Jøderne i Berlin - i sporene på 700 års historie

Der har været jøder i Berlin i mindst 700 år og for hundrede år siden var 5 procent af byens befolkning jøder. I 1933 - 1945 blev jøderne brutalt forfulgt og myrdet af nazisterne. I dag bor der mellem 20 og 30.000 jøder i Berlin.

 blindevarksted Foto: Fra Otto Weidts Blindeværksted. Otto Weidt havde jøder ansat i sit værksted i Berlin under krigen, og han reddede flere fra at ende i koncentrationslejr. 

Foto: Stig Yding Sørensen.


Der har næsten altid været jøder i Berlin og den første omtale er i et dokument fra byen i 1295. Dokumentet forbyder uldhandlere at sælge garn til jøder. I middelalderen blev jøderne flere gange forfulgt og udvist. Blandt andet i 1349, hvor de blev beskyldt for at have startet pesten. De blev smidt ud igen i 1446, i 1510 og i 1571 og hver gang blev deres ejendele konfiskeret af myndighederne. Når jøderne var i byen var de især optaget af penge- og pantelån, fordi den beskæftigelse var forbudt for kristne borgere.

Den nuværende jødiske befolkning har rødder tilbage til 1671, hvor 50 jøder ankom til Berlin efter at være smidt ud af Wien. Preussen var udhungret og lå i ruiner efter 30 års krigen (1618 - 1648) og kejser Frederik William tillod mange grupper at komme ind i landet og være med til genopbygningen.

Jøderne i Spandauer Vorstadt


Scheunenviertel1933
Foto: Scheunenviertel 1933


Mange af jøderne boede i Spandauer Vorstadt, som er kvarteret nord for Hackescher Markt og vest for Rosenthaler Strasse og øst for Friedrichstrasse. En del af kvarteret bliver omtalt som "Scheunenviertel", hvilket betyder "staldkvarteret". Her lå kejserens stalde i 1672. Staldområdet lå op til det store kvægmarked "Ochsenmarkt" - der senere blev til Alexanderplatz.

Scheunenviertel var indtil den 2. verdenskrig et slumkvarter med overvejende jødisk befolkning og immigranter fra østeuropa. Navnet misforstås af mange som synonym for Berlins jødiske kvarter - i virkeligheden er det tidligere jødiske kvarter hele "Spandauer Vorstadt". "Hackescher Markt“ er iøvrigt opkaldt efter Kommandanten af Berlin i 1750, Hans Christoph v. Hacke. Navnet har altså ikke noget at gøre med "hakkeri". I dag er hele kvarteret et ret hipt sted at bo i Berlin.

Omkring år 1900 var der 110.000 jøder i Berlin - eller 5 procent af byens indbyggere - mange flyttede til Charlottenburg, Schöneberg og Wilmersdorf. Jøderne blev i Berlin indtil nazisterne kom til magten i 1933 og på det tidspunkt var der 160.000 jøder i Berlin. Det svarer til 30 procent af alle jøder i Det Tredje Rige. I 1939 var der 75.000 jøder i Berlin - og i 1945 var der 8.000 jøder tilbage i Berlin. De der overlevede levede i skjul eller havde giftet sig med ikke-jøder.


synagogeioranienburgerstrasseFoto: Stig Yding Sørensen. Synagogen med den gyldne kuppel i Oranienburger Strasse.


Den jødiske befolkning er idag den hurtigst voksende i verden på grund af immigration af russiske jøder. Byen har 6 synagoger. Det lille orthodokse samfund Adass Yisroel har 1.000 medlemmer. Man anslår, at der bor 20 - 30.000 jøder i Berlin.

Berømte jøder i Berlin - og kirkegårdene


Den store jødiske befolkning har naturligvis sat sit præg på byen og landets historie. Den bedste introduktion til den jødernes historie får du på det jødiske museum i Lindenstrasse 9 - 14 i Kreuzberg. Her præsenteres jødernes og deres livsform op gennem historien. Du kan møde mange af dem, der har boet i Berlin gennem tiderne på Jüdischer Friedhof Berlin-Weißensee, den største jødiske gravplads i Europa.

Den ældste jødisk gravplads er Jüdischer Friedhof Berlin-Mitte i Große Hamburger Straße i Mitte. Den første der blev begravet her var Gumpericht Jeschiel Aschkenasi i 1672 - men også den jødiske filsof Moses Mendelssohn blev begravet her - ikke at forveksle med komponisten. I dag ligger den gamle kirkegård som en lille mindelund.

Mange berømt jøder har boet i Berlin fx Albert Einstein, instruktøreren Billy Wilder, nobelprismodtagerne forfatterne Sahmuel Yosef Agnon og Nelly Sachs, filsofen Martin Buber, billedkunsteren Max Lieberman og digteren Kurt Weil og socialisten Rosa Luxembourg.

Holocaust


Det er vanskeligt at tale om jøderne i Berlin uden at nævne nazisternes myrderier og forfølgelser 1933 - 1945. Omkring 6 millioner jøder blev myrdet af nazisterne i udryddelseslejre, ved skydning, ved mishandling og udsultning, på fangetransporter og på dødsmarcher. Langt de fleste i østeuropa og Sovjetunionen. Et sted mellem 160.000  og 200.000 berlinske jøder blev brutalt myrdet.

myrdede joeder Foto: Stig Yding Sørensen. Fra monumentet for de myrdede jøder.

Der findes mange monumenter over jøderne i Berlin. Det største og vigtigste er naturligvis monumentet over de myrdede jøder, som ligger ved Brandenburger Tor. Her mindes de jøder, som så brutalt blev myrdet af nazisterne under krigen. 

Et mindre monument er stolpersteine - små mindesmærker i fortorvene for de jøder, der blev arresteret og senere slået ihjel. Beslutningen om at slå jøderne systematisk ihjel blev truffet i Villa i Wannsee syd for Berlin, hvor ledende nazister mødtes i 1942. Villaen er idag omdannet til dokumentationscenter og er bestemt et besøg værd. Besøget kan evt. kombineres med et besøg i Liebermanns villa, som ligger længere nede af vejen.

Andre bevægende steder at besøge er Otto Weidts blindeværksted og dokumentationscenteret for Anne Frank samt naturligvis koncentrationslejren i Sachsenhausen uden for Berlin. På Schöneberg Rathaus findes en udstilling med biografier, hvor jøder der flygtede i 1930'erne fra Berlin fortæller deres historie: Wir waren nachbaren. Vi var naboer hedder udstillingen.

Rundt om i Scheunenviertel er der små mindesmærker - blandt andet en skulptur med et spisebord og en væltet stol - som symbol på familien, der brutalt blev revet ud af deres liv. Ved Friedrichstrasse station står et bevægende mindesmærke for de 10.000 jødiske børn, som i slutningen af 1930'erne blev sendt alene til England i sikkerhed for Nazisterne. De overlevede, mens deres forældre og familie blev slagtet. På Hermann-Ehlers-Platz i Steglitz minden stor spejlvæg om deportationerne. Omkring Bayrischer Platz i Schöneberg ligger Bayrischer Viertel - et bykvarter, hvor en skilteudstilling i lygtepælene giver brudstykker af de love, der rettet mod jøderne. På stationen i Grünewald er spor 17 mindesmærke over deportationerne. Over hele Berlin er der mindesmærker og monumenter, der minder en om jødeforfølgelsen.
 

Jødisk kultur i dag


Berlinische Galerie i Alte Jakobstrasse 124-128 har kunstværker af jødiske kunstnere som Max Beckmann, Max Libermann, El Lissitsky, Felix Nussbaum, Else Neulander Simon, og Erich Salomon.

Der holdes årlig jødiske kulturdage - se mere på www.juedische-kulturtage.org og en jødisk filmfestival - se www.jffb.de. Endelig er der klezmermusikken, som er festlig polsk/balkansk spillemandsmusik fremført på jiddisch. Læs mere i vores jiddisch-klezmerguide.

I dag er det området omkring Oranienburgerstrasse, der er centrum for jøderne i Berlin. 

Synagogerne


Før 1930 var der 16 synagoger i Berlin. I dag er der 6 og du kan finde dem her:

Joachimstaler STR. 13
Pestalozzistrasse 14-16
Fraenkelufer 10-16
Herbartsstrasse 26
Rykestrasse 53
Oranienburger strasse 29
Huettenweg 45

Især synagogen i Oranienstrasse, der ligger i Spandauer Vorstadt, er meget synlig med den flot restaurerede kuppel, som troner over Oranienburger strasse.

Iøvrigt


Jødedommen i Berlin: http://www.berlin-judentum.de/ eller få en jødisk rundtur af Nadav Gablinger: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Endelig skal du være opmærksom de jødiske kulturdage i Berlin.

Læs mere om koshermad i Berlin.



 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad

Den lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

Billeder fra BerlinLæs mere
Zuchthaus Brandenburg-Görden

I Brandenburg-Görden havde nazisterne et fængsel for politiske fanger og omkring 2.000 mennesker blev henrettet her. Det yngste offer var blot 15 år, franskmanden Henri Delst. Det gik både udover tyskere og mennesker fra andre europæiske lande, dog så vidt vides ingen danskere. 60 procent var politiske fanger. Man [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Frederick Taylor: The Berlin Wall

Anmeldelse. Der Mauer. The Wall. Muren. Der er kun tale om en mur, når vi taler om Muren. Muren som brutalt delte Berlin i to halvdele fra 1961 – 1989. Muren er beskrevet i mange bøger, men ingen har gjort det bedre og mere grundigt end Frederick Tayler i ”The Berlin Wall”. Når du kun at læse en bog om Mur [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Deiters udklædninger og forklædninger

Deiters er en kæmpe kostume- og udklædningsbutik i shoppingcenteret Rathauspassagen nær Alexanderplatz. Vil du være julemand, indianer, døden fra nokkebølle, popstjerne, mælkepige fra alperne eller jægersoldat – der er kostumer, hatte og rekvisitter til alle.

So f.....g specialbutikLæs mere
Lykke Friis: En kuffert i Berlin

Anmeldelse. Lykke Friis er tilbage med en kuffert fra Berlin. Missionen med hendes nye bog ”En kuffert i Berlin” er klar: ”at inspirere flere til at interessere sig for vores store nabo mod syd. Ikke alene er Tyskland Danmarks største samhandelspartner. Med valget af Donald Trump og Storbritanniens snarlige udmeldelse af EU [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Pergamon – Das Panorama

Kunstneren Yadegar Asisi er kendt for at lave enorme 360 graders panoramaer. Ved siden af det verdensberømte Pergamon museum i Berlin har han lavet et kæmpemæssigt panorama af det antikke Grækenland.

Antikken - gamle ægyptere grækere mv.Læs mere
UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere