Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

moabitstor

Historien om Gereon Rath og Charlotte Ritter foregår i slutningen 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne i Berlin. Historien udvikler sig omkring dem, men mord er mord og mordere skal findes. Gereon Rath er en kriminal detektiv af den ukonventionelle skole og havde han taget en tur til Los Angeles ville han været havnet på samme bureau som Raymond Chandlers Philip Marlove. Klassisk Noir.

Forholdet mellem Gereon Rath og Charlotte Ritter er et forhold, der humper sig henover tiden, for Gereon Rath bliver trods sin forelskelse ofte meget optaget af de kriminalsager han er involveret i. Alligevel formår han som en anden middelalderlig ridder at vinde frk. Ritter's hjerte igen og igen.

Og hun er ikke nem, hende Charlotte Ritter, der som en moderne kvinde forstår at forfølge sin egen lykke og sin egne ambitioner. Man bliver mindet om vores egen Lise Nørgaard, som med hendes fars ord jo kun var en pige.

Charlotte Ritter, eller Lotte eller Charly er vokset op i Moabit som datter af en fangevogter i fængslet i Moabit i en lille funktionær lejlighed klinet opad fængselsmuren.

moabitopslag

Hun vokser op som fars pige, som hun snor om sin finger og hun kommer igennem gymnasiet og hun har lært sig at skrive på skrivemaskine. Det var ikke enhver pige af små kår beskåret. Den lille roman tager udgangspunkt i det kriminelle miljø, som hendes far ved et tilfælde bliver viklet ind - og som kommer til at præge Charly.

Moabit ligger som en ø i Berlins nordøstlige hjørne omkranset af Spree og kanaler - og forbundet med Berlin med ikke mindre end 25 broer. Det store fængsel i Moabit hedder også Moabit og har sat sit præg på bydelen.

Moabit er et arbejder og indvandrerkvarter, og her er meget lidt at gøre for turister. I 1920'erne da Charlotte Ritter voksede op i Moabit var det en kommunistisk arbejderhøjborg, hvor 190.000 mennesker (befolkningstallet i 1910) var stuvet sammen. I dag bor her knap 80.000 mennesker.

Fængslet Justizvollzugsanstalt Moabit blev grundlagt i 1877 som Königliche Untersuchungsgefängnis im Stadtteil Moabit.

Her har været prominente fanger gennem tiden. Senest DDR lederne Erich Honecker og Erich Mielke, før dem Andreas Baader fra Rote Arme Fraktion, præsten Martin Niemüller, kommunisterne Karl Liebknecht og Ernst Thälmann. Den dag i dag sætter fængslet sit præg på bydelen.

I bogen er det pengeskabstyven Adolf Winkler med stjernestatus i den berlinske underverden der som fange i Moabit volder alle problemerne.

Kutscher og Menschik

moabitforfattereI bogen leger Volker Kutscher med synsvinklerne. Den er velskrevet og letlæst - selvom den endnu kun er på tysk. Volker Kutscher er født i 1962 og bor i Kölln og Berlin. Han har berettiget haft stor succes med sin krimiserie om kommisær Gereon Rath, hvor der nu er kommet en film, Babylon Berlin.

Bogen er illustreret af Kat Menschik i en streg, som passer fantastisk til bogens tone. Kan du lide hendes streg har hun heldgvis tegnet i flere bøger.

Det hører til en af de mest vellykkede bogillustrationer jeg kender til. Det er en roman, men den er lige ved at kramme over til en grafisk roman.

Utroligt lækkert. Så lækker at man har den liggende fremme i et stykke tid, så man lige kan røre ved den en gang imellem. Der er ikke noget som boghåndværk, der bliver helt gennemført. Ærgerligt sjældent.

Det er en bog, som næsten læser sig selv, så det er med at hænge på, for det ville jo være ærgerligt. Her er der 6 ud af 6 fuldfede berlinerbamsebjørne til Volker Kutscher og Kat Menschick i forening.

Jeg er fan. Læser du ikke på tysk, så må vi sammen bare opfordre de danske forlag til at få den oversat og udgivet med Kat Menschiks streger. Sjælden lækker oplevelse.


moabitforsideVolker Kutscher
Moabit
Galliani Berlin
2018

84 sider

Illustreret af Kat Menschik

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Lonely Planet: Germany

Anmeldelse: Lonely Planets Guidebøger er legendariske blandt rygsæksrejsende over hele verden. De findes i mindre omfang på dansk, men har du mod på en engelsksproget guidebog, så er du som regel godt tjent med Lonely Planets bøger. ”Germany” er en to-håndsbog på næsten 900 sider.  [ ... ]

GuidebøgerLæs mere
Victor Klemperer: Lingua Tertii Imperii

Anmeldelse. Henning Krag Pedersen anmelder her Victor Klemperers bog om sproget i Det Tredje Rige fra 1947. Analysen af sprogets betydning for vores forståelse af verden har betydning den dag i dag. Anmeldelsen blev først bragt på Facebook.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Fürstenwalde – på vej til Polen

Byen Fürstenwalde ligger lige som Berlin ved floden Spree. 55 kilometer øst for Berlin, halvvejs til Polen. Her bor 32.000 mennesker på kanten til et naturskønt område, der hedder Rauner Berge. Byens vartegn er domkirken St. Marien.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Karl Christian Lammers: Hvad skal vi gøre ved Tysk...

Anmeldelse. Lektor emeritus Karl Christian Lammers skrev i 2005 bogen: ”Hvad skal vi gøre ved Tyskerne bagefter? om det dansk-tyske forhold efter 1945. Bogen er ikke helt ny længere, men stadig en glimrende tour de force i det dansk tyske forhold efter 2. verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Jason Lutes: Berlin

Anmeldelse. Grafiske romaner kan noget helt særligt, og tegneren Jason Lutes har tegnet Weimar republikkens undergang i sit store værk, Berlin. Du kan få hele den samlede udgave på dansk i fremragende indpakning.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Wilhelmstrasse - Magtens centrum

Wilhelmstrasse. Wilhelmstrasse var regeringens og magtens hovedstrøg for både Preussen, Weimarrepublikken og det tredje rige. Lige som englænderne refererer til "White Hall", eller til "Kremlin", så var henvisningen til "Wilhelmstrasse" en henvisning til den tyske regering. I Danmark ville det svare til Slotholmsgade og Chr [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Jens Peder Østergaard og Jakob Thorup Thomsen: Mei...

Anmeldelse. Mein lieber Kristian fortæller historien om flere skæbner, der er bundet til de danske flygtninge lejre ved Karup under og efter Anden Verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere