Fritz Scheel: Karup-Berlin over østfronten

Anmeldelse. Fritz Scheel Petersen (1924-1998) blev født ind i det tyske mindretal i Sønderjylland. Få år før Fritz blev født var Sønderjylland – eller Nordschleswig – tysk område. Selvom folkeafstemningen i 1920 havde gjort Sønderjylland dansk igen, så gjorde det ikke alle til danskere. Fritz var tysk af sind og han meldte sig som frivillig til Hitlers krig og gjorde turen som SS soldat med hele vejen til Rusland og tilbage til Berlin. Han mener selv, at han var med til at brænde Hitlers lig. Fritz Scheel overlevede krigen og endte som agronom i Midtjylland.

scheelforside

Foto: Fra bogens forside.


Efter krigen pralede man ikke med, at man havde gjort tjeneste som SS-frivillig for nazisterne, og Fritz Scheel fortalte heller ikke meget om sin historie. Men Berlin-murens fald udløste de psykiske reaktioner man kan få at have oplevet krigen. Fritz Scheel fik mareridt om natten og søgte lægehjælp. Lægen overtalte Fritz Scheel til at fortælle om hans erindringer – både i barndommen og under krigen. Med 50 år på afstand skrev Fritz Scheel sine erindringer i ”Karup-Berlin over østfronten”.

Fritz Scheel skrev sine erindringer og afleverede dem i 1995 til Karup Kunstforening, som udgav erindringerne. Fritz tager os med til barndomshjemmet på Haderslev Næs i Nr. Vilstrup, hvor midlerne var små og moderens uorden i økonomien bragte familien på fallittens rand.

I 1943 melder Fritz sig under de tyske faner og får sin militære træning i Warzawa før han sendes til østfronten. Han kæmper, bliver såret, kæmper videre. Bliver ”Rottenführer” på en pansret mandskabsvogn (SPW)i division Nordland.

De sidste kampe i Berlin – og afbrændingen af Hitlers lig

Den mest dramatiske del af bogen er kampen om Berlin, hvor Fritz Scheel med sin gruppe var med i forreste række:

”Vi var nu trukket helt tilbage til Berlins bykerne, og opholdt os omkring Rigsdagsbygningen og førerbunkeren. En aften, hvor vi flyttede lidt rund, måtte min SPW lave en vending ud for den store port til Rigskancelliet og ved denne manøvre kom vi lidt for tæt på ”maghoni”porten, den fik en skramme på 20-30 cm. Bygningsinspektøren blev aldeles rasende, bandede og rasede over de uduelige panserfolk og forlangte mit navn, for jeg som vognkommandør havde ansvaret og truede så med, at jeg ville blive stillet for krigsretten anklaget for at beskadige tysk ejendom. Jeg prøvede at fortælle ham, at jeg var sikker på, at den næste der kørte ind gennem porten ville være en T 34 (Russisk kampvogn) og uden at åbne porten først. Det gjorde ham bare endnu mere rasende”

Senere kom Fritz Scheel helt ned i førerbunkeren:

Filmen: Youtube klippet er fra filmen "Der Untergang", hvor de sidste trofaste tager afsked med Hitler. Er det troværdigt, at Fritz Scheel stod der i flokken og stirrede ind i fører-flammerne?


”Jeg kom kun videre et rum ad gangen, og hele stemningen forekom så underlig, og til sidst var der bare kaos over det hele. Alle militære personer og få civile løb rundt og havde et eller andet forfærdeligt at fortælle hinanden. Jeg var nu kommet frem til det sidste rum før Hitlers opholdssted, døren ind til dette rum stod åbent og man var ved at pakke noget ind i en teltdug. Det, man pakkede ind, var på størrelse og facon som et mennesker, og pludselig var der en der råbte til mig, ”Los, los, anfassen”. Bylten, man havde pakket sammen, skulle slæbes bort, og jeg fik at vide, at Hitler havde begået selvmord, og nu skulle han og nogle andre, der også var også var døde, bæres op til den baggård, der hørte til bunkeren, og man vil forsøge og brænde ligene inden russerne fik fat i dem.

Vi asede og masede med bylterne og fandt vej op ad den bagtrappe, der førte ud i det fri, og da vi kom derop haglede russiske granater omkring os. Meget dækning var der ikke, og vi måtte kravle frem til det sted, man havde udpeget til ligbålet. Der var masser af brædder, bjælker og træ, så der blev lavet et bål, og Hitler blev lagt derop og ovenpå igen noget brænde. Så blev det hele overhældt med benzin og sat ild til".

