Biograftur på en regnvejrsaften - ikke kun på tysk

Der er masser af gode biografer i Berlin. Det er helt ok at fyre en aften af på at gå i biografen, hvis du har trampet rundt hele dagen og set på arktektur, shoppet og været på museum. Hvis det ovenikøbet er regnvejr, så hvorfor ikke?

kinointernational


Film skal ses i biografen i Berlin


Berlin er en filmby og som filmby idag er Berlin bedst kendt for den årlige filmfestival "berlinalen", hvor man kan vinde en sølvbjørn, hvis man har skudt en film. I filmens barndom var filmstudierne i Babelsberg syd for Berlin Europas Hollywood, og den danske stjerne Asta Nielsen fik sin del af verdensberømmelsen. Berlinerne holder stadig af deres biografer og der er biografer for enhver smag. Desværre holder tyskerne af synkroniserede film, så hvis du vil se film på original sprog skal du se dig godt for. Ellers er det "hände hoch".


Kinokompendium.de giver et godt overblik: Se alle bifferne, læs historien, se salene, check priserne, find linkene før du vælger.  Yorck kino gruppe giver også et godt overblik. Der er enormt mange biografer i Berlin - for os er de mest interessante biografer:

  • Cinestar i SonyCenter, Potsdamer Straße 4, 10785 Berlin - Mitte, Det bedste sted til blockbusters fra Hollywood på original sprog. Lækker biograf. Berlins paradebiograf med det helt store lærred. I den nye 3-D biograf måler lærredet 21 x 28 meter og lyden er i top. Det er 588 kvadratmeter lærred. Det største lærred i skandinavien er i Cinemaxx i København med 258 kvadratmeter (og Imperial i København er 116 kvadratmeter). Så Cinestar viser næsten dobbelt så meget film for pengene. Her bliver du pakket ind i filmforkælelse, så faktisk behøver listen ikke at være længere.
  • Cinemaxx, Potsdamer Straße 5, 10785 Berlin - Mitte, Kino king-kong'en med over 20 biografer på Potsdamer Platz. Men det er jo i Cinestar du skal.
  • FSK Kino am Oranienplatz, Segitzdamm 2, 10969 Kreuzberg. Mindre, uafhængige film, som du ikke har hørt om før.
  • Babylon, Dresdener Strasse 126, 10999 Berlin - Kreuzberg. Hyggelig lokal biograf med film på original sprog.
  • Movimento, Kotbusser Damm 22, Kreuzberg er en legendarisk biograf i Berlin. Movimento slog dørene op i 1907 som kinomatografisk teater og Movimento er Tysklands ældste biograf. Her er god atmosfære og den er ikke så stor. (u-bahn Schönleinstrasse)
  • Neues off, Hermannstrasse 20, 12049 Berlin - Neukölln. Lokal bif.
  • Odeon, Hauptstrasse 116, 10827 Berlin-Schöneberg. Godt lokalt bud, hvis du er på de kanter.
  • Arsenal, Potsdamer Strasse 2, 10785 Berlin-Mitte. Ligger i filmhuset i Sony Center. Fokus er ofte på filmhistoriske film.
  • Neue Babylon, Rosa-Luxemburg-Strasse 30-Mitte, 10178. Stadig en snært af østeuropæisk Kino og et sted, der tager film alvorligt. Ligger lige overfor det imponerende theater Volksbühne.
  • En særlig oplevelse er Kino International på Karl-Marz-Strasse 33. Her får du duften af det gamle DDR med i biografsædet. Kino International var den førende biograf for pampersocialister og andre herrefolk og her viste man de store premiere film i DDR. Netop den aften muren faldt var der premiere på filmen "Comming Out". Olsen banden var en stor succes i DDR, så mon ikke de har rullet over lærredet her?
  • På vestsiden var den førende biograf ZOO palast i Hardenbergstrasse 29a i Charlottenburg. Nyrestaureret for 5 mio Euro og genåbnet i november 2013. I den flotte sal 1 er lærredet 21 meter bredt. Her venter dig 184 kvadratmeter storskærm og bløde sæder. Plads til 850 tilskuere. Sal 2 har kun plads til 250 tilskuere og lærredet er på 111 kvadratmeter. Immervæk på størrelse med en god lejlighed på Frederiksberg. Der er flere sale og i alle er der et helt særligt design og lys. Den mindste biograf har plads til 36. Den hedder klubkino og indrettet i et bibliotek. 

Hvorfor ikke se filmen i det fri?


Ja, hvorfor ikke. Film i fri luft - Freilicht kino's - er populære om sommeren i Berlin. Det er en folkelig oplevelse at gå i friluftsbiograf og der en i hvert et hjørne af Berlin:

  • Open air i Charlottenburg. www.openaircharlottenburg.de- Spandauer Damm 10, Berlin- 0180 54470. Har i juli måned plads til 1.000 tilskuere i haven til Charlottenborg slot. Film med kongelig stil.
  • Freilicht kino i Kreuzberg. www.freiluftkino-kreuzberg.de- Mariannenplatz 2, Berlin- 030 29361628. Ligger i gården til kunsthuset Bethanien.
  • Freilicht kino på Insel. www.freiluftkino-insel.de- Revaler Straße 99, Berlin- 030 54713247. 250 pladser i haven og der er servering af popcorn, barbercue og cocktails. Lidt lokal forkælelse i Friedrichhain.
  • Open-Air Kino Kulturfabrik, Lehrter Str. 35, 10557 Berlin-Moabit. www.kulturfabrik-moabit.de. Plads til 150.
  • Volkspark Hasenheide, 10967 Berlin-Neukölln, 030 2834603 www.freiluftkino-hasenheide.de viser film uanset vejret. Det er jo bare påklædningen, der skal passe.
  • Open-Air-Kino Spandau, Carl-Schurz-Str. 13, 13597 Berlin-spandau. www.openairkino-spandau.de. Lidt uden for byen ved kulturhuset i Spandau. Haven ligner en gammel italiensk have og biografen kaldes for byens mest romatiske.
  • Freiluftkino Dahlem, Lansstraße 8 14195 Berlin-Dahlem.030 26550777. Ikke noget stort sted - men fint i Museumshaven. For filmbuffs.

Er du i bil er drive-in american style en oplevelse. Det kan du også i Berlin. Lad nu være med at tage bussen der ud:)

  • Autokino auf dem Festplatzgelände, Kurt Schumacher Damm 207 (ikke langt fra Tegel), 13405 Berlin

Lidt om at gå i biffen i Berlin


De fleste biografer viser filmpå tysk - men alligevel er det ofte muligt at sefilmene på original sprog. Er dit aserbajanske rustent - så hold dig til sprog du kan. Eller lev med den tyske version. Det kan være ganske underholdende. Klassikeren er jo John Wayne med "Hande Hoch".

I biograferne er der små forkortelser, der fortæller, hvilken sprog version, der bliver vist. Det er nyttige at kunne.

DF: Deutsche fassung. Den tyske version.
OF: Originalfassung (originale version) - en dansk film bliver vist på dansk.
OmU: Originalfassung mit deutschen untertiteln (original version med tyske undertekster) - en dansk film bliver vist på tysk. Tyskerne har noget med at vise underteksterne i forskellig farve, alt efter hvem der taler. Det er muligvis pædagogisk. Det er også forvirrende.
OmÜb: Originalfassung mit eingesprochener deutscher übersetzung (Originale version - med tysk tale) - Danske film bliver talt på tysk. Det kan nu være underholdende nok at se en olsenbande film på den måde.
OmE: Originalfassung mit engl. untertiteln (original version med engelske undertekster) - Så taler Hr. olsen tysk - men der er oversatte undertekster

Er du interesseret i at leje en hel biograf for dig selv, leder du efter en børnebio eller vil du vide lidt mere om tonefilm. Så er det på Kinokompendium.

Har du bare en umættelig sult efter film skal du måske sørge for at være i Berlin, mens der er filmfestival. Den kan du læse mere om her. Men hvis du ikke viste det, så er der også lesbisk filmfestival, handicap film festival, fodboldsfilm festival, fantasy film festival - check listen her.. Der er garanteret noget for din smag.

Har du historisk interesse, så skal du naturligvis besøge biograffer, der ikke længere findes. Du kan finde alt om mindst 25 nedlagte biograffer her. Vi ved ikke om det er interessant - men der er måske en kinooplevelse ud over det almindelige gemt her.

Husk også filmmuseet på potsdamer platz - som er et langt besøg værd og husk at tjekke vores liste over film, der er filmet i Berlin. Læs også online biografmagasinet for Berlin. Det hedder Mmeansmovie.

  

Mere om film på berlin-guide.dk


Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

1721 - Brandenburg koncerterne af J.S. Bach

Komponisten Johan Sebastian Bach (1685-1750) besøgte i 1718/19 Berlin og han dedikerede seks koncerter til Prins Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt i 1721. Der gik næsten 130 år før noderne blev spillet første gang – og så var de nær forsvundet i 2. verdenskrigs kaos. Markgreven Christian L [ ... ]

Berlins historieLæs mere
1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse

Malle Babbe blev malet af den hollandske guldaldermaler Frans Hals i 1633/35. Maleriet har før haft titlen Hille Bobbe eller Heksen fra Haarlem. Det har været fortolket som et genre-maleri af en sagnomspundet heksefigur. Men det er i virkeligheden i portræt af en kvinde fra Haarlem i Holland, som var kendt som Malle Babbe.

Billeder fra BerlinLæs mere
The Brain of Berlin ved Freies UniversitetThe Brain of Berlin ved Freies Universitet

Foto af Rino Porrovecchio, 2008. "The Brain of Berlin" er en særlig bygning i Berlin Dahlem, som rummer det filologiske bibliotek ved Freie Universitet i Dahlem. Biblioteket er tegnet af ingen ringere end den britiske arkitekt Sir. Norman Foster. Hjernen stod færdig i 2005.

Det nye BerlinLæs mere
Greifswald – helt ad Pommern til.

Hansestad Greifswald ligger ad Pommern til i Tysklands nordøstligste hjørne, Forpommern. Delstaten hedder Mecklenburg-Vorpommern og er du på de kanter sætter de 57.000 indbyggere pris på dit besøg. På universitet fra 1456 kan du på institut for Fennistik und Skandinavistik lære at tale dansk. [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
På roadtrip hele Tyskland rundt i bil

Turforslag. Der er ingen tvivl om at favoritbyen i Tyskland er Berlin. Her sker altid noget. Man behøver ikke rejse videre. Og dog, Tyskland har så meget at byde på. Mange drømmer om et roadtrip i USA. Berlin-guide foreslår et roadtrip i Tyskland. Masser af oplevelser og man klarer det uden at blive ruineret. Og hvis [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Lübeck – den elskelige perle ved Traves bredderLübeck – den elskelige perle ved Traves bredder

Hansestaden Lübeck er langt fra Berlin, men kører du til Berlin fra Jylland eller kommer over Fehmarn, så er Lübeck et oplagt sted at holde en pause eller tage en ekstra overnatning. Den gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste. Lübeck er kendt for både marcipan, Thomas Mann, Günther Grass og Villy B [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad

Den lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

Billeder fra BerlinLæs mere