Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Seídeneck m.fl.: 111 steder i Berlin som du skal se - Storbyens kringelkroge

fShare
19

Anmeldelse. Første gang man kommer til Berlin skal man se Brandenburger Tor, Unter den Linden, Museumsøen, Kurfürstendam og alle de store kendte sites. Men efter tre eller fire besøg begynder man at blive nysgerrig efter, hvad Berlin mon gemmer i kringelkrogene. Og Berlin er et stort kludetæppe af kringelkroge og overraskelser. Bogen "111 steder i Berlin som du skal se" inviteres du rundt i disse kringelkroge.

I bogens titel er skal sat i kursiv. Da vi er på kringelkroge niveauet for berliner-feinsmecker er det nok lidt voldsomt at gøre det til et "skal". Du bør kende de store seværdigheder og du kan besøge kringelkrogene. Kringelkrogene er ikke ligegyldige, for det er ved at bevæge sig rundt i Berlins gader, stikke næsen ind i baggårde og besøge oversete museer, man bliver klogere på Berlin. Det er her i krogene du bliver afhængig af dit næste Berlin-fix. Så man kommer igen og igen og igen.

Berlin-guide er i Berlin ustandseligt og alligevel er der altid en par nye kringelkroge på listen - også nogle, der først blev fundet med bogen "111 steder i Berlin som du skal se".

Hvad er det så for kringelkroge? Det er fx et bogtræ, en bedebænk, en sporvognssimulator, en kirkegårdscafe, en aula i en pigeskole, en koreansk have, en russisk kirkegård. Nogle af stederne er værd at investere lidt tid i og have som udflugtsmål en dag - for andre er det blot at dreje hovedet i den rigtige retning, når du alligevel passerer forbi. På de store seværdigheder træder du hælene af andre danskere i fx efterårsferien i Berlin. Men de her steder har du lidt mere for dig selv.

Nyt for berlin-guide var biografen Capitol. Den er indrettet i en privat villa i Zehlendorf og blev anvendt af nazisterne til at lave filmcensur. I dag er det en lille hyggelig biograf, hvor man næsten føler sig privat indbudt og kommer lidt før for lige at få et glas vin før næste forestilling.

Og så er der bævere ved Mühlendam i Spree. Der kan man bare se. Det gør det bare interessant at gå på opdagelse i Berlin.

Bogen er en udfordring til de mange danskere, som har en lejlighed i Berlin eller har det privellegium at komme her ofte: Vidste du det? Næh - der kan man bare se. Og så er den et ekstra krydderi og supplement til de guidebøger, du iøvrigt slæber med til Berlin.

Alle de 111 steder er beskrevet med en en-sides artikel, et foto og adressen. Under adressen står ofte et lille hip til, hvad man ellers kan i nærheden. Det gør den næsten til 222 steder.

Bogen er den del af en internationale guidebog serie om "111 ting du skal se i...", men den danske udgave er bearbejdet af journalist Teddy Pedersen, som også kender Berlin som sin egen bukselomme. Det er den slags lommer man ikke har noget imod at være i.


111berlin111 steder i Berlin som du skal se
Lucia Jay Von Seideneck, Carolin Huder og Verena Eidel
Dansk bearbejdning Teddy Pedersen
240 sider
Forlaget Frydenlund

 

 

 

 

 

 

fShare
19

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Ostwall - Det tyske fæstningsanlæg mod øst (190 km...

Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i  [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Peter Voss-Knude - en kunstner i BerlinPeter Voss-Knude - en kunstner i Berlin

Interview. Ord, breve, billeder, lyde, sange og skulpturer udtrykker Peter Voss-Knudes oplevelser i den danske hær. Det hele har været udstillet i Berlin på Grimmuseum i Kreuzberg. Peter Voss-Knude er kunstner og ikke soldat. Men han har brugt fire år på at undersøge det danske militær gennem samtaler med  [ ... ]

Danskere i Berlin - hvad tænker de på?
Forretningskultur i Tyskland - forstå din tysker b...

Anmeldelse. De andre er mærkelige. De er ihvertfald ikke lige som os. Har du kontakt med tyskere i din daglig dag, måske handel eller samarbejde, så er det nyttigt at forstå, hvordan de tænker. For de er ikke lige som os. Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck har skrevet en bog om forretning [ ... ]

Guidebøger
Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperiu...

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist vær [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Museum for de vestallierede i Berlin

De allierede styrker fra Frankrig, Storbrittannien og USA havde udstationerede soldater og civile fra 1945 til 1994. De havde hver deres sektor at passe på.

DDR og den kolde krig
Wolfgang Büscher: Berlin Moskva, en rejse til fods...

Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

Guidebøger