Joachim Gauck: Fra vinter til vår

Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være præst i DDR om hans tid som chef for bevarelse af STASI arkivers efter genforeningen. Bogen er udgivet af Gyldendal.

Joachim Gauck har været en del af både det østtyske og vesttyske parlament. Ved det sidste og eneste frie demokratiske valg til DDR's parlament Volkskammer blev han indvalgt for Bündnis 90, og vedgenforeningen blev han en del af den tyske Bundestag. Det var dog kun en enkelt dag, for samme dag blev han chef for BStU, der står for den fremtidige bevarelse af STASIs arkiver. Her var han til 2000. I 2010 var han oppositionens præsidentkandidat, men det blev Christian Wulff, som løb med taburetten.

Det varede dog kun til 2012, hvor præsidenten Christian Wulff måtte træde tilbage. Som kom Gauck til med opbakning fra alle de store partier - hvorimod de sidste kommunister Die Linke og næsten-nazierne Nationaldemokratische Partei Deutschland stemte imod.

Ikke mærkeligt, for hele Gaucks liv har været en kamp mod det totalitære og for demokrati og åbenhed.

Frygten og modstanden for det totalitære fik Joachim Gauck i blodet fra barnsben. Da Joachim Gauck var 11 år blev hans far helt vilkårligt arresteret af den sovjetiske besættelsesmagt og sendt i arbejdslejr i en sibirsk Gulaglejr.

"Min far fik 2 gange 25 år. De første 25 år for spionage på grund af et brev fra Fritz Löbau, hans tidligere overordnede på Rosslauer-Værftet, med hvem han i 1947 havde været med til at teste en torpedobåd til Sovjetunionen. Löbau var hoppet af til Vesten og havde inviteret min far til at komme og besøge ham i Vestberlin, i brevet lå der halvtreds D-mark i rejsepenge. Selvom min far ikke havde svaret på brevet, blev indbydelsen eller rettere sagt hans bekendskab med Löbau, skæbnesvangert for ham: Löbau havde efter sigende arbejdet sammen med den franske efterretningstjeneste. De næste 25 år fik min far for at have drevet anti-sovjetisk hetz. Ved en husundersøgelse havde man fundet et vestligt søfartstidskrift, der var kommet helt legalt med posten....Ironisk nok stod sætningen "ret skal være ret" stadig over indgangen til den sal, hvor militærdomstoelen i Schwerin havde sit sæde."

I Sibirien blev der arbejdet i sommer temperaturer over 30 grader og vinter temperaturer under 80 grader. Joachim Gaucks far overlevede. Det var ikke meget bedre at være russer: Joachims Gaucks far fortalte, at de russiske børn tiggede hos straffefangerne. Trange tider. Faderen kom hjem igen i 1955.

Joachim Gauck blev i Østtyskland. Han rejste gerne på ferier i vest. Før murens fald var det muligt. Men han blev boende i Østtyskland. Der boede familien jo. Der hørte han til. Men han sagde altid sin mening, holdt fast i sin uafhængighed og blev præst. Mange besluttede anderledes. I de 40 år mellem 1949 og 1989 forlod hver femte østtysker DDR - da muren kom op i 1961 var det ofte med livet som indsats.

Gauck fortæller om sin præstetid i Rostock, om venner der flygtede til vesten, om STASIs overvågning og forsøg på at rekruttere ham til STASI. Han fortæller om, hvordan det føles at være spærret inde i et land - hvor tungt det var da sønnerne fik udrejse tilladelse til vesten - og udsigten til at man måske aldrig ville ses igen. Drengene blev nægt studentereksamen i DDR.

I DDR var der obligatorisk militærtræning i 9 og 10. klasse for både drenge og piger. Der var teoretisk indføring i landets forsvar og et militær- og civilforsvarskursus, der blev afsluttet med et par dages militærtjeneste på en kaserne. Her skulle eleverne kaste med håndgranat-attrapper, skyde med luftgevær og lave øvelser med gasmasker, evakueringsøvelser og førstehjælp. Gauck fortæller om hans datter problemer med at sige nej til at være med til skydning - og samtidig som 15-16 årig være loyal over for sine klassekammerater.

Og så vendte det.

Muren faldt i 1989 og Joachim Gauck blev involveret i politik og opbygning af det nye Tyskland - ved genforeningen blev han udnævnt til direktør for STASI arkiverne. Joachim Gauck kom til at stå centralt i dilemmaet om tilgivelse og forfølgelse af STASI og STASI medarbejderne. Skulle de beskyttes? Eller skulle man hellere hjælpe ofrene? Hjerteskærene oplevelser, når ofre i STASIs sagsakter kunne se, at ægtefællen, bedste veninden eller kollegaens angiveri havde betydet en nægtet uddannelse, en manglende karriere eller en fængslesstraf. Og en stor glæde, når man kunne se i akterne, at det ihvertfald ikke var årsagen.

Arkivet eksisterer den dag i dag. Alle tyskere kan få adgang til deres egen sag. STASI havde 90.000 faste medarbejdere - og 174.000 uofficielle medarbejdere ved DDRs sammenbrud. I hele DDR tiden kom 600.000 mennesker til at arbejde som meddelere for ministeriet for statsikkerhed. Der boede 16 millioner i DDR.

Se denne spændende samtale mellem Joachim Gauck og Helmut Schmidt


Det er værd at læse Joachim Gaucks bog. Han har stået i orkanens centrum. Han kender sagerne, han kender ofrene og han har mødt bødlerne. Han er præst. Forholder sig til tilgivelse, fortvivelse og forræderi. Det er store spørgsmål - og Tyskland har ikke lagt det bag sig. Det må aldrig ske. Derfor er Joachim Gauck den rigtige præsident for Tyskland.

God læselyst.


gauck

 

Joachim Gauck
Fra vinter til vår - mit livs rejse
Gyldendal, 2015

Læs mere om STASI og DDR på berlin-guide.dk

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Zuchthaus Brandenburg-Görden

I Brandenburg-Görden havde nazisterne et fængsel for politiske fanger og omkring 2.000 mennesker blev henrettet her. Det yngste offer var blot 15 år, franskmanden Henri Delst. Det gik både udover tyskere og mennesker fra andre europæiske lande, dog så vidt vides ingen danskere. 60 procent var politiske fanger. Man [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Søren Kierkegaard: Gentagelsen - Gentagelsen

Anmeldelse. Søren Kierkegaard (1813-1855) er den største filosof, som Danmark har fostret. Han bliver flittigt læst og studeret rundt om i verden. En af de bedste steder at begynde sin Kierkegaard læsning skulle være "Gentagelsen" fra 1843. Jens Staubrand har nænsomt genskrevet den, så den bliver lidt mer [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Kunsthaus Dahlem - moderne tysk kunst

Kunsthaus Dahlem har siden 2015 løbende haft udstillinger af efterkrigstidens moderne kunst fra både Østtyskland og Vesttyskland. Udstillingerne er skiftende. Huset rummer også en skulpturhave med skulpturer af Bernhard Heiliger, som går for at være en af Tysklands vigtigste kunstnere siden 1945. Heiliger d&osl [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Kør i din drømme Porsche

Måske er drømmen om en Porsche det, der forener flest mænd. Ikke politiske holdninger, ikke drømme-kvinden, ikke fodbold, ikke ølmærke, ikke ikke at slå brættet ned...men Porschen - ja, også en Weber gas grill, naturligvis. Også selvom man med alderen bliver i tvivl om man overhovedet k [ ... ]

Aktiv i BerlinLæs mere
1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikken1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikke...

Billedet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918.

Billeder fra BerlinLæs mere
Sven Regener: Herr Lehmann

Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Platform 17 – til minde om mere end 50.000 jøder d...

På S-bahnstation Grünewald i Berlins sydvestlige hjørne ligger perron nr. 17 (Gleis 17). Fra oktober 1941 til februar 1945 depoterede nazisterne mere end 50.000 jøder har fra perronen med godstog direkte til udryddelseslejrene. ”Gleis 17” er et mindested om de mørke tider og vedligeholdes i et samarbejde  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere