Is guide - cool cool guide

Is er vigtigt. Det ved enhver og når sommer temperaturen i Berlin vibrerer omkring de 40 grader er nedsmeltning nærliggende. Så er det is tid. Her finder du en guide til is i Berlin.

Is bliver der jo solgt alle steder og det første tip er Lidl. Er I mange og skal der spares lidt, så har discountkæden Lidl faktisk supergode ispinde til næsten ingen penge. Så lidt mindre gourmet - lidt mere is. Og Lidl's bud er ikke værre end Magnum og de andre kammerater fra Nestle. Lige et tip til en trængt rejsekasse.

Er du klar til mere end pind is - så læs videre her i den lille is guide nedenfor. Chokoladeisen er populær og de har den alle sammen næsten. Men vær lidt modig, for de dygtige ismejerister nedenfor er også kreative. Gå på opdagelse og bliv isforsker i Berlin.


Friedrichshain - Kreuzberg


  • Hos Aldemir Eis, Falckensteinstraße 7 i Kreuzberg nær Schlesiches Tor er der som regel en lang kø. Men det er værd at vente på ingefæris og chokolade-chili-is. Der er åbent om sommeren og som regel indtil midnat. Her vores favorit. De er en lille udflugt værd. Ingen sommertur til Berlin uden mindst et besøg hos Aldemir.
  • Gemelli Is på Wrangelstrasse 42 i nærheden er værdig konkurrence. Hvilken synes du er bedst?
  • Tanne B i Marheineke Markthalle i Kreuzberg sælger bio-dynamisk is. Markthalle er en attraktion i sig selv med fødevaresalg og små frokostbarer for enden af Bergmannstrasse. Få fx dynamisk rosenis, jordbær-mint eller sesam honning is.
  • Berghem i Bergmannstrasse 88 er et lille ismejeri, der byder på is i rimelige priser og du kan fx vælge dig en jordnøddeis.
  • Vanillie & Marille i Hagelberger Straße 1 i Kreuzberg har prosecco-mint og tahiti-vanilie is på programmet. Marille er abrikoser - så du kan også få abrikosis med karamelliserede pinjekerne og hvid peper. Hva'ba. Falk Rahn, der har Vanillie & Marille vil servere stjerneis. Døm selv.


Prenzlauer Berg


  • Ben & Jerrys er ligesom Hagen Dasz en berømt iskæde, så det er ikke her du får lokale lækkerier. Men globale lækkkerier er jo også ok, når solen skinner. Ben & Jerrys is har lidt originale navne som fx Coffee Coffee Buzz Buzz Buzz eller Oatmeal Cookie Chunk. Det er naturligvis super dyrt og du finder dem i Kastanienalle 112 i Prenzlauer Berg. Skøn gade og i sig selv turen efter is værd.
  • Eis*Bar ligger i Kastanienalle 10. God stemning, lokalt, 18 forskellige is, som de selv laver - fx Omas Apfel eller Buttermilch. De laver også selv vafflerne. Yummi. Ben & Jerrys kan man altid få - det gælder ikke Eis*Bar ligeså :)
  • Kauf Dich glücklich i Oderberger Strasse 44, Prenzlauer Berg har hele tiden nye is på programmet og de laver dem selv. Her kan du købe et lille stykke kold lykke eller noget af inventaret.
  • Eislabor i Raumerstraße 12 i Prenzlauer Berg laver selv deres is: Waldmeister, Kirsebær-banan er to af de 16 valgmuligheder. Men de skifter hele tiden mellem hele 98 forskellige slags is, så du kan roligt komme igen. Du kan få både mælkebaseret is og sojais. Er du ikke til kugleis, så få den serveret som shake eller is-kafe.
  • Kleine Eiszeit i Stargarder Straße 44 i Prenzlauer B erg laver selv deres is og har hele 25 slags is, der venter på dig - ingen kunstige aroma eller farvestoffer. Få dig en sort solbær is (det hedder Johannisbere på tysk).

Mitte


  • Häagen-Dazs is er en kvalitetsis kæde som du finder flere steder i Berlin fx Hackescher Markt, på Potsdamer Platz 5 eller på Kurfürstendamm 224 og Tauentzienstrasse 13. Isen er den samme dyre, som man kan få så mange andre steder i verden. Måske skal du gå lidt videre.
  • Eis Manufaktur ved Oranienburger Tor er en helt anden kaliber - de inviterer på 15 forskellige, hjemmelavede is. Fx hvid chokolade is med appelsin og ingefær.
  • Dal Col Silvio i Müllerstrasse i Wedding sælger is fra Berlins smalleste hus. Det gør ikke isen mindre men oplevelsen lidt anderledes. Er du på de kanter, så er det Dal Col Silvio.
  • Andre sætter Cafe e gelato ved Potsdamer arkaden højere eller Der Eisladen i Luisenstraße 14, Mitte.
  • Caramello i Rykerstrasse 7 eller Wühlischstrasse 31 laver selv bio-is og nævnes af mange.
  • Endelig Pappa e Ciccia, Schwedter Str. 18 for lidt økologisk is.

Wilmersdorf


  • Monhein i Blissestraße 12 har produceret is her i 80 år og de skifter dagligt mellem 13 til 18 forskellige slags is. Er du heldig har de Oma's Apelstrudel i kassen. Du kan også få diabetiker og laktosefri is her.

Charlottenburg


  • Berliner Eisbär i Kantstrasse 63 tager is alvorligt og de laver hverdag 24 is ud af de 100 is de har i sortimentet. M&Ms is er da en god ide.

Schöneberg


  • Dolce Freddo på Winterfeldtplatz i Schöneberg er lidt dyrere is, som de de selv laver efter klassisk italiensk opskrift. Yougurt med figner og kokosis kan betale sig.
  • Inka Eis i Belziger Straße 44 i Schöneberg serverer latinamerikanske? is med navne du skal øve dig lidt på - fx Chicha Morada som er is lavet på blå majs. Isen laver de selv, så er du færdig med den italienske, den lokale tyske, det globale amerikansek - så er der en kold afveksling her hos Inka Eis. De har også andre sydamerikanske specialiteter på kortet og laktosefri is.
  • Franken & Grunewald Eis i Gossowstraße 6 i Schöneberg laver selv is - fx Cognac-Schokosplit, jordnød-karamel eller appelsin ingefær.
  • Roberta i Goltzstraße 34 i Schöneberg (og også i Dahlmannstrasse 16, Charlottenburg) frister blandt 15 andre sorter med quark is med frugter og sesam-krokant.
  • Eis in Tempelhof (Manfred-von-Richthofen-Str. 20) ligger ikke langt fra Platz der Luftbrücke. 8 slags på kortet, hjemmelavet og ikke mindst SUPER billigt. Et godt tilbud. Isen herfra bliver også solgt i Café Tuffstein i Kolonnenstraße/Leberstraße i Schöneberg.

Er ovenstående ikke tilstrækkeligt til at holde dig med i den berlinske sommerhede, så fortsæt selv på Berlin Icecream Map. Icecream map er bygget over U-bahnnettet. Blot er stationernes navne erstattet med den nærmeste isbar. Meget nyttigt. 



Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden

Anmeldelse. I slutningen af det 18. århundrede gav to tyskere sig til at opmåle verdenen: Alexander von Humboldt og Carl Friederich Gauss. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet den fantastiske og originale roman om to af Tysklands største videnskabsmand. Bogen udkom i 2006 og blev verdens næstmest solgte roman i 2 [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Museum of Illusions

Illusionernes museum er et ”museum” for alle, der er fascineret af snyd og bidrag og trylleri. Museet gør sit yderste for at snyde dine sanser, og for øjnene af dig bliver dine venner enten større eller mindre – eller du kan tage en tur i ”alting på hovedet rummet”. Der er også små [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med f [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin

1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den ut [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Historiske rejser - hvorfor ikke få en rejseleder ...

Historiske rejser er et passioneret dansk rejseselskab, der arrangerer skræddersyede historisk-kulturelle rejser til blandt andet Berlin. Du kommer i engagerede og kyndige hænder med rejseleder, historiker og højskolelærer Anders Bager Eriksen, som har skrevet mere end 450 historiske artikler og er lige så berlinn&osl [ ... ]

Guidede tureLæs mere
1945 30 April Hitler dør...eller hvor blev han af?...

Adolf Hitler og Eva Hitler (tidl. Braun), gjorde selvmord i førerbunkeren den 30. april 1945. Russerne stod bogstavligt for døren og krigen var udsigtsløs. Adolf og Eva Hitler blev båret op, hældt over med benzin og brændt. Men hvad der her efter skete har været et mysterium indtil for få år  [ ... ]

Berlins historieLæs mere