Søren Kams erindringer: Et liv uden fædreland

Anmeldelse. SS-soldaten Søren Kam var hele sit voksne liv eftersøgt i Danmark for mordet på den danske journalist og avisredaktør Carl Henrik Clemmensen. Han skjulte sig i Tyskland og det lykkes ikke de danske myndigheder at få ham udleveret. Han døde i marts 2015 og her blev hans erindringer offentliggjort af danske historikere: "Et liv uden fædreland".

ssparadeiBerlin

Foto: SS parade i Berlin i 1938 for Adolf Hitler. Her var Søren Kam dog ikke med. Bundesarchiv, Bild 146-1972-061-38 / CC-BY-SA 3.0


Den 23. marts 2015 døde Søren Kam. Han efterlod sine erindringer nedskrevet i 1986, der først måtte udgives efter hans død. I “Søren Kams erindringer” foreligger erindringerne som en kildeudgivelse med Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsens noter og fyldige indledning.

Frontsoldat og mord-mistænkt

Erindringerne er Søren Kams udførlige skildring af sit liv fra barndom til alderdom. Han voksede op i et velstillet hjem i Nordsjælland og meldte sig som ganske ung til Waffen-SS. Hans talrige krigsoplevelser på Østfronten beskrives indgående og levende i erindringerne. Som chef for Schalburgskolen deltog Kam i mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Hans medskyldige Helweg-Larsen blev anholdt efter krigen, dømt og skudt for mordet. Den tredje medskyldige, Jørgen Bitsch, blev også anholdt, men han flygtede fra en interneringslejr i 1945 og er aldrig blevet fundet.

Efter drabet vendte Kam tilbage til frontlivet, hvor han sent i krigen modtog Jernkorsets Ridderkors og blev takket personligt af Adolf Hitler i hans Reichskanslerei i Voss strasse i Berlin.

Efter krigens afslutning skjulte Søren Kam sig i sydtyskland under falsk identitet, som Peter Müller, men 30 år efter blev hans opholdsted i Tyskland kendt, og en af de længste og mest omtalte udleveringssager i danmarkshistorien begyndte. Der gøres udførligt rede for retssagerne i bogen. Det danske retsvæsen søgte forgæves om at få Søren Kam udleveret.Det lykkes aldrig for Danmark, og det tjener ikke Tyskland til ære.

Den omfattende indledning og noter ved historiker Mikkel Kirkebæk og forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen tilføjer en kritisk beskrivelse af mennesket Søren Kam, hans liv og gerninger, udleveringssagen og de dele af Kams liv, der er undladt eller overfladisk beskrevet i Kams eget manuskript.

Der er ingen tvivl om, at Søren Kam leverede en enorm front-indsats for Waffen-SS. Han fortæller levende om sin fronttid, som afbrudt af ophold i Danmark, næsten udelukkende var ved østfronten. I hans egen erindring var han bestemt ingen tøsedreng.

Søren Kam mødte personligt flere af krigens hovedpersoner bl.a. Adolf Hitler og Heinrich Himmler og i Danmark mødes han med den rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best. Han oplever at Goebbles og Hitler holder tale i Sportspalast i Berlin. Og han kommenterer ruindyngerne i det der før var Berlin, München eller Stuttgart.

Bogen igennem forsvarer han sin fortid og det er vel meget menneskeligt at give forklaringer og forsvarer mod angreb. Det er som bekendt sejrherren, der skriver historien, og Søren Kam forsøger sig med en del modhistorier bogen igennem.

Modhistorien om Waffen-SS

Indledningen analyserer den såkaldte ”modhistorie”, som Kams erindringer repræsenterer og Sørens Kams erindringer ligner således andre SS-soldaters erindringer. Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen har tilføjet en lang række noter, som næsten er en parallelbog.

I noterne fremlægger de omfattende fakta og argumenter i forhold til modhistorierne. Modhistorier er fx:

