Ernst Haffner - Blodbrødre

Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

Fattige gadebørn kan også findes i Berlin i dag. Se den lille dokumentar ovenfor.


"Blodbrødre" er udsædvanlig, for Ernst Haffner tager hos med helt ned på bunden af samfundet af 1920'ernes Berlin. Ned til de hjemløse og forhutlede gadedrenge, som er stukket af fra håbløse forhold på børnehjemmene. Her sad de i forvejen fordi mor horede eller drak og far var på tabslisterne efter 1. Verdenskrig. Vi møder også pigerne, som trækker fra 15-16 års alderen og sammen med deres kunder spreder gonoré og syfilis rundt i Berlin.

Blodbrødrerne er en af de gadebander, som holder til omkring Alexanderplatz. Det er drenge i en hverdag med tyverier, druk, prostitution, kedsomhed, frygt og fattigdom. Der skal ikke meget til at ryge en tur i brummen eller endnu være: tilbage til børnehjemmet. I lovens forstand er man barn til man er 21 år bliver behandlet derefter.

Haffner er økonomisk i sit sprog: Ingen omsvøb. Lige på. Han kunne lade historien stå selv, men griber ind som fortæller og sikrer sig, at læseren forstår, at de kriminelle gadedrenge jo ikke er på gaden af egen vilje, men af håbløse omstændigheder. Den tyske forelægger, Peter Graf, skriver i forordet, at Ernst Haffners tekst er autentisk, medfølende og oprigtig - men aldrig patetisk. Han skriver det som det er. Det er en meget stærk tekst, og måske derfor også for moderne for nazisterne.

Drengenes skæbne under Hitler kan man kun gisne om. Enten omkom de hurtigt i KZ-lejre for uønskede elementer i samfundet eller også blev de kanonføde i 2. verdenskrig. Peter Graf gætter, at der har været eksempler på både det ene og det andet.

Historien er ikke slut

Det er ikke en historie vi beskæftiger os med til daglig. Slet ikke i Danmark, hvor velfærdsstaten sikrer, at Københavns indre ikke er fyldt med bander af hjemløse, sultne, krimminelle børn. Der er ulykkelige historier, men de er sjældent på gadeplan. Men historien foregår stadig rundt om i verden, hvor sult og hjemløshed, prostitution, alkohol og vold bliver en del af barndomserindringen.

I Tyskland er det heller ikke et stort problem. Men det findes endnu og for det enkelte gadebarn er problemet naturligvis gigantisk - se den lille film ovenfor fra Berlin. Et studie fra 2014 viste at 2,5 millioner børn i Tyskland lever fattigt (dvs sige med 60% af gennemsnitsindkomsten). I Berlin er omkring 130.000 under fattigdomsgrænsen og som dokumentaren viser er der også børn på gaden. "Blodbrødrerne" var dog væsentligt fattigere end den officielle grænse: ingen beskyttelse, ingen penge, ingen mad, intet hjem, ingen rettigheder, ingen identitet. Kun sammenholdet i banden.

I resten af verden er historierne endnu mere ekstreme. Hver femte barn i verden lever i Indien. 440 millioner under 18 år. En rapport fra Red Barnet og det indiske ministerium for kvinder og børns udvikling i 2007 fastslog, at to ud af tre af dem får tæv, får taget deres mad, bliver spærret inde eller på anden måde straffet korporligt. Over halvdelen af børnene bliver også misbrugt seksuelt. Ofte sker mishandlingen inden for familiens kreds, og den rammer i lige høj grad drenge som piger (Etik.dk). To ud af tre. Halvdelen. En fjerdedel af Indiens befolkning lever for mindre end en dollar om dagen. Det er nærmest umuligt at forholde sig til. Det er ikke "Slumdog millionaire" men "Millions of slumdogs". "Slumdog Millionaire" er en oskarbelønnet film om ekstrem fattigdom blandt børn i Indien.

1920'ernes Berlin er ikke som i dag. Men skulle man dumpe ned ville man nok hurtigere kunne forstå Berlin anno 1928 end nutidens Indien. Det er svært at forstå verdens ekstreme fattigdom, og måske lidt lettere at forstå drengene i blodbrødre-banden?

Ernst Haffners bog sidder i kroppen.


BlodbrødreErnst Haffner
Blodbrødre
226 sider
People's Press, 2016

 

 

 

 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Urban Nation – Verdens største museum for street a...

Verdens største museum for street art ligger i Berlin i Schöneberg – ikke langt fra Nollendorfplatz. Street art er den kunst, som normalt bliver hængt på husmure, busser eller togvogne. Ikke altid lovligt og nogen gange både påtrængende og grimt. Nogle omtaler det blot som grafitti. Street art har nog [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Arild Hvidtfeldt: I fred og krig

Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1900: Heinrich Zille und sein Miljöe1900: Heinrich Zille und sein Miljöe

Tegneren Zille, kendt som penselhenrich, døde i 1929, men er stadig allestedsnærværende i Berlin. Gamle kneiper måles i, om Zille nu var stamgæst her. Zille satte billeder på Berlin før og efter 1. verdenskrig.

Billeder fra BerlinLæs mere
Forfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativForfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativ

Interview. I 2016 sagde journalisten Liv Collatz sit job og lejlighed i København op og flyttede til Berlin. Turen til Berlin endte med bogen ”Berlin er”, som handler om en ung kvinde, som flytter til Berlin. Hun vil væk – væk fra egne og andres forventninger. Hun vil noget andet, men hvad? Hun fors&oslas [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Pritzwalk - Søvnig, provinsromantik i Brandenburg

Pritzwalk er en lille, søvnig by i det nordlige Brandenburg med omkring 12.000 indbyggere. Der er ikke den store dramatik og det er ikke en by man kører efter, men hold ind hvis det passer. Du kan fx se parkanlægget eller det gamle rådhus. Er du på cykeltur i området, så er det et passende stop og et stil [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Det blå miljømærke til dieselbiler??? hvad er nu d...

Miljø står højt på den politiske dagsorden i Tyskland, og der er mange biler. Her på berlin-guide.dk kan du læse om det grønne miljømærke, som alle biler, der kører i miljøzoner skal have. Det gælder også i Berlin. Men nu diskutteres endnu et mærke i Tyskland: [ ... ]

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Gedenkstätte Köpenicker Blutwoche

I 1933 gik SA amok på politiske modstandere i Berlin. De politiske modstandere blev torteret og slået ihjel. SA – nazisternes Stormtropper – var ansvarlig for sikkerheden ved nazisternes politiske møder, men SA gik ikke afvejen for slagsmål i gaderne. Fra januar 1933 blev SA en politi-enhed, som kunne arrestere  [ ... ]

Det tredje rigeLæs mere