Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.
Bomber over Berlin
Henrik V. Ringsted fortæller som andre om oplevelserne med at være i en by, som blev sønderbombet. Ringsteds sprog er levende, og virker direkte og mundret og personlig. Blandt oplever Henrik V. Ringsted at blive fanget i en ildstorm, da han cyklede igennem et brændende kvarter:
"...et så kæmpemæssigt bål avler en storm af orkanagtig styrke. I de smalle gader havde jeg ikke mærket så meget til dette foænomen, men her i de brede hovedgader rasede den brændende hede blæst, der hvivlede hele byger af gnister med sig, i en sådan styrke, at jeg hurtigt fandt det svært at fortsætte min fart med cyklen. Den var alligevel et vrag nu, så jeg stod af og kæmpede mig videre tilfods. Selv så var det svært at stå fast, for ildstormen var lumsk. Hvor mindre gader krydsede Potsdamer Strasse, danne den malstrømme i luften og ligefrem søgte at suge mig ind i det ildhelvede, jeg lige var sluppet ud af. To gange måtte jeg smide mig ned på gaden og klamre mig til den opretstående stump af en flækket lysstander for at undgå at blive draget ind i bålet.".
Også fra Dresden og Hamburg er der beretninger om ildstorme, hvor folk blev suget ind i flammerne.
Ringsted fortæller om flyveturene til København, hvis han skulle hjem på ferie eller til møder på Politikken. Det var en lille flyvemaskine med plads til 10-15 passagerer, hvor Danmarks første stewardesse Hanne Hansen sørgede for maden. Engang måtte de flyve en omvej fordi der var luftangreb i Berlin. Da de landende i Tempelhof var flyvepladsen omkranset af flammer.
Stunde 0 i Berlin
I 1944 var Ringsted hjemme på ferie, og blev nægtet udrejsetilladelse, så han var ikke med i Berlin, da russerne kom. Han ankom få dage efter som krigskorrespondent i amerikansk uniform. Han beskriver Berlin i den sterile, mørke, komplet ukendelige ruinhob, som Berlin var forvandlet til:
"Jeg husker først og fremmest den gyselige ligstank og en næsten øredøvende summen af myriader af fluer. Den var altid i ørerne, men man lærte dens nuancer at kende. Når den steg til et crescendo, blev ligstanken også overvældende, og man vidste, at der på disse steder lå rådnende menneskelig under de sammenstyrtede murbrokker."
"Værst var nedgangen til S-banen på Potsdamer Platz [... hvor]Hitler i krigens allersidste fase havde lavet muren mellem Landwehrkanal og S-bane tunnelen sprænge, så vandet væltede ind som en stormflod, og de ulykkelige mennesker, der - som jeg kun et par måneder tidligere - havde søgt tilflugt, måtte flygte i panik længere ind gennem tunnelen.[...] Det frygteligt stinkende, grøgrumsede, stillestående vand stod stadig helt op til nedgangens øverste trin i fortorvsniveau, og over dette rædsomme hul stod der permanent en tyk sort sky af fluer."
Ringsted beskriver hverdagen som krigskorrespondent, og hans arbejde med at opspore danskere i Berlin, hvor familier var revet fra hinanden. Desuden disker han op lidt med anekdoter omkring hjemtransporten af Istedløven. Og hans erindringer om de mange kvinder, som russerne voldtog ved deres erobring af Berlin.
Berømt blev Henrik V. Ringsted iøvrigt også, da han fik Istedløven hjem til Danmark, hvor den havde stået og gloet siden 1864.
Bogen udkom i 1979, så russernes voldtægter har været kendt og berettet om af mange øjenvidner, men først med Anthony Beevors bog om Slaget om Berlin kom det rigtigt på dagsordnen. I Rusland er det ikke et tema.
Processen i Nürenberg
Det var Henrik V. Ringsted, som fik Istedløven hjem til Danmark, så i erindringerne har han et par supplerende noter. Og endelig er der Ringsteds erindringer fra Nürenberg Processen, hvor han næsten var sengekammerat med den norske korrespondent, tyskeren Villy Brandt.
Ringsted ærger sig over, at hovedpersoner som Adolf Hitler, Joseph Goebbels. Himmler og Martin Bormann. De tre første var døde og Martin Bormann var forsvundet. Hvad der blev af Bormann er omstridt, sandsynligvis blev han skudt da han flygtede fra bunkeren, selvom der er rygter om, at han slap til Bolivia. Han blev dømt in absentia. Tilbage var Göring som den største nazi-fisk i nettet, og række andre, som Ringsted mener er der lidt tilfældigt.
"Erindringer" er udgivet i 1974, så du må en tur på biblioteket eller et antikvariat, hvis du skal finde dem. De kunne såmænd godt genudgives, for det er meget relevant og oplysende læsning for berlin-interesserede. Bogen får alle de anbefalinger med, som overhovedet kan stables på benene af berlin-guide.dk
Henrik V. Ringsted
Erindringer 1-3
Thanning & Appel
1974