Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Michael H. Clemmesen: Den lange vej mod 9. april

Anmeldelse. Det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 var en sur overraskelse for danskerne. Eller måske ikke stor en overraskelse endda. Dansk udenrigspolitik havde indregnet muligheden derfor. Den pensionerede brigadegeneral, Michael H. Clemmensen, har sat sig grundigt ind i historien og i 2 stærke bind ruller han forhistorien op hen over 40 år.

 tyskekrigsmarine

Foto: Schleswig-Holstein (Tysk slagskib, 1908), i forgrunden 1930. Slagskibet Schlesientil venstre, og slagskibet Hessen er i baggrunden til højre. U.S. Naval Historical Center Photograph HM 82069


Michael H. Clemmensen har skrevet to bøger: ”Det lille land før den store krig”, som handler om de danske farvande, stormagtsstrategierne, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne 1911-13 – altså før første verdenskrig – og ikke mindst ”Den lange vej mod 9. april”, som handler om historien 40 år før den tyske operation mod Norge og Danmark i 1940.

Faktisk åbner Clemmensen bogen med ”Fra nederlaget i 1864…”, så både dansk og tysk militærhistorie før 1940 bliver i den grad sat i perspektiv.

Den danske militære og politiske planlægning tog fra 1864 og frem til Natos dannelse i 1948 udgangspunkt i især forholdet til Tyskland. Herefter skiftede tyngdepunktet i planlægningen og forsvaret til østblokken med USSR i centrum – fra murens fald har vi haft øjnene mod terrorister, klimaforandringer, menneskevandringer og i det hele taget mere diffuse, globale trusler.

Så langt frem er det nu ikke Clemmensens ærinde at se. Det er historikerens øjne på Danmark, som det lille land før de to store krige, hvordan balancerede vi os igennem?

Det tyske angreb på Danmark og Norge den 9. april 1940 gik under navnet ”Unternehmen Weserübung”. Den 9. april er stærkt belyst i Keld Yding Sørensens værk, ”Angrebet”, som er anmeldt andetsteds på berlin-guide.dk.

Michael H. Clemmesen trækker de helt lange perspektiver op, for angrebet var ikke en pludselig indskydelse hos sindssyg Hitler, men mere en logisk konsekvens af årtiers udvikling, hvor ”Tysklands flåde febrilsk havde søgt veje til at yde et effektivt bidrag til sejren”.

Clemmesen argumenterer for, at den afgørende udvikling var sket i årene 1916-18, hvor det reelt set var mere held end forstand, at Danmark og Norge undgik at blive trukket ind i første verdenskrig.

Bøgerne er velskrevet og tilgængelige, men er fagbøger fra Syddansk Universitetsforlag. De kræver nok en interesse af de helt store for at komme fuldt igennem. Det er fagbøger, så det vrimler ikke med anekdoter, perspektiver fra slagmarken, soldaternes tanker. Det her strategi, politik, militær. Det er det voksne blik for, hvad betød noget, hvad afgjorde sagen, hvem traf beslutningerne. Der er et stort kildeapparat.

Imponerende mængde af detaljer og navne - og masser af nye vinkler og perspektiver på danmarkshistorien. Bøgerne er med rette blevet kaldt en kraftpræstation. Berlin-guide kunne ikke være mere enig.

I de to bøger ruller Clemmesen den danske militærhistorie fra 1880’erne til 1940 op over 1.000 sider – og bøgerne er overordentligt flot udstyrede med fotos og kort og udgivelserne har modtaget støtte fra en lang række fonde fra bl.a. Dronning Margrethes og prins Henriks fond, til Marinehistoriske Selskab og Velux Fonden. Uden fondsstøtte ville det ikke være muligt at trykke den slags værker i Danmark.

Michael H. Clemmensen er ikke bare general, men er også historiker, så forudsætningerne er på plads. Siden 2005 har han forsket i og ny skrevet dansk militærhistorie fra en plads i Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie.


clemmesenlangevej Forfatter: Michael Hesselholt Clemmesen
Titel:Den lange vej mod 9. april
Udgivelsesår:2010
ISBN:978-87-7674-464-9
Sprog: Dansk
Sider: 680
Illustrationsgrad: illustreret i farver
Indbinding:Indbundet
Serie: University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 398 & 436
clemmesenlilleland Forfatter: Michael Hesselholt Clemmesen
Titel: Det lille land før den store krig - De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne 1911-13
Udgivelsesår:2012
ISBN:978-87-7674-617-9
Sprog: Dansk
Sider: 557
Illustrationsgrad: illustreret i farver
Indbinding:Indbundet.
Serie: University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 436

 

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

1885: Anton von Werner: Kejserkroningen1885: Anton von Werner: Kejserkroningen

Kejserkroningen i Paris 18. Januar 1871 i Versailles ved Paris blev fødselsdagen for det andet tyske rige. Billedet med kejseren der lader sig krone mens Bismarck stolt ser til er vidt berømt i Tyskland.

Billeder fra Berlin
Ernst Haffner - Blodbrødre

Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte G&o [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Bernau bei Berlin

Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke åleverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for øll [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel

Max Liebermann (1847-1935) var impressionistisk maler og et fyrtårn i det tyske kunstliv i begyndelsen af forrige århundrede. Du finder hans malerier mange steder i Berlin og især i hans landhus ved Wannsee, hvor han malede livet på søen, blomsterne i sin have. I 1912 malede han en lille biergarten ved Nikolskoe. Mege [ ... ]

Billeder fra Berlin
Wolfgang Büscher: Berlin Moskva, en rejse til fods...

Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

Guidebøger
Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kend [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Funkhaus Berlin – besøg DDRs gamle radiostudier

Funkhaus Berlin ligger i Rummelsburg – en lille bydel langs Spree i den sydlige ende af Lichtenberg – lige på grænsen til bydelen Köpenick. Her arbejdede engang 3.000 radiomedarbejdere. Du kan ovenikøbet tage en pause i en original 1970’er Milchbar med DDR stemning. Huset i Bauhaus stil er bestemt et bes&os [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer