Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Michael Katz Krefeld: Savnet

fShare
0

Anmeldelse. Den tidligere kriminalbetjent Thomas "Ravn" Ravnsholdt bliver involveret i en dramatisk eftersøgning på en forsvunden regnskabschef. Sporene fører til Berlin og trækker tråde helt tilbage til STASI. Veldrejet actionkrimi med et godt tempo. Krimien "Savnet" er perfekt til ferien - især hvis du er på vej til Berlin.


Det er en af de mere grumme STASI agenter, der optræder i bogen. Oberst Hausser er en fiktiv person. Michael Katz Krefeld beskriver ham som både fanatisk forsvarer af DDR-staten, ambitiøs STASI officier og sadist. Oberst Hausser er medlem af en hemmelig STASI afdeling, som tager de sidste forhør og skaffer politiske modstandere væk. Se med en normaldanskers øjne er Oberst Hausser ikke en særlig troværdig person.

Problemet er, at virkeligheden altid overgår fantasien. Selvom Michael Katz Krefeld har pakket mange skrækkelige egenskaber ned i Oberst Hausser er han slet ikke usandsynlig. I bogen "Stasiland" beskriver journalist Anna Funder STASI. Det, der slår hende er den nidkærhed og sadistisk opfindsomhed, som STASI folkene lagde for dagen. Det indebar sjældent fysisk tortur som i Oberst Haussers tilfælde. I 1950'erne var waterboarding, russisk vandtortur mv ikke ualmindeligt, men hovedvægten skiftede til psykologisk terror, personlig forfølgelse, overvågning.

Psykisk terror for STASI var fx at fjerne fangers personlige identitet og fornemmelse af tid, afstramme med mørke gummiceller, holde fanger i uvidenhed om hvorfor de var fanget - og hvad der iøvrigt skete med deres børn, fratagelse af søvn, urimelige regler, ingen menneskelig kontakt, uendelig forhør på alle tider af døgnet. I STASI fængslet i Hohenschönhausen blev der eksperimenteret med at give fangerne overdoser af røntgenstråler. Har du aldrig besøgt fængslet Hohenschönhausen bør det være på din næste Berlinrejse.

Oberst Hausser er syg i hovedet. Men hele STASI var ikke syg i hovedet. Det var normale mennesker, der gik op i deres job - som så var at pine og plage anderledes tænkende. Det er den virkelige uhygge ved STASI. Var de så bare certificerede psykopater. Har vi mennesker ingen moralske tærskler når det kommer til stykket? Kan vi alle bringes til at opleve succes ved at plage andre? Er "Fri os fra det onde" det samme som "fri mig for mig selv". Jeg har ingen sympati overhovedet for DDR staten og for STASI, men de fandt nøglen til en mekanisme i mennesker, som er låst væk under normale forhold. Oberst Hauser kan ikke forstås med en normal målestok, men det skal STASI. Både du og jeg kunne måske også være blevet succesfulde STASI agenter. Det er den ægte gyser.

En ægte Berlin afficionado ønsker sig altid lidt mere Berlin i en bog. Det er ikke muligt at stille sulten. Michael Katz Krefeld beskriver udemærket både Christianshavn i København, DDR-Berlin og den moderne storby. Et godt sted at krybe i ly med bogen ville være på kagecafeen Anna Blume i Kollwitzstrasse 83 i Prenzlauer Berg - lige om hjørnet fra Kollwitz Platz. Her er kaffen varm og mængden af kager uendelig. Ravn og Louise, som han hjælper, drikker øl og spiser sandwich her. Der gik de glip af kagen.

På et tidspunkt kommer kriminalbetjent Ravn på en bar på hjørnet af Auguststrasse og Oranienburgerstrasse. Det kan kun være Bellini-Lounge han er faldet ind på. En relativ anonym bar fra gadesiden, men fuld fokus på cocktails og drinks inde. Til storbyhajer en sen aften - men måske langt fra det værtshus/bodega miljø, som Ravn holder så meget af på Christianshavn. Havde han haft berlin-guides kneipeguide med i lommen havde han fundet andre steder som fx Die Dicke Wertin. Ude på gaden, gennem panoramaruderne kan Ravn se..."den unge pige som hang op ad lygtepælen. Hendes knælange røde lakstøvler og den minimale stramme kjole signalerede med al tydelighed hendes profession". Oranienburgerstrasse er, som Thomas Katz Krefeld beskriver det, en underlig blanding af øldrikkende studerende, ludere, fest og farver på en varm lørdag aften. Kriminalbetjent Ravn slutter sin tænksomme noiraften på jazzklubben b-flat. Passende.

Det er smæk for skildingen og bogen læser sig næsten selv. Du skal bare hænge på. En actionkrimi på bog og er du til Jussi Adler Olsens krimier er Michael Katz Krefeld's kriminalbetjent "Ravn" og hans omgivelser lidt mindre eksotiske - men der er meget af samme farve i bogen. Du kan godt glæde dig...og kan du li det er der flere bøger om Ravn at kaste sig over.

"Savnet" er nummer 2 i rækken om Ravn. Vil du med fra begyndelsen skal du læse "Før stormen" - men de læses udemærket uafhængigt af hinanden.


RavnsavnetMichael Katz Krefeld
"Savnet"
Lindhardt og Ringhof
367 sider

fShare
0

En ide til rejsen?

Annonce

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Hatch - Det minimale Klistermærke-museum

Klistermærke museet Hatch er så lille, at det næsten er ubemærket. Det består af Oliver Baudachs private samling. Ifølge hjemmesiden er Hatch verdens første, eneste museum for klistermærke kunst – og så har det jo helt overset, at det trods sin lidenhed jo faktisk er verdens størs [ ... ]

Kunstmuseer
Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden

Anmeldelse. I slutningen af det 18. århundrede gav to tyskere sig til at opmåle verdenen: Alexander von Humboldt og Carl Friederich Gauss. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet den fantastiske og originale roman om to af Tysklands største videnskabsmand. Bogen udkom i 2006 og blev verdens næstmest solgte roman i 2 [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så e [ ... ]

Berlins historie
Wismar - UNESCO fredet perle ved Østersøen

Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.

Guide til byer rundt om Berlin
Paraplybutikken i Steglitz

Paraplyer. Egentligt er paraply et fransk ord "mod-regn", og nyttig over alt hvor det regner - eller hvor solen skinner for vildt. På tysk hedder det regn-skærm: Regen-schirm. Måske regner vi ikke en paraply som noget særligt for de sælges jo overalt - og nogen gange for så lidt som en 20'er. I Kie [ ... ]

So f.....g specialbutik
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
Schwerin - Storhertugens residens i Mecklenburg

Schwerin er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Byen ligger bare 50 kilometer sydøst fra Lübeck ved Schweriner See og har omkring 100.000 indbyggere. Meget fint velbevaret slot og en gammel bykerne. 200 kilometer fra Berlin - men lige på vejen fra Danmark

Guide til byer rundt om Berlin