Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Bart Van Es: Et liv i skjul

fShare
0

Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en jødisk kvindes skæbne og familiehemmeligheder.

 

vanEsJøderpaatog

Foto: Jøder bliver læsset på toget til Auschwitz i Westerbork, Nederlandende i 1942. Kilde: Wikipedia.


Selvom forholdet mellem Lien og hendes adoptivfamilie var tæt splittes de efter krigen. Der gik mere end 50 år før Bart Van Es fandt ud af, at der har været et skjult medlem af familien. Bart Van Es opsøgte Lien, og det udviklede sig til et venskab. Sammen har de sammenstykket beretningen om Liens liv og Bart Van Es’ familie.

”Et liv i skjul” er en beretning om Liens liv og overlevelse før, under og efter krigen. Et netværk at mennesker omkring hende holdt hende skjult for nazisterne og de mere end villige hollandske medløbere. Hollænderne var nidkære og det lykkes dem at sende en større andel af hollandske jøder i KZ-lejre – end tyskerne kunne med tyske jøder i Tyskland. Det var forbundet med livsfare for mennesker, som åbnede deres hjem, kældre, skjulte rum med videre for at skjule jøderne. Lien kan takke Van Es familien for sin overlevelse, og for at være taget imod i et åbent og kærligt hjem.

Anne Frank var en jødisk pige, der skrev dagbog om livet i skjul indtil hun blev fanget og slået ihjel i Auschwitz. Liens forældre og familie blev taget til fanget og myrdet, og Lien var et par gange tæt på at blive fanget, men hun overlevede trods alt.

Liens egen familie fylder ikke meget i bogen. De forsvandt hurtigt ud af historien og blev slået ihjel i Kz-lejrene i Auschwitz og Sobibor. Lien har tilbragt sit liv med at tilpasse sig. Lien fortæller selv sidst i bogen om hvem de var, og hvor de døde. Så meget desto stærkere, for de har været væk og savnet i hele Liens liv: Far, mor, søskende, tanter, onkler, fætre og kusiner. De er også stort set væk i bogen.

Det er en velskrevet bog, som veksler mellem historiske beretninger, familiefotos, Bart Van Es’ samtaler med Lien, og hans rejser rundt i Holland til byer og huse, hvor Lien har boet og til arkiver og museer. Bogen er en fin introduktion til krigens forløb i Holland, som var langt hårdere ramt en Danmark. Hollændere blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland, der blev bombet hårdt, der var sult, flygtninge og krigen løb henover landet.

Hollandsk voldsorgie og dansk flødeskumsfront

Hollændere har helt andre barske erfaringer med 2. verdenskrig end Danmark, som i sammenligning faktisk var uberørt af 2. verdenskrig. Det skal ikke forklejne den danske modstandsbevægelses heltmodige indsats og ofre, de danske fanger der led og døde i KZ-lejre, jødernes flugt til Sverige, bomberne i den franske skole – men folk i Danmark døde ikke i stimer af sult, vi fik ikke hele byer og landsdele smadret, mange modstandsfolk kom for retten fremfor vilkårlige henrettelser.

Tabstallene røber en del af historien. På wikipedia vurderes det at 6.000 danske døde som følge af krigen, svarende til 0,16 procent af befolkningen i 1939. I Holland omkom 210.000 mennesker, svarende til 2,16 procent af befolkningen i 1939. 419.400 amerikanere døde (0,32 procent), i Polen var det måske 6 millioner eller 17 procent af befolkningen der omkom. Sovjetunionen mistede næsten 27 millioner liv – svarende til knap 14 procent af befolkningen. I Europa var det kun Irland og Sverige, som havde mindre tab end Danmark.

I Danmark mistede 116 jøder livet - omkring 1 procent. I Holland (eller retteligt: Nederlandene) mistede 115.000 jøder livet – omkring 90 procent af alle jøder. Eller 1.1000 gange så mange som i Danmark. I Polen forsvandt 3 millioner jøder – og dermed også omkring 90 procent af de polske jøder.

Se flere tal her.

I Danmark kan vi være taknemmelige over vores intakte land og vores intakte familier. Vi gjorde vores del og behøver ikke at skamme os – men de øvrige lande i Europa har krigserfaringer i helt andre dimensioner end vi måske forstår i hverdagen.

Liens historie viser, hvor meget skade, hvor meget savn og tab og hvor mange forandringer de 5 år betød for et enkelt liv. I Europa kan det ganges med millioner og atter millioner. Det er vigtigt at læse den enkeltes beretning, men alligevel kommer vi aldrig til at begribe katastrofens omfang.

Smertelige erfaringer

Det gør ondt at læse om krigen i Holland. Det gør ondt at læse om Liens liv, som først efter mange år igen kom på ret køl – på trods af, at fremmede mennesker havde gjort deres bedste for at redde hendes liv, give hende kærlighed og omsorg med livet som indsats. Det er en bog og en beretning, som bliver hængene i lang tid. Det er også en beretning om, hvordan fortielser og misforståelser kan skabe splittelse i familier, hvor der egentlig er rum til kærlighed.

Læs også BBC's historie om Lien.

Bart Van Es er født i Holland og bor i England. Han er professor i engelsk litteratur på St. Catherine’s College i Oxford, hvor han forsker og underviser i Shakespeare og engelsk renæssance-litteratur.


vanEsliviskjulBart Van Es
Et liv i skjul
Lindhardt & Ringhof
2018

fShare
0

En ide til rejsen?

Annonce

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Horst Evers: Hvis jeg var dig, så ville jeg da els...

Anmeldelse. Hvis jeg var dig, så ville jeg da elske mig – Wäre ich du, würde ich mich lieben. Det hedder en af Horst Evers bøger. Horst Evers er født i 1967 og er berlinsk forfatter og ”kabaretist”. Horst Evers beskæftiger sig med hverdagens besynderlige sider. Her en anmeldelse mere af Horst Ev [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Thomas Mann: Kongelig Højhed

Anmeldelse. Thomas Mann er en af Tysklands helt store forfattere. Hans første store roman Huset Buddenbrooks skaffede ham nobelprisen i litteratur i 1929. Hans anden roman, som han selv kaldte et lystspil i romanform er romanen ”Kongelig Højhed”. Gyldendal har udgivet "Kongelig Højhed" for første gang i en fu [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Fritz Scheel: Karup-Berlin over østfronten

Anmeldelse. Fritz Scheel Petersen (1924-1998) blev født ind i det tyske mindretal i Sønderjylland. Få år før Fritz blev født var Sønderjylland – eller Nordschleswig – tysk område. Selvom folkeafstemningen i 1920 havde gjort Sønderjylland dansk igen, så gjorde det ikke all [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Hans Fallada: Mareridt i Berlin

Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåne [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Poul Scheuer: Reformerne der ændrede Tyskland

Anmeldelse. Tyskland strøg lige igennem finanskrisen. Tyskland dikterer den økonomiske politik i Europa. Tysk eksport trækker Europas økonomi igang. Hva' dælen foregår der egentlig. I Danmark følger vi ikke tysk politik særlig tæt. Men nogle gør. Journalisten Poul Scheuer har på [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Zietenplatz – fuld af døde preussiske generaler

Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

Pladser og veje i Berlin
1945: Yevgeny Khaldei: Flaget hejses over Rigsdagen1945: Yevgeny Khaldei: Flaget hejses over Rigsdage...

Billedet af den røde fane, som hejses over det sønderskudte Reichstag den 2. maj 1945 er ikonisk for afslutningen af den anden verdenskrig - og for russernes store andel i sejren.

Billeder fra Berlin