. Det er et godt tilbud. Andre af de store guidebøger kan du også nå som fx TimeOut, Wallpaper City Guide, DK Eyewitness Travel Guides eller The Berlin AR Guide. Men de er naturligvis ikke på dansk. mTrip lader dig indlægge de seværdigheder du gerne vil se, så finder den den hurtigste rute for dig at gå. Sådan. OffMaps Lite Berlin downloader et helt Berlinkort, så ikke behøver at være online.iBerlin har også masser af tips for din telefon. Gå på opdagelse langs muren.
- Berlin Unlike City Guide (engelsk) er en anden guide med over 600 anmeldelser af spændende steder i byen - restauranter, barer, hotller, museer og shopping muligheder. For de hippe. Den koster lidt penge, men Berlin Unlike er god til at tage pulsen, så...
- Marcellino’s Restaurant und Hotel Report Lite for Berlin er gourmetguiden for Berlin med information om 350 restauranter, bistorer, barer, cafeer og hoteller. Du kan finde den nærmeste restaurant, så det er slut med at rende forvirret op og ned af gaden. Der findes også en pro udgave af marcellinos, som du kan abonnere på.
- Adidas Urban Art Guide to Berlin er lidt anderledes for den giver informationer om de grafitti værker du ser rundt om i byen. Hvem har malet og anden info om grafittien. Repetoiret udvides hele tiden for grafitti malerne kan selv uploade billeder og tekst.
- Museumsführer Berlin er på tysk og har informationer om mere end 200 museer i Berlin. Du får oveer blik og beskrivelser.