Gideon Greif: Vi græd uden tårer - Om Auschwitz

Anmeldelse. Auschwitz. Helvede på jord. Her effektiviserede nazisterne mord på jøder og andre uønskede i en industriel proces. Forsyningerne af mennesker fra hele Europa med tog til Birkeneau. De arbejdsduelige sorteres fra og resten - uden hensyn til alder og køn - blev gelejdet direkte i omklædningsrum, hvor de lagde alt fra sig, håret blev klippet af til anden brug og så, nøgne, direkte i gaskammeret. Derefter blev guldtænder trukket ud og ligene kom i de store ovne - asken blev hældt i floden. Det var jøder der udførte det grove arbejde. Udtrukket til "sonderkommando" - specialarbejde. Det er om dem, Gideon Greif, har skrevet.

Filmklip: Filmen "Son of Saul" handler om Sonderkommando og filmes "point of view" fra et jødisk medlem af Sonderkommando.


Efter krigen blev arbejderne i Sonderkommando forvekslet med de nazister, der ledede lejeren. I mange år fortalte de ikke ret meget om deres oplevelser og følelser. Der var heller ikke mange til at fortælle, for nazisterne slog de fleste ihjel. Skam og sorg holdte dem fra talen.

Blandt dem sonderkommando førte i gaskammeret var deres egne familier, blandt dem de hev tænder ud på og smed i den sorte ovn var deres egne børn, ægtefæller, søskende, forældre - venner og slægt. De færreste holdt ret længe og lejrledelsen skiftede dem hyppigt ud ved at sende det gamle hold i gaskammeret og udvælge et nyt. Sonderkommandoernes levetid var begrænset. Man var levende død i helvedes forgård.

Gideon Greif, som er israelsk historiker, interviewede syv medlemmer af sonderkommoandeon i 1980'erne. De fortalte i alle detaljer om udryddelsesprocessen.

Det er en voldsom bog. Det er en vigtig bog.

Greif: Hvad skete der, da De begyndte i Sonderkommandoet? Jeg tænker på de første øjeblikke, de første timer?

Svar: Hvad skal jeg sige? Det var forfærdeligt. Da jeg kom ind den første nat og så ligene...og de brændende ovene.. Jeg gik derind og så straks denne scene: Det store lange rum, hvor folk skulle klæde sig nøgne, var fyldt med lig, stablet helt op til loftet. De lignede ikke længere mennesker, de var opsvulmede og helt sorte. Børn, kvinder, piger...der var ikke noget menneskeligt ved dem mere. ligene fik lov at hobe sig op, fordi ovnene ikke kunne følge med. Jeg spurgte mig selv: "Hvor er jeg?..." selv om vi vidste, hvad der foregik derinde, så...alle de lig, og jeg, der aldrige havde haft nogen ide om, hvordan et dødt menneske så ud...Jeg kunne ikke fatte, at den slags kunne ske".

Bogen har over 400 sider med beskrivelser, fotos og dokumentation. Den er svær at læse, hvis man danner sig et indre billede af, hvordan det så ud.

Shoah eller Holocaust er veldokummenteret. Det var helvede på jord.

Lejren står der endnu i Polen. Tag ned og besøg den en dag. Til ære for de der blev slået ihjel. I protest mod dem der slog dem ihjel. Og får at minde sig selvom, at helvede kan komme her. Der er dem der mener det er løgn. Derfor er Gideons Greifs bog vigtig. Derfor er Auschwitz-Birkeneau vigtig. Derfor er det vigtigt at huske.

Beslutningen om at slå jøderne ihjel, den endelige løsning, blev truffet langt fra Auschwitz. Den blev truffet i Berlin i idylliske omgivelser ved Wannsee. Villaen, hvor det afgørende møde fandt sted, er omdannet til museum og mindested. Berlin er tyk af referencer til mordet på jøderne. Gideon Greifs bog er et monument over de, der blev tvunget til at udføre beslutningen. De få der overlevede var tvunget til at leve med det.

Det gør ondt.

Bogen er bygget op med et langt, introducerende afsnit - hvorefter de enkelte interview kommer. Formen betyder, at vi er med i stuen, hvor hvor det passerede berettes. Det er nærværende. Det er stærkt. Det er en usædvanlig historiebog. Det er usædvanlige øjenvidneberetninger.

Bogen udkom første gang på dansk i 2010 til fremragende anmeldelser. Den blev hurtigt udsolgt, men blev aldrig genoptrykt, da forlæggeren Hans Bandmann i mellemtiden var blevet meget syg og senere døde. Bogen har være udsolgt og efterspurgt lige siden.


Gideon Greif (f. 1951) er israelsk historieprofessor og tilknyttet Shem Olam-instituttet, der forsker og underviser i Holocaust, og han anses som en af verdens førende historiske eksperter på området. Vi græd uden tårer udkom på hebraisk i 1994 og er siden udgivet i USA, Storbritannien, Tyskland og Polen.


gideongreifGideon Greif
Vi græd uden tårer
Billeder og Vidnesbyrd fra gaskamre og krematorier i Auschwitz-Birkenau
Informations Forlag 2016 (genudgivelse)

Læs mere

 


Sauls Søn

Saul Søn er en film fra 2016 som handler om blot 2 dage i Auschwitz. Man følger den jødiske fange Saul Auslander, som er udpeget til at være en del af Sonderkommando. Filmen handler om Saul og hans forsøg på at give liget af en dreng en værdig begravelse. Filmen er filmet fra Sauls synspunkt, så det er svært at få overblik. Der er lyde, skud og begivenheder vi ikke ser men fornemmer - og man kommer helt tæt på Sauls grusomme arbejde.

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1900: Heinrich Zille und sein Miljöe1900: Heinrich Zille und sein Miljöe

Tegneren Zille, kendt som penselhenrich, døde i 1929, men er stadig allestedsnærværende i Berlin. Gamle kneiper måles i, om Zille nu var stamgæst her. Zille satte billeder på Berlin før og efter 1. verdenskrig.

Billeder fra BerlinLæs mere
1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad

Den lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

Billeder fra BerlinLæs mere
1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse

Malle Babbe blev malet af den hollandske guldaldermaler Frans Hals i 1633/35. Maleriet har før haft titlen Hille Bobbe eller Heksen fra Haarlem. Det har været fortolket som et genre-maleri af en sagnomspundet heksefigur. Men det er i virkeligheden i portræt af en kvinde fra Haarlem i Holland, som var kendt som Malle Babbe.

Billeder fra BerlinLæs mere
Centrum for flugt, fordrivelse og forsoning

Dokumentationszentrum der Stiftung Flucht, Vertreibung, Versöhnung ønsker at belyse flugt, fordrivelse og forsoning i Tyskland. Flugten til vesten, folkefordrivelsen efter 1945 da østpreussen blev opslugt af Sovjetunionen og Polen. Det gav sår og ar der ikke kan ændres - men man kan forsone sig med tanken. Dokumentati [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Jan Guillou: Dem der dræber drømme sover aldrig

Anmeldelse. Det tyvende århundrede definerer stadigvæk hvem vi er, hvad vi gør og hvad vi tænker. Derfor er det værd at beskæftige sig med det gamle århundrede endnu. Den svenske forfatter Jan Guillou skriver som en rasende på sin romanserie om århundrede. Et tommetykt værk for hvert ti-& [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Daniel Kehlmann: Tyll

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet en historisk roman om narren Tyll Ulenspiegel, som rejser rundt midt i den store krig i Tyskland: Trediveårskrigen 1618-1648. Næst efter 2. verdenskrig og nazismen finder de fleste tyskere, at Trediveårskrigen er den værste katastrofe, der nogensinde er overgå [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere