Vil du rende og hønse - de bedste grillkyllinger i Berlin

Midt i slagsmålet om Döner kebab vs Currywurst kan man nemt overse endnu en delikatesse: Grillkyllingen - stegt og dryppet på roterende spyd. Grillkyllinger findes mange steder - ikke kun i Berlin. Men er der mange til måltidet er det prismæssigt overkommeligt og super lækkert. Der grilles mange steder - men ingen steder så lækkert og billigt som i Hühnerhaus ved Görlitzer park i Kreuzberg. Gok. Gok. Det fik os på hønsejagt. Læs vores lille guide til Berlins hotteste chicks.


The Beez, som spiller på klippet fra YouTube herover har vi hørt på countrybaren Bassy Club i Prenzlauer Berg.  Tro det eller lad vær, så er bandet faktisk fra Kreuzberg og sangen om chicken wings er måske et udtryk for, hvad stegt kylling betyder i Berlin. Hold øje med The Beez når du er i Berlin, for det er musikalsk underholdning af høj klasse. God energi.

Rotisseriet i Hünerhaus


Hünerhaus Grillkylling StjerneStjerne StjerneStjerne Billig   green
Hünerhaus, der betyder kyllingehuset, ved indgangen til Görlitzer park, , har vist altid åbent, og uanset hvornår du kommer forbi er her også en lang kø - men overraskende kort ventetid. Spisestedet er ydmyge stole på fortorvet og stedet er bygningsmæssigt en blanding mellem en pølsevogn og et festtelt, men kylligen er der intet ydmygt ved. Yummi. Kommer du forbi Hühnerhaus en varm sommeraften, så snup en kyllig med salat eller fritter eller begge dele. Slæb kræet med ind i parken og sæt dig på skråningen. Nyd stemningen sammen med alle de andre kyllinge spisere, som valfarter her til. Husk at tage affaldet med ud af parken igen. Der er skraldespande til det samme bag Hünerhaus. Skal du bespise hele familien har du her et sundt, godt og populært måltid. Så er den aften reddet.


Herunder adressen på Hühnerhaus og lidt andre af samme kaliber. De er alle gode - også dem der ikke står her. De har det til fælles, at kyllingerne steges i et "rotisserie", hvor kyllingerne bliver stegt på roterende spyd. De hænger i lag, så fedtet fra kyllingerne ovenfra drypper på kyllingernede neden for. Det bliver fantastisk lækkert. Men Hühnerhaus rules - sådan er det bare.

  • Hühnerhaus, Görlitzer Straße 1, 10997 Berlin i Kreuzberg
  • Hähnchen Haus ligeover for sommerbadet i Prinzenalle ved Prinzenstrasse U-bahn. Skønno.
  • City Chicken, Sonnenallee 59, 12045 Berlin i Neukölln
  • Rosenthaler Schlemmerbuffet, Rosenthaler Str. 1, 10119 Berlin i mitte
  • Hähnchen Hütte, Gatower Str. 56, 13595 Berlin i Friedrichhain
 

Klassiske grillkyllinger i gammel-berlinske klæder


Zur Kleinen Markthalle Grillkylling StjerneStjerneStjerne StjerneStjerne Billig   green
Zur Kleinen Markthalle i Kreuzberg, Legiendamm 32 er ikke som de andre kyllingesteder. I Zur Kleinen Markthalle sidder man i meget tysk-gemytlige lokaler, hvor man drikker øl af store krus. Menukortet er kort og kontant: Kylling, Haxe (skank), Currywurst og Bulette (frikadelle) - alt sammen serveret med en skive brød og måske noget kartoffelsalat. Kyllingen er husets slagnummer. De bliver lavet i sammen takt som de bestilles, så man skal regne med mindst en ½ times ventetid. Så har du lyst til en kylling - og helst ikke vil så i de lidt primitive kyllingbarer uden indlagt fodvarme ovenfor, så skal du til Kreuzberg. Vi kan varmt anbefale Zur Kleinen Markthalle. Det er et sted man kommer igen.

 

Die Henne Grillkylling StjerneStjerneStjerne StjerneStjerne Billig   green
 For det ikke skal være løgn, så ligger Die Henne - Alt Berliner Wirtshaus på Leuschnerdamm 25 (bestil bord: 49 30 614 7730) lige over for Zur Kleinen Markthalle. Die Henne har også specialiseret sig grillkyllinger i nogle fantastisk stemningsfulde lokaler fra 1907. Det emmer af gammel-Berlin og kyllingen er som den skal være. Die Henne er et klasissk spisested - værtshus i Berlin og under den kolde krig lå det næsten klinet op ad muren. Den amerikanske præsident, J.F. Kennedy spiste her aftenen før hans store tale - den med "Ich bin ein Berliner". Der var ikke meget chicken over den tale. Kennedys portræt med autograf hænger stadig i restauranten.

 

KFC - det amerikanske fedtalternativ

Så er der dem, der bare ikke kan få nok af Kentucky Fried Chicken - også kendt som KFC med det lækre, sprøde, kalorietunge skind omkring. Et stærkt nærende måltid:

  • Tauentzienstr. 9, 10789, Berlin
  • Prenzlauer Promenade 87, 13089  Berlin
  • Dircksenstrasse 117/ S-Bahnbogen- hjørnet mod Alexanderplatz, 10178  Berlin
  • Kurt Schumacher-Damm 25, 13405  Berlin
  • Mariendorfer Damm 292, 12107  Berlin
  • Gatower Str. 56, 13595  Berlin

Flere kyllinger


Gok, gok .. fik du ikke nok. Så er det saftige, krydrede, grillede chickenwings du måske er efter:

The Bird, Am Falkplatz 5 Prenzlauerberg, Telefon: +49 0305 105 3283 eller email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Amerikansk steakhause, men de har også Chickenwings. Der har været en større diskussion med stamkunderne om, hvorvidt kyllingevingerne nu også var originale "Buffalo chickenwings" - det er de ikke. Ifølge menukortet fordi Buffalo Chickenwings kræver særlige ingredienser. Så hold nu bare kæft og æd dem alligevel.

Tim`s Deli på Einemstraße 9, 10787 Berlin ved Winterfeld platz sælger også Chicken Wings. Det samme gør Hard Rock Cafe på Kurfürstendamm 224. Hos Flying Chicken, Konstanzer Straße 1 får du alt i økologisk kylling. Den virkeligt store skal bestilles to timer på forhånd. Men så har hønen også hygget sig inden. Hos Mustafas Gemüsekebab på Mehringdam / Yorckstrasse får du byens bedste döner - og den er med kylling. Om kyllingen er god hos City Chicken i Neukölln ved vi ikke. Men du finder dem på Sonnenallee 59. Sikkert ok, hvis du er på de kanter og er hønsesulten.

Endelig er der den mystiske Angry Chicken, Skalitzer Strasse 36, Kreuzberg (lige for enden af Oranienstrasse). Vælg mellem Angry Chicken, So So angry chicken eller en Friendly chicken. Angry Chicken får virkelig gode anmeldelser af deres chickenwings.

Efter måltidet er det måske at gå på bar? Wein & Geflügel i Malplaquetstraße 43, Wedding er et nyt og upcomming sted. Masser af drinks - men ingen høns.

For forklaring på restaurantbedømmelsen - læs her.

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

1920: Nerfertiti ankommer i Berlin1920: Nerfertiti ankommer i Berlin

Nerfertiti eller Nofretete var ægyptisk dronning 1353-1336 f.kr. i Ægypten. Hun var gift med farao Amenhotep IV og svigermoder til farao Tutankhamon. Nefertiti betyder "den perfekte". Hendes meget smukke buste står nu som hovedslagnummeret på Neues Museum i Berlin. Nefertiti er 3.350 år gammel. En gammel tøs, d [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Zietenplatz – fuld af døde preussiske generaler

Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Deiters udklædninger og forklædninger

Deiters er en kæmpe kostume- og udklædningsbutik i shoppingcenteret Rathauspassagen nær Alexanderplatz. Vil du være julemand, indianer, døden fra nokkebølle, popstjerne, mælkepige fra alperne eller jægersoldat – der er kostumer, hatte og rekvisitter til alle.

So f.....g specialbutikLæs mere
Søren Nørby: Sænk Skibene!

Anmeldelse. Danmark var bagud på point under 2. verdenskrig. Vi forsvarede os dårligt nok, da Tyskland angreb, vi solgte landbrugsvarer til Tyskland i stor stil, leverede arbejdskraft til bunkerbyggeri og samarbejdede med besætterne. I august 1943 skiftede billedet, da tyskerne ville overtage det danske forsvar. Søren N&osl [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Regitze Christensen: På studieophold i Berlin

Interview. Mange studerende hiver et halvt år af studietiden i Danmark og læser i udlandet. Der er muligheder over hele verden, og også i Berlin. Regitze Christensen og hendes veninde Leah brugte et halvt år i Berlin på at læse og studere - og på at være berlinere for en stund.

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere