Jørn Tranekjær Andersen: Blod og jord

Anmeldelse. Under anden verdenskrig deltog omkring 1.000 fra det danske mindretal i Sydslesvig som tyske soldater i værnemagten. 250 mistede livet i en krig, der ikke var deres. Fra det tyske mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig) meldte op mod 1.600 sig til Waffen-SS og yderligere 500 til værnemagten. Omkring 750 tysksindede danskere faldt under krigen. Jørn Tranekjær Andersen har taget fat i skæbnen for fire unge mænd som kæmpede for Nazi-Tyskland.

 

 

blodogjorddanskesSS

Foto: Danske frivillige til Waffen-SS. De sidste til at forsvare det tredje rige.


 

Med fire unge mænd til østfronten

Nogle af de unge meldte sig frivilligt, og andre er modvilligt indkaldt. For de danskere, der boede syd for grænsen var det ikke muligt at undslå sig – og for de tyskere, der boede nord for grænsen var der et vist pres fra omgivelserne for at melde sig. Ingen af dem var stærkt nazistisk indstillet.

Fælles for de fire unge er det stærke bånd, som knytter dem til de nationale mindretal i Nord- og Sydslesvig. Jørn Tranekjær tager os med sammen med de unge fra barndomshjemmet gennem krigen og til livet efter krigen. Vi kommer helt tæt på, for Jørn Tranekjær har brugt dagbøger, breve, sagsakter og erindringer – samt oplevelserne i en historisk kontekst – som forklarer og uddyber de meget personlige oplysninger. Eller bidrager med lidt skepsis til beretningerne.

De fire vi følger er

Fritz Scheel Petersen (1924-1998) fra det tyske mindretal. Fritz Scheel meldte sig til Waffen-SS og begyndte sin østkrig i SS Totenkopf og tog hele krigen med fra felttoget mod Sovjetunionen, tilbagetoget og forsvaret af Berlin – Sovjetisk fangelejr og dansk internering. Efter krigen og udstået straf levede han et tilbagetrukket liv som agronom i midtjylland.

Hans Detlef Andersen (1917-2016) fra det danske mindretal kæmpede på Østfronten. Han blev såret og blev rigtig god til at trække tiden ud med sygdomme på feltlazaretterne – ud over sårene blev han behandlet for gigt, fik ordnet tænderne, for højt blodtryk, for lavt blodtryk, for stort hjerte. Han blev knyttet til en enhed, som skulle transportere V2 raketter rundt til affyring. Han endte i amerikansk fangenskab og blev efter krigen straffet i Danmark for sin deltagelse.

Hermann Tychsen (1911-1964) fra det danske mindretal holdt krigen igennem fast i, at han var dansker, der boede i Tyskland. Han mente, at for at kunne kræve sin ret som dansker i Tyskland måtte man også være loyal og pligtopfyldende overfor den tyske stat. Det voldte ham dog nogen kvaler at aflægge troskabseden i Værnemagten. Han var med ved besættelsen af Frankrig – og slap for at være med til besættelsen af Danmark. Fik så ”fornøjelsen” af at være med i kampene på Østfronten. Hjerteskærende beskrivelser af vinterkrig mod russerne.

Hans-Egon Nicolai Petersen (1921-1984) tilhørte det tyske mindretal og ville være præst. Han forsøgte at undgå militærtjeneste, men efterhånden som tyskerne blev presset var der ingen vej uden om. Efter krigen blev han interneret i Danmark, og først flere år efter fik han mulighed for at blive præst.

Fritz Scheel var ikke plaget af minder fra krigen før murens fald i 1989 – så kom det hele væltende med mareridt. I sin beretningen fortæller Fritz Scheel i øvrigt at han i krigens sidste dage var i Hitlers bunker og hjalp med at slæbe ligene af Adolf Hitler og Eva Braun ud af bunkeren og brænde ligene. Jørn Tranekjær Andersen er noget skeptisk overfor den beretning og mener ikke, at den stemmer med andre vidneforklaringer.

Bogens titel ”Blod og jord” henviser til det nazistiske slagord ”Blut und boden”, som udtrykker samhørigheden mellem folket (blut – som hænger genetisk sammen) og jorden (boden). Begrebet var centralt i nazistisk ideologi og lå bag tanken om ”lebensraum” og var undskyldningen for den omfattende germanisering af Østeuropa. Som efter krigen blev rullet eftertrykkeligt tilbage, da tyskere i millionvis blev fordrevet fra Prøjsen, Schlesien, Bøhmen og de tysk besatte områder i øst.

Dokumentar, digt – lægge til og trække fra

Jørn Tranekjær Andersen har skrevet en dokumentarisk fortælling – som at se DR K på bog. Jørn Tranekjær Andersen har fokus på fortællingen, og indrømmer gerne, at han har taget lidt digterisk frihed, hvor hullerne i fortællingen har været for store. Han læser heller ikke dagbøgerne ukritisk. Den ene beretning er fx skrevet 50 år senere af SS-frivillig Fritz Scheel. Som andre SS soldater har han faktisk ikke oplevet så mange grusomheder begået af tyske soldater – og slet ikke af ham selv. Der kan være tale om hvidvask, for SS soldaterne på Østfronten, hvor Fritz Scheel var med, kom igennem mange områder, hvor overgreb var dagens orden. Måske hukommelsen barmhjertigt klipper noget fra?

Det er en omfangsrig bog og Jørn Tranekjær Andersen kommer i dybden – men den opslugte mig totalt, og Fritz Scheels erindringer ”Karup-Berlin over østfronten” var jeg nødt til at købe antikvarisk undervejs. Selv om Fritz Scheels erindringer tilsyneladende ikke er helt pålidelige, er det dog en af de få danske SS beskrivelser af forsvaret af Berlin, som eksisterer.

Og det er ikke uinteressant, for det var netop danske, norske, svenske og andre udenlandske soldater, som holdt skansen i Rigsdagen mod det russiske angreb længst. Har du ikke selv Fritz Scheels erindringer stående på hylden – så er det noget lettere at komme til Jørn Tranekjær Andersens bog.

Vinklingen er original, fortællingen velfortalt, dokumentationen omfattende. Det er en bog som nok skal finde sin målgruppe. Med 484 sider kræver det nok den ekstra interesserede læser. De har i hvert fald en solid anbefaling fra berlin-guide.dk til at ”gå i krig” med bogen. Har du mere mod på emnet, så er ”I kamp for Danmark: Skæbner i 2. Verdenskrig” af Svend Arvid Birkeland måske interessant for dig.


BlodogjordbogJørn Tranekjær Andersen
Blod og jord – Soldaterskæbner fra det dansk-tyske grænseland 1938-48
2018
484 sider
Forlaget Turbine

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Pergamon – Das Panorama

Kunstneren Yadegar Asisi er kendt for at lave enorme 360 graders panoramaer. Ved siden af det verdensberømte Pergamon museum i Berlin har han lavet et kæmpemæssigt panorama af det antikke Grækenland.

Antikken - gamle ægyptere grækere mv.Læs mere
Holocaust og civilsamfundets reaktionHolocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Peter Voss-Knude - en kunstner i BerlinPeter Voss-Knude - en kunstner i Berlin

Interview. Ord, breve, billeder, lyde, sange og skulpturer udtrykker Peter Voss-Knudes oplevelser i den danske hær. Det hele har været udstillet i Berlin på Grimmuseum i Kreuzberg. Peter Voss-Knude er kunstner og ikke soldat. Men han har brugt fire år på at undersøge det danske militær gennem samtaler med  [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Erlebnis-Dorf Elstal - Rutchebaner og vilde opleve...

Berlin mangler et godt Tivoli. Luna-park henstår som spøgelsesby og i løbet kommer omrejsende tivolier forbi. I kanten af Berlin – vest for Spandau i landsbyen Elstal er der nu et lille tivoli: Karls Erlebnis-Dorf Elstal.

Børne tipsLæs mere
Karl Christian Lammers: Hvad skal vi gøre ved Tysk...

Anmeldelse. Lektor emeritus Karl Christian Lammers skrev i 2005 bogen: ”Hvad skal vi gøre ved Tyskerne bagefter? om det dansk-tyske forhold efter 1945. Bogen er ikke helt ny længere, men stadig en glimrende tour de force i det dansk tyske forhold efter 2. verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Det blå miljømærke til dieselbiler??? hvad er nu d...

Miljø står højt på den politiske dagsorden i Tyskland, og der er mange biler. Her på berlin-guide.dk kan du læse om det grønne miljømærke, som alle biler, der kører i miljøzoner skal have. Det gælder også i Berlin. Men nu diskutteres endnu et mærke i Tyskland: [ ... ]

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

1989 var et festår i DDR. Den tyske demokratiske republik fyldte 40 år den 6. og 7. oktober og lederne inviterede alle vennerne fra verdens kommunistiske partier til banket, taler og en stor militærparade. Alle sejl var sat til og flagene vejede. Parolerne hang over alt. Men folket var ikke med. De protesterede.

Berlins historieLæs mere