Philip Kerr: Berlinerblåt

Anmeldelse. Kort tid før Hitlers 50 års fødselsdag bliver en mand skudt i Hitlers bayerske idyl: Berchtesgaden. Ovenikøbet på terrassen til Hitlers nye ”the-hus” Haus Kehlstein. Et fantastisk brud på sikkerheden og detektiven Bernie Gunther bliver beordret til Berchtesgaden af generalerne Reinhard Heydrich og Arthur Nebe. Mordet skal løses i en fart – og falder der lidt smuds af til Heydrichs arkiver om nazi-rivalerne i området gør det ikke spor. Efterforskningen trækker spor 17 år efter krigen, hvor Bernie Gunther pludselig er nødt til at flygte fra STASI for at redde sit liv.

berlinerblaatterrassen

Foto: Fra terrassen i Obersalzberg med udsigt. Adolf Hitler underholder sig med Martin Bormann, Hermann Göring og Baldur von Schirach i 1936. Man kan forestille sig, at en snigskytte nede fra dalen har haft god udsigt - og sikkerhedstjenesten været på overarbejde, når Hitler har været på besøg. Kilde: Wikipedia.


Bernie Gunther på morderjagt i Berchtesgaden

Forfatteren Philip Kerr er med hans berlin noir serie om detektiven Bernie Gunther altid god for en hæsblæsende detektiv historie indsovset i brutale nazi-koryfærer, smukke damer, walther pk pistoler og regnvejr. Bernie Gunther er ikke nazist, men for at overleve og fange forbrydere er han i seng med fanden selv – han bevarer en kerne af hæderlighed, mens han ser menneskene fra deres værste sider. I ”Berlinerblåt” kommer han i kontakt med Himmler, Reinhard Heydrich, Martin Bormann og bor i et værelse lige ved siden af Adolf Hitlers soveværelse. Man må absolut ikke ryge, for føreren er fanatisk ikke ryger.

Historien skal ikke afsløres her, men Bernie Gunthers liv svæver i fare og prominente nazister kommer efter ham. Og ikke nok med det, så indhenter hele balladen ham 17 år efter, hvor han bliver klap-jagtet af STASI og fransk politi i forening.

Den skødesløse biavler

Philip Kerr kæler for sit sprog og for personskildringerne. Selv en bi-person som Rolf Müller får følgende beskrivelse med på vejen:

”Rolf Müller, den lokale tagdækker, var en primitiv, rundrygget, godmodig type med masser af rødt hår, der så ud, som om det var farvet, men som sikkert ikke var det, briller som var næsten uigennemsigtige af skidt og snavs, og en fraværende optræden, der nok skilte ham ud som en, der altid var alene på et tag. Han lod til at have en tilbøjelighed til samtaler med sig selv, som ikke så nogen grundt til at udelukke andre fra, der tilfældigvis var i nærheden, mig inklusive, og det i sådan en grad, at han var som en figur fra et skuespil af Heinrich von Kleist, hvis misforståelser og distance til virkeligheden er komediens grundlag. Emil Jannings ville have spillet ham i en film. Hans hænder og ansigt var dækket af bylder. Han lignede en skødesløs biavler”.

Sådan. En be-byldet, vrøvlende rødhåret skovtrold fra de bayerske alper. Man stopper lige en gang ved ”den skødesløse biavler”. Der er masser af noir-humor med, når man læser Philip Kerr.

Reinhard Heydrichs Mercedeser

En detalje i bogen er Bernie Gunthers rejse fra Berlin til Berchtesgaden. Det skal gå stærkt og Reinhard Heydrich sætter ham i sin personlige Mercedes:

”Der var 750 kilometer fra Berlin til Berchtesgaden, men på bagsædet af Heydrichs egen bil – en skinnende sort Mercedes 770K – med et casmeretæppe med SS-monogram over knæene mærkede jeg næsten ikke hverken afstanden eller kulden. Bilen var så stor som en ubåd og næsten ligeså mange hestekræfter. Den ottecylindrede kompressormotor dunkede som myldretiden på Potsdamer Platz, og selv med sne på autobahnen rulle Mercedesen bare hen ad vejen, så det følges, som om jeg var på vej ind i efterlivet og De Faldnes Hal med et kor af valkyrier, blot i noget flottere stil. Jeg tror ikke, at Mercedes nogensinde har lavet et bedre automobil. I hvert fald ikke et der var så stort og så komfortabelt. Et par timer i den limousine, og jeg var klar til at tage ledelsen i Tyskland helt alene … Bagsæderne var snare som et par læderstole i Herrenklub … vi var nødt til at tanke op i Pegnitz nord for Nürnberg. At fylde tankene på KMS Bismarck [et slagskib] ville have været både hurtigere og billigere.”

berlinerblaat770

Foto: Mercedes 770 fra 1939. Fotograferet af Tony Hisgelt. Fotograferet på Soutwark Car Museum i New Zealand. Kilde: Wikipedia


770’erne har alle en historie. Mercedes 770 er kendt som top-nazisternes flagskib – og før nazisterne kørte Kejser Wilhelm II også i Mercedes 770. Hitlers Mercedes 770 er havnet på det canadiske krigsmuseum i Ottawa. Hitler havde hele 7 770’ere. Quisling og Terboven i Norge kørte 770 og den tyske general Falkenhorst ankom i 770’er – som den norske konge senere overtog. Den portugisiske diktator Antonio Salazar mistede sin 770’er i et attentat i 1938. I New Zealand står en 770’er som den britiske kong Edward VIII skulle have haft i gave af tyskerne efter en veloverstået invasion – som aldrig kom. Franco havde en 770’er som står i Madrid. Kejser Hirohito og Pave Pius XI kørte også 770. Prisen er ukendt, for 770’eren blev kun lavet på bestilling.

Reinhard Heydrichs Mercedes i Hyllinge

Heydrich må senere have skiftet sin 770’er ud, for da tjekkerne Adolf Opálka, Josef Valcik, Jan Kubis og Jozef Gabzik gennemførte attentatet mod Reinhard Heydrich den 28. oktober 1942 i Prag kørte han i en Mercedes 320 Cabriolet B. Reinhard Heydrich døde af infektioner i hans sår efter attentatet, mens hans Mercedes 320 - af helt uransalige grunde - sandsynligvis havnede i et skur i Skælskør på Sjælland.

Her blev den fundet og købt i 1980 af Lauritz Lauritzen. Bilen var et vrag og bogstavligt talt vokset sammen med skuret, der faldt sammen, da bilen blev trukket ud med en traktor. Mercedesen kom til Klejtrup ved Viborg, hvor Lauritz Lauritzen restaurerede den fra A til Z. Meget peger på, at det er Reinhard Heydrichs Mercedes. Som Lauritz tørt konstaterede til TV2-nyhederne: ”Bilen kan jo ikke gøre for at den har den historie den har”.

I 2018 blev bilen solgt til for et ukendt beløb til Egholm Museum. I 2016 var bilen på auktion for 2,4 millioner og blev ikke solgt. Bilen kan ifølge Viborg Folkeblad ses på Egholm Museum ved Hyllinge på Sjælland efter den 7. februar 2018.

Berlinerblåt

Johann Jacob Diesbach var malingsfabrikant i Berlin i 1706. Han opfandt den første syntetiske farveblanding: berlinerblåt eller preussisk blå - Preußischblau. Farven blev fundet ved en tilfældighed. Diesbach ville egentlig lave rød florentiner lak ved bruge udfældning fra skjoldlus og opblande i en opløsning af alun, jernsulfat og potaske. Men da han var løbet tør for potaske brugte han i stedet kalium-klorid og fik i stedet en dyb blå farve. Den blå farve var en god forretning for Johann Jacob Disbach og han holdt længe opskriften for sig selv. Siden har kemikere fundet formlen på berlinerblåt.

Philip Kerr’s detektiv Bernie Gunther fortæller i bogen, at hele den preussiske hær bar berlinerblå frakker indtil 1. Verdenskrig, hvor de skiftede til feltgråt.

Ifølge wikipedia dannes farven berlinerblåt også når kultveilte blandes med blåsyre. Blåsyregas indgår i Zyklon B, som nazisterne anvendte til gasning af jøderne. I gaskamrene kunne væggene således blive misfarvet i berlinerblå farver.

berlinerblaatgaskammer

Foto: Et eksempel på berlinerblåt kan ses i KZ-lejren Majdanek syd for Warzawa. Gaskammeret er bevaret og der er tydelige blåfarvninger på væggen. Det er et rum man kun opholder sig kort tid i. Det giver kvalme. Lidelserne er nærværende. Kilde berlin-guide, foråret 2017.


Farvepigmentet har i øvrigt den mærkelige egenskab at det kan beskytte mod forgiftninger af det radioaktive Caesium og Thallium. Pigmentet binder sig til giften og afværger virkningen. Det blev fx anvendt i forbindelse med Tjernobyl ulykken til at dekontaminere dyrene for Caesium-137.

I Philip Kerrs roman bliver detektiven efter krigen presset af STASI til at skulle forgifte og dræbe en forhenværende kæreste med Thallium. Det modvirker berlinerblåt. Berlinerblå har mange andre navne, fx potaskeblå, Delft blå, Saksisk blå, jernblå, modeblå, luiseblå.

Det var kobberstikkeren Johann Leonhard Frisch (1666-1743) der i 1709 fandt på navnet berlinerblå. Frisch omtaler farven i Notitia Coerulei Berolinensis nuper inventi 1710.  – der skulle i øvrigt være skrevet over 5500 videnskabelige artikler om berlinerblåt. Han var kendt for kobberstik af fisk og fugle.

Berlinerblåt har tidligere haft en litterær position, i Theodor Fontanes roman: „Frau Jenny Treibel“ ejer familien Treibel en stor fabrik, der producerer berlinerblåt.

Farvekoden er hex #103153 - som baggrunden her.

Fuldt berlinerbamsebjørne hus

Den 520-siders moppedreng sluger al opmærksomheden, så sørg for at have kaffe på kanden, en frisk pære i lampen og telefonen lukket for man vil ikke forstyrres midt i miseren.

Der er næsten fuldt hus af berlinerbamsebjørne for præstationen. Der mangler uretfærdigvis en bamse, for selv om beskrivelsen af Obersalzberg, Berchtesgaden mv er fremragende – så er der ikke så meget Berlin i bogen.

En af de bøger, som føles som lidt for korte, når man vender side 520. Tag den med på vinterferien. Er du heldig har du de øvrige kriminalromaner om Bernie Gunther til gode.


philippkerrberlinerblaat2Philip Kerr
Berlinerblåt
Modtryk
2018 [9. februar]
520 sider

 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Suzi Elena Apelgren: Fra Vestkysten til Østfronten...

Anmeldelse. Vi ser ofte på 2. verdenskrig med danskerens øjne. Suzi Elena Apelgren har gennem den tyske frontsoldat Heinrich Germer fulgt en tysk soldats vej fra opvæksten i Bremen, rekruttiden i Ulfborg i Vestjylland og videre til østfronten. Historien er unik, fordi Heinrich Germer næsten altid havde et lille Kodak [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Højreekstremisme – fakta, myter og misforståelser…...

Varefakta. Nationalsocialisterne (nazisterne) styrede det tyske tusindårsrige ud over afgrunden. Det var fail på alle tænkelige områder. Mærkeligt, for er det ikke godt både at være ”national” og ”social”? Når det sættes sammen bliver det til nationalsocialisme og million [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Harald Sandner: Myter og sandheder om Adolf Hitler...

Interview. Berlin-guide.dk har mødt forfatteren Harald Sandner i Berlin. Harald Sandner er historiker og har specialiseret sig i at skrive om og dokumentere Adolf Hitler’s liv og levned. Hans bøger findes ikke på dansk, og derfor er han ikke så kendt i Danmark. Men han er måske den nulevende tysker, som ved all [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Jesper Vind: Det nye tyske højre

Anmeldelse. De fleste følger ikke med i tysk politik. I skrivende stund er der valg til forbundsdagen om kun en måned og danske medier rapporterer kun en gang i mellem. Det amerikanske præsidentvalg var væg til væg dækket i 1½ år. En af dem der følger med i Tyskland er Jesper Vind, der skrive [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Baedeker’s Berlin und Umgebungen [1887]

Anmeldelse. Baedeker’s Berlin und Umgebungen er en af verdens første moderne rejseguides til storbyferier. Mit eksemplar er fra 1887. Det er en gammel svend, så det er på tide med en anmeldelse på Berlin-guide.dk

GuidebøgerLæs mere
1945: Yevgeny Khaldei: Flaget hejses over Rigsdagen1945: Yevgeny Khaldei: Flaget hejses over Rigsdage...

Billedet af den røde fane, som hejses over det sønderskudte Reichstag den 2. maj 1945 er ikonisk for afslutningen af den anden verdenskrig - og for russernes store andel i sejren.

Billeder fra BerlinLæs mere