  • Waffen-SS var et hæderkronet korps af professionelle soldater med høj moral og troskab overfor kammeraterne. De kan ikke have deltaget i de myrderier på østfronten og af jøderne, som de bliver beskyldt for.
  • Overgreb på fanger fandt sted hos alle krigens aktører. Både hos russere, amerikanere, englændere og franskmænd. Tyskernes overgreb derfor ikke noget særligt. I noterne nævnes at 50 - 80% af de russiske krigsfanger ikke overlevede at blive taget til fange. Hos russerne døde 35% af de tyske fanger, i amerikanske lejre 1% og hos de franske en 2-3% døde krigsfanger.
  • Angrebet på sovjetunionen var for at beskytte Europa mod bolschevismen og var på den måde et tideligt forstadie til den kolde krig og Waffen-SS kan regnes som de første antikommunistiske frihedskæmpere, der greb til våben for at forsvarer vestligt demokrati. Her overser de SS-kæmperne, at nazismen var et racistisk og imperialistisk diktatur.
  • I SS'ernes fremlægning kommer det storgermanske rige til at stå som en foreløber for den europæiske union. Som dog, må man sige, bygger på andre principper end diktatur, tvangsarbejde, udryddelser, raceprincipper og lebensraum.
  • Med den store deltagelse af frivillige i SS fra hele Europa, anser de tidligere SS'ere Waffen-SS som en forløber til NATO - det fælles vestlige forsvar mod et aggresivt, imperialistisk USSR. NATO er og bliver en forsvarsalliance og ikke en angrebshær med politisk skolede soldater som Waffen-SS.

Ikke alle modhistorierne findes i erindringerne, men Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen har haft adgang til andet arkiv materiale fra Søren Kam og ovenstående modhistorier holdt Søren Kam foredrag om i 1990'erne i forbindelse med et træf for tidligere SS-soldater. Løsningen med noterne er en rigtig god ide, for Søren Kam giver sig selv frit løb i sine erindringer. Det er hans eftermæle. Noteapperatet giver bogen perspektiv og dybde. 

Noterne imødegår den kritik fra tidligere modstandsfolk, der var af udgivelsen af Søren Kams erindringer. Modstandsfolkene frygtede at Søren Kams lidt romantiske forhold til frontlivet og til hjemmefronten, hvor han efter eget udsagn er lidt en damernes ven, kunne virke inspirerende for andre.

Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen har skrevet en fremragende bog rundt om Søren Kams erindringer. Erindringerne er Søren Kams, men noteapperatet er omfattende og udgør en selvstændig parallelbog. Desværre er noterne med lidt mindre skrift. De kunne med fordel have fyldt lidt mere. Bogen er velillustreret med kort og fotos.

Mikkel Kirkebæk (f. 1973) er oprindeligt uddannet lærer og er siden blevet cand. mag. i geografi og historie fra Roskilde Universitetscenter (2003) og Ph.d. i historie samme sted (2011).

John T. Lauridsen (f. 1951) er mag.art. i historie, dr.phil. fra Aarhus Universitet og ansat som forskningschef på Det Kongelige Bibliotek. Siden 2004 har han været medlem af Det kongelige danske selskab for Fædrelandets historie. Han har skrevet talrige bøger og artikler om 1600-tallets historie og har i flere år forsket i besættelsestiden og den danske nazismes historie. I 2013 modtog han forskningsprisen Julius Bomholt Prisen.


sørenkambogMikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen
Søren Kams erindringer: "Et liv uden fædreland"
Lindhardt og Ringhof
2015

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Zietenplatz – fuld af døde preussiske generaler

Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Harald Sandner: Myter og sandheder om Adolf Hitler...

Interview. Berlin-guide.dk har mødt forfatteren Harald Sandner i Berlin. Harald Sandner er historiker og har specialiseret sig i at skrive om og dokumentere Adolf Hitler’s liv og levned. Hans bøger findes ikke på dansk, og derfor er han ikke så kendt i Danmark. Men han er måske den nulevende tysker, som ved all [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Fuchsbau bunkeren i Bad Sarow - rævegrav for nazis...

I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besø [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Anna Funder: STASIland

Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, de [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
The Gate - Brandenburger Tor oplevelsen

Brandenburger Tor er et vartegn i Berlin og for hele Tyskland. Som Eiffeltårnet i Paris, Big Ben i London og Frihedsgudinden i New York er det et enkelt bygningsværk, som samler fortællingen om stedet.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Jugend[WIEDERSTANDS]museum - DDR modstandsmuseet

Ungdomsoprør fandtes ikke kun i vesten. Også i DDR var der ungdommelig opposition mod samfundet. I DDR var klangen bare lidt anderledes, for de unge risikerede fængsel og at blive smidt ud af deres uddannelser, hvis de ikke fulgte parolerne. Nogen stod imod og samledes blandt andet i kirkerne, hvor der var højere til lufte [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Feuerle Collection – tusindårskunst i en krigsbunk...

Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den b [ ... ]

KunstmuseerLæs mere