Hvad skal man snart tro?

Som med anden erindringslitteratur skal man være varsom. Det er forfatterens version – og som i anden erindringslitteratur fra SS’ere er der ingen erindringer om drab på jøder, nedskydning af fanger og civile.

Om Fritz Scheel virkelig var med til at slæbe Adolf Hitler om bunkeren får vi nok aldrig klarhed over – men der er ikke tvivl om, at danske soldater var med til de sidste og hårde kampe i Berlin. Det findes der ikke mange beretninger om, og det gør Fritz Scheels historie unik. Helt usandsynlig er historien ikke. Jørn Tranekjær Andersen, som har skrevet “Blod og jord” tror dog ikke på, at Fritz var med til at slæbe Hitler ud, fordi fortællingen stemmer ikke helt med andre beretninger.

Fritz Scheel var soldat og blev straffet efter krigen for sit bidrag. Senere uddannede han sig som agronom og virkede som agronom i Midtjylland til han gik på efterløn i 1989. Fritz Scheel var hverken forfatter eller historiker – og det er erindringer med over 50 års afstand vi får. Det er en interessant fortælling og Fritz Scheel slipper fortællemæssigt hæderligt igennem fortællingen. Den skal læses med et gran salt eller mere. Det er SS'erens version af krigen og historien.

Fritz Scheel: ”Karup-Berlin over østfronten” findes kun antikvarisk, så du skal holde øje med bogkasserne. Den kom i mindst tre oplag, så helt umuligt er det ikke.


scheelbogFritz Scheel
Karup-Berlin over østfronten
Karup Kunstforening
1999

112 sider

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Wittstock - en gammel slagplads

Wittstock er en lille, søvnig brandenburgsk provinsby 95 kilometer nordøst fra Berlin. Kommer du med Berlin til Berlin kender motorvejskrydset ved Wittstock/Dosse, hvor motorvejen deler sig til Rostock mod nord og Hamborg mod øst. Et lille stop værd. Arealmæssigt, Tysklands tredjestørste kommune. Her flyder f [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Top ti til ferien i Tyskland - klar til roadtrip

Tyskland har fantastisk meget at byde på. Mange danskere drøner igennem på Autobahn til ferien ved Middelhavet, eller flyver over Tyskland. Middelhavet er også et godt sted. Men er du til en lidt alternativ ferie, så er Tyskland super velegnet til en road-trip ferie: God mad, godt vejr, historie og kultur og gode vine [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Philip Kerr: Berlinerblåt

Anmeldelse. Kort tid før Hitlers 50 års fødselsdag bliver en mand skudt i Hitlers bayerske idyl: Berchtesgaden. Ovenikøbet på terrassen til Hitlers nye ”the-hus” Haus Kehlstein. Et fantastisk brud på sikkerheden og detektiven Bernie Gunther bliver beordret til Berchtesgaden af generalerne Reinhard  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
David Hasselhof Museum

David Hasselhof (f. 1952) er amerikansk skuespiller med tyske rødder, men han har haft stor succes i USA med serierne Baywatch og Nightrider. Det er bemærket i das Heimat i sådan en grad, at det store Circus Hostel i Berlin Mitte har åbnet deres eget "David Hasselhof"-museum. Nogen mener lige frem, at han bidrog til Tysklan [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så e [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Tysk fjernsyn - er det noget værd?

I Danmark er tysk fjernsyn berygtet for ikke at bruge undertekster til ikke-tysksproget fjernsyn - men istedet for tale. Berømt er hollywood cowboyden John Wayne, som siger "Hände hoch" istedet for "Hands up". Eller Benny i Olsenbanden, der pludselig udbryder:"Mächtig gewaltig!" i stedet for skidegodt. Og Olsen selv, som bruger sk& [ ... ]

Diverse infoLæs mere
Jørn Tranekjær Andersen: Blod og jord

Anmeldelse. Under anden verdenskrig deltog omkring 1.000 fra det danske mindretal i Sydslesvig som tyske soldater i værnemagten. 250 mistede livet i en krig, der ikke var deres. Fra det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig) meldte op mod 1.600 sig til Waffen-SS og yderligere 500 til værnemagten. Omkring 750 tysksindede da [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere