Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Artikler

Murens dokumentationscentrum - på sporet af de sidste rester

Pin It
Berlinmuren var det store symbol på den kolde krig, delingen af tyskland og Berlin. Idag er der næsten ingen spor efter muren, der blev fjernet i løbet af 1990'erne. Den mur, som mange mennesker omkom ved i kampen for at flyve over, grave sig under, svømme uden om eller køre lige igennem. Den mur som i en generation skilte tyske famlier med et´slag. Muren der blev symbolet på den kolde krig. Besøg murens dokumentationscentrum
 trabiberlin

Muren blev bygget 12 - 13 august 1961. Om eftermiddagen den 12 august 1961 beordrede den tyske leder Walter Ulbricht sine tropper til at lukke grænsen. Ved midnat den følgende søndag begynde hæren, politet og "kampgruppen" at forsegle byen. Muren delte byen for mere end 28 år.

Gader og jernbaner blev brutalt afbrudt og selv kirkegårde gik ikke ram forbi.

Kommunistpartiet fortalte østtyskerne at muren var en antifasistisk beskyttelsesvold bygget for at passe på dem. I virkeligheden var muren bygget for at undgå masseflugt fra landet. 3,12 millioner tyskere havde siden 1949 rejst fra DDR til Vesttyskland.

Der er dramatiske fotos af de mennesker, der stikker af i sidste øjeblik, da det første stykke mur blev rejst. Det foregik blandt andet i Bernauerstrasse, hvor der også blev gravet tunneler.


murenmures


Muren var 155 kilometer lang med 302 vagttårne og 20 bunkere. Vagter i tårne, lyskastere, pigtråd, hunde, selvskydende geværer og minefelter gjorde grænsen en af de farligste at passere illegalt i verden. Den blev bygget om og udvidet 3 gang i årenes løb.

Muren blev en blodig affære for i de næsten 30 år blev 192 mennesker dræbt ved Berlinmuren under flugtforsøg og 200 blev sårede. Nogle flygtede på spetakulærvis, som det bliver dokumenteret på bl.a. museet ved Checkpoint Charlie og med de hvide kors bl.a. bag ved Reichstag. Nedenfor en lille film om en af de mange flugtforsøg.

Muren stod indtil 9. november 1989.

Efter demonstrationer og illegale flygtninge annoncerede den østtyske regering pludselig på en pressekonference at rejserestriktionerne var ophævet med øjebliks varsel. Det var Günther Schabowski fra partiets centralkomitee, som blandt andet oplæste følgende meddelse på fjernsynet:

Privatreisen nach dem Ausland können ohne Vorliegen von Voraussetzungen – Reiseanlässe und Verwandtschaftsverhältnisse – beantragt werden. Die Genehmigungen werden kurzfristig erteilt. Die zuständigen Abteilungen Pass- und Meldewesen der VP – der Volkspolizeikreisämter – in der DDR sind angewiesen, Visa zur ständigen Ausreise unverzüglich zu erteilen, ohne dass dafür noch geltende Voraussetzungen für eine ständige Ausreise vorliegen müssen. Ständige Ausreisen können über alle Grenzübergangsstellen der DDR zur BRD erfolgen...» - på godt dansk: privatpersoner kan rejse når de vil.

Da journalisterne spurgte, hvornår de nye regler skulle træde i kraft, svarede Schabowski «ab sofort» (med det samme). Det fik flere tusinde østberlinere til at stimle sammen ved de få overgangssteder. Grænsetropperne og STASI var ikke orientert, men til sidste blev kravet så stort at grænsesoldaterne ved Bornholmerstrasse åbnede portene kl. 23.32. Østtyskerne væltede over grænsen. Muren var faldt. Verdenshistorie. De fleste værtshuse gav øl og der var knus og kram til alle.



Året efter ophørte DDR med at eksistere.

I dag er muren væk, og er i dag erstattet af en linie markeret af et dobbelt sæt brosten, som viser hvor muren gik. Et at de steder, hvor de fleste oplever denne linie er foran Brandenburger Tor, hvor den er nem at finde. I byen er der dog stadig rester af muren nogle få steder, ligesom der er museer, hvor muren kan opleves. Et af de vigtige steder er dokumentationscentrum ved Bernauerstrasse, hvor der bygges et helt mindekompleks op. Et besøg på stedet giver en meget konkret fornemmelse af, hvad muren gik ud på.

Ved dokumentationcentrum er der et længere stykke mur, hvor man får et indtryk af, hvordan muren så ud fra vestsiden. Den står, hvor den stod dengang. Klods op ad gaden. Muren i Bernauerstrasse forløb henover en kirkegård og da kirken stod i vejen for muranlægget blev den brutalt sprængt væk af de østtyske grænsetropper.

På dokumentationscentrum kan du kan se billeder af, hvordan vestberlinere fredeligt venter på bussen, mens bevæbnede soldater sikrer muren få centimeter! derfra.

I dokumentationscentrum er der masser af film og billeder og en meget fin udsigtsplatform, hvor hele mursystemet kan studeres.

Det er gratis at besøge dokumentationsområdet og rejser du med større børn og skoleklasser er besøget her et must. Find mere om muren på det tyske site: http://www.berliner-mauer.de/. Det er et fremragende site.


bernauerstrassemuren


 Dokumentationscentrum

Bernauerstraße 119
13355 Berlin

S-Bahn: S1, S2 Nordbahnhof
Stumper af muren, mindesmærke for muren, dokumentationscentrum


Murrester rundt om i Berlin

Herunder er inspiration til, hvor du kan se sporene efter Berlinmuren.  Vil du vide mere om muren, så læs vores artikel om murens arkitektur og om Mauermuseum ved Checkpoint Charlie. Mange steder er murens forløb markeret i fortove og veje med en dobbeltrække af brosten:

Bösebrücke, Bornholmer Strasse
S4, S8, S10, S25
Murrester, lamper og afmærkning af forløb, mindesten


Checkpoint Charlie
Friedrichstraße/Zimmerstraße
Subway: U6 Kochstrasse


East Side Gallery
Mühlenstr.
S-Bahn: S3, S5, S7, S9 Ostbahnhof oder Warschauer Str.
Subway: U1, U15 Warschauer Str.

Open Air Galleri med kunst malet på et langt stykke af muren. Malet på bagsiden.


Kieler Strasse
Kieler Straße (District Mitte)
Bus 157
Vagttårn


Niederkirchner Strasse
Niederkirchner Straße/Wilhelmstraße
Berlin mur 


Parliament of Trees
Schiffbauerdamm/Reinhardtstraße
S-Bahn: S1, S2 Unter den Linden

Berlinmur
Vagtpatruljens spor


Potsdamer Platz
S-Bahn: S1, S2, S25, Subway: U2
Mursektion og informationstavle


Pushkinallee
Puschkinallee, Schlesischer Busch
S-Bahn: S6, S8, S9, S10 , Treptower Park
Bus 265
Vagttårn, Typ BT 9
Mursektion


Schwartzkoppfstrasse
Schwartzkoppfstrasse/Pflugstraße
Subway: U6 Schwartzkoppfstraße
Mursektion


St. Hedwig's Cemetery
Liesenstraße
Bus 245
Subway: U6 Schwartzkopffstraße
Berlinmur


Wall Park
Eberswalder Straße/Schwedter Straße
Subway: U2 Eberswalder Straße
Tram: 20 Eberswalder Straße
Mursektioner


Krigsveteranernes gravplads
Scharnhorststraße 25
Bus 157
Murrester og patruljevej



Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Philip Kerr: Martsvioler

Anmeldelse. Philip Kerrs bøger om den hårdkogte, berlinske privatdetektiv Bernhard Gunther foregår i Berlin før 2. verdenskrig. Bernhard Gunther er mindst ligeså hård i filten og rapkæftet som Raymond Chandlers detektiv Philip Marlowe i Los Angeles. Men Philip Marlowe havde ikke nazister og Gestapo p&arin [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Økologisk indkøb i Berlin

I Danmark er vi langt med økologiske fødevarer, men tyskerne har i en stor bue overhalet Danmark som økologiens frontsoldater. I Berlin er der store supermarkeder kun med økologiske varer. Øko-supermarkeder har vi mellemrum set i Danmark, men slet ikke i samme omfang som i Berlin. Udover supermarkederne er der nat [ ... ]

Shoppesteder
Guide til tysk whisky - en tur med procenter

Er du til whisky ved du, at der ikke findes andet end skotsk singlemalt. Eller er det nu også sandt? Amerikanere, canadiere, irer har altid lavet whisky og japanere, indere, svenskere, belgiere og altså danskere kan lave whisky. Så det er prutfisedumt at hævde, at man ikke kan drikke andet end skotsk whisky eller singlemalts [ ... ]

Spiseguiden
Peter Møller Hansen: Troskab

Anmeldelse. I 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig frivilligt til tysk tjeneste. Ellef Henry Rasmussen var 17 år og blandt de første danskere, som blev en del af Waffen-SS. Han gjorde hele krigen med som SS soldat og officer på østfronten. Ellef Henry Rasmussen har fortalt sin historie til historikeren Pete [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Joachim Gauck: Fra vinter til vår

Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være pr&a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Tjeklisten - hvad sker der i Berlin her og nu?

Berlin-guide.dk giver dig overblik og baggrund om Berlin. Men her står sjældent noget om næste weekend. Hvis du er på vej til Berlin og vil vide, hvad sker der lige nu, så er det nødvendigt at surfe rundt en ½-1 time og danne sig et overblik. Er du til rock, jazz, gadeteater, opera, fodbold, ishockey - el [ ... ]

Guide til events i Berlin - hvad sker der næste we...
Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kend [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund