Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Russerne i Berlin

Russerne har altid kunne lide Berlin. Her de gennem tiden blevet inviteret til, flygtet til og i 1945 erobrede de Berlin og besatte landet ind til murens fald. Selv borgmesterstolen er blevet jagtet af en russer. Der er masser af russisk mad og russiske oplevelser at få i Berlin.

Rusland og Berlin har et langt forhold. Den varmeste periode var i 1800-tallet hvor Rusland og Preussen var allierede og hjalp hinanden med at tæve Napoleon. De kongelige familiers børn giftede sig på kryds og tværs. I 1827 bestilte Frederick Wilhelm III russiske håndværkere for at få bygget den russiske koloni Alexandowka til minde om hans afdøde ven Alexander den I. Kolonien består af tretten huse i russisk stil - her iblandt Alexander Neveski kirken. Adressen er Den russiske koloni, Russische Kolonie Nr. 2, 14469 Potsdam.  Den er i høj grad et besøg værd. Skal du på sommertur til Pfaueninsel, så læg mærke til bjælkehuset Blockhaus Nikolskoë og til den russisk ortodokse kirke Peter og Poul på Nikolskoer weg.


russerneiberlin


Efter den russiske revolution var op mod 360.000 russere flygtet til Berlin. De boede i de vestlige kvarterer i Berln: Charlottenburg, Schöneberg og Wilmersdorf i sådan et omfang, at området blev kaldt Charlottengrad og Kurfurstendam blev til Kurfurst-prospekt. De levede rigtig godt af deres medbragte penge og smykker, som rakte langt i det hyperinflationsplagede Tyskland. Forfatteren Tomas Wolfe kaldte Kurfurstendam for verdens længste cafebord og på en god dag kunne du her træffe Tucholsky, Maxim Gorki side om side med Thomas Mann eller Erich Kästner. Alle forfattere. En del af dem ligger på den russiske kirkegård, hvor der er smukt kapel med løgkupler.

Russerne var kulturelt set meget aktive og havde mere end 185 forlag, der udgav bøger, tidsskrifter og aviser. Det var ikke almindelige bønder fra rusland der flygtede hertil. Det var Ruslands fineste forfattere, videnskabsfolk og adelige, som var vokset op i Skt. Petersburg og Moskva og vant til de bedste kredse. De kunne naturligvis ikke bo i Berlins arbejderkvarterer som Kreuzberg, Wedding, Moabit eller Prenzlauer Berg. Men mod slutningen af tyverne begyndte pengene at slippe op. Mange russere rejste videre og nogen rejste tilbage til Rusland. Da Adolf Hitler kom flygtede mange russere videre til fx Paris.

Den næste store rykind af russere var naturligvis da russerne erobrede Berlin og afsluttede den 2. verdenskrig. Soldaterne var bønder og arbejdere, som ikke var vant til fine forhold - på turen gennem Polen kunne de finde på at myrde hele familier udelukkende fordi familien boede i lejlighed. Med så fine forhold måtte de da være adelige. De voldtog så mange tyske kvinder de kunne komme afsted med i de sidste dage i maj 1945 og siden var de lidt besværlige gæster, synes mange, og de rejste først hjem igen, da muren var faldet. I DDR tiden holdt russerne sig mest for sig selv i kaserne og store lejre. Russerne indrettede deres militære hovedkvarter i Wünsdorf, hvor den tyske hær tidligere havde holdt til. Det er bestemt et besøg værd.

Der er mindesteder i Berlin for de russiske ofre under 2. verdenskrig. Russerne har desuden efterladt sig spor som speziallager Sachsenhausen, der blev indrettet i nazisternes KZ-lejr lige efter krigen og brugt på samme måde - bare med tyskere. Desuden startede de fængslet Höhenschönhausen, der blev overladt til STASI. På det tysk-russiske museum i Karlshorst: Deutsch-Russische-Museum Berlin-Karlshorst, kan du se rummet, hvor de tyske tropper overgav sig. Den russiske ambassade ligger på Unter den Linden. Har har den ligget siden før 2. verdenskrig. Det russiske kulturhus RUSSISCHES HAUS DER WISSENSCHAFT UND KULTUR på Friedrichstraße 176-179 er et kulturudvekslingshus, som russiske dansetrupper, forfatter og teatre besøger med mellemrum. Følg med i programmet.

Der bor mellem 20.000 - 30.000 russere i Berlin idag- men det anslås at 300.000 har russisk som første sprog. Det er ikke underligt, at der er mange restauranter, barer og butikker, hvor det hele er russisk. Mange af nutidens russere i Berlin er etniske tyskere fra det tidligere Sovjetunionen, som efter murens fald fik lov at flytte til Tyskland. Der bor mange i betonsiloerne i Marzahn.

Der er meget mere at fortælle om Berlin - Rusland. I bogen Berlin har jeg skrevet et kapitel om Russerne i Berlin.


smaarussere

Foto: Små russiske figurer set i den russiske antikbutik Paretski i Hannah-Arendt-Strasse 3. Stig Yding Sørensen


Spisesteder og barer


  • Kaffe Burger, Torstrasse 60. Her på Kaffe Burger kan alting ske og ind imellem på lørdag aftener dukker den legendariske berliner-russer Vladamir Kaminer op og vender plader. Så er der fest. Kaminer har truet med stille op som Borgmester i Berlin. Kaminer har lavet russisk discotek her siden 1990, da han kom til Berlin. Muligvis lidt fortærsket og turistberygtet sted. Vodka.
  • Restaurant Pasternak, Knaackstrasse 22/24, Prenzlauer Berg serverer russisk mad. Tel +49 30 441 3399 når du skal reservere.
  • Restaurant Voland - den russiske Cafe, Wichertstrasse 63 i Prenzlauer Berg, 030 444 0422  har russisk og ukrainske menuer og musik til maden. Ret DDR-Russer originalt.
  • Grüne Lampe, Uhlandstraße 51 i Wilmersdorf, 030 88719393 server soljanka, blinis, warenki, pelmeni og ikke mindst Bortsch - rødebedesuppe. Restauranten har fået masser af god omtale. . Maden er autentisk og nogle dage er der buffet. Lidt trist interiør.
  • Restaurant Samowar, Luisenplatz 3 ved Charlottenburg slot på telefon 030 / 341 41 54 er en af vores favorit russiske restauranter med the ceremoni, Zarens festmåltid og ikke mindst den store buffet om søndagen. Vær med lørdag aften til harmonikaspil og hjemlandets vemodige sange.

Læs mere om det russiske køkken på spiseguiden.

Blot et udvalg - der er flere mange steder - fx Cafe "Baikal" i Hermannstr. 232 i Kreuzberg eller Restaurant "Rasputin" i Krossener Str. 15 i Prenzlauer Berg. Vil du hellere danse på russisk, så er der Club-Bar "CCCP" Torstrastr. 136, i Mitte eller Diskoteket "Metropol" på Nollendorfplatz 5

Butikker


  • Rossia Supermarkt + Imbiss, Stuttgarter Platz 36, im S-Bahnhof Charlottenburg
  • Русский центр" / "Ruskij Zenter" på Stuttgarter Platz 5, Charlottenburg.
  • "Русские книги" "Russkie knigi", Kantstr.84, 10627, Charlottenburg - boghandel
  • "Живая рыба" /  "Dgivaja Riba", Kaiser-Friedrich-Strasse 61, Charlottenburg
  • Русские книги" "Russkie knigi", Friedrichstr. 176/179 som er en Russisk boghandel i tilknytning til det russiske hus.
  • "Дайма" Продукты /  "Deima på Bayerischer Platz 8,  i Schöneberg sælger fødevarer.
  • Русские продукты / "Ruskije Produkti", Am Tierpark 31, i Lichtenberg (Ved zoologisk have i øst).
  • Intermarkt "Stolitschniy" / Магазин "Столичный", Landsberger Allee 116 i Lichtenberg. Stort supermarked. Ekspedienter og kunder taler russisk. Et stop værd.

на здоровье



En ide til rejsen?

Annonce

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byen
Pergamon – Das Panorama

Kunstneren Yadegar Asisi er kendt for at lave enorme 360 graders panoramaer. Ved siden af det verdensberømte Pergamon museum i Berlin har han lavet et kæmpemæssigt panorama af det antikke Grækenland.

Antikken - gamle ægyptere grækere mv.
Beton mod bomber - om bunkerne i Berlin

Berlin er fyldt med bunkere. Der er bunkere fra 2. verdenskrig og fra den kolde krig. Det er ikke alle, der er til at finde. Nogle er gravet ned. Hitlers er sprunget i luften. Berliner-Unterwelten viser rundt i andre. Men langt fra alle. Nogle bliver brugt til museer. Her er en lille oversigt, som bliver udbygget efterhånden. Listen nedenfor  [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
KZ lejren Ravensbrück for kvinder (90 km N)

Ravensbrück var en koncentrationslejr for kvinder i Nazityskland. Lejren blev oprettet i november 1938 efter ordre fra SS-lederen Heinrich Himmler, og den stod klar til åbning i maj 1939. I foråret 1941 blev der opført en mindre lejr for mænd ved siden af hovedlejren. Ravesbrück er også dansk historie.

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin
Hvad koster det at bo i Berlin vs Danmark

Danmark er et af verdens dyreste lande at bo i. København i særdeleshed koster mange penge. Vi er overgået af blot få andre hovedstæder i verden, herunder London og Tokyo. Men hvad med Berlin? Iværksætter Halfdan Timm, indehaver af BilligeFlybilletter.dk, har undersøgt sagen og giver her s [ ... ]

Bo i Berlin
Thomas Haarder: Kryssing - Leder af Frikorps Danma...

Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til at lede Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941. Det var et frilligt dansk militært korps, som skulle bekæmpe kommunismen på østfronte [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Ernst Haffner - Blodbrødre

Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte G&o [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller