Ernst Haffner - Blodbrødre

Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

Fattige gadebørn kan også findes i Berlin i dag. Se den lille dokumentar ovenfor.


"Blodbrødre" er udsædvanlig, for Ernst Haffner tager hos med helt ned på bunden af samfundet af 1920'ernes Berlin. Ned til de hjemløse og forhutlede gadedrenge, som er stukket af fra håbløse forhold på børnehjemmene. Her sad de i forvejen fordi mor horede eller drak og far var på tabslisterne efter 1. Verdenskrig. Vi møder også pigerne, som trækker fra 15-16 års alderen og sammen med deres kunder spreder gonoré og syfilis rundt i Berlin.

Blodbrødrerne er en af de gadebander, som holder til omkring Alexanderplatz. Det er drenge i en hverdag med tyverier, druk, prostitution, kedsomhed, frygt og fattigdom. Der skal ikke meget til at ryge en tur i brummen eller endnu være: tilbage til børnehjemmet. I lovens forstand er man barn til man er 21 år bliver behandlet derefter.

Haffner er økonomisk i sit sprog: Ingen omsvøb. Lige på. Han kunne lade historien stå selv, men griber ind som fortæller og sikrer sig, at læseren forstår, at de kriminelle gadedrenge jo ikke er på gaden af egen vilje, men af håbløse omstændigheder. Den tyske forelægger, Peter Graf, skriver i forordet, at Ernst Haffners tekst er autentisk, medfølende og oprigtig - men aldrig patetisk. Han skriver det som det er. Det er en meget stærk tekst, og måske derfor også for moderne for nazisterne.

Drengenes skæbne under Hitler kan man kun gisne om. Enten omkom de hurtigt i KZ-lejre for uønskede elementer i samfundet eller også blev de kanonføde i 2. verdenskrig. Peter Graf gætter, at der har været eksempler på både det ene og det andet.

Historien er ikke slut

Det er ikke en historie vi beskæftiger os med til daglig. Slet ikke i Danmark, hvor velfærdsstaten sikrer, at Københavns indre ikke er fyldt med bander af hjemløse, sultne, krimminelle børn. Der er ulykkelige historier, men de er sjældent på gadeplan. Men historien foregår stadig rundt om i verden, hvor sult og hjemløshed, prostitution, alkohol og vold bliver en del af barndomserindringen.

I Tyskland er det heller ikke et stort problem. Men det findes endnu og for det enkelte gadebarn er problemet naturligvis gigantisk - se den lille film ovenfor fra Berlin. Et studie fra 2014 viste at 2,5 millioner børn i Tyskland lever fattigt (dvs sige med 60% af gennemsnitsindkomsten). I Berlin er omkring 130.000 under fattigdomsgrænsen og som dokumentaren viser er der også børn på gaden. "Blodbrødrerne" var dog væsentligt fattigere end den officielle grænse: ingen beskyttelse, ingen penge, ingen mad, intet hjem, ingen rettigheder, ingen identitet. Kun sammenholdet i banden.

I resten af verden er historierne endnu mere ekstreme. Hver femte barn i verden lever i Indien. 440 millioner under 18 år. En rapport fra Red Barnet og det indiske ministerium for kvinder og børns udvikling i 2007 fastslog, at to ud af tre af dem får tæv, får taget deres mad, bliver spærret inde eller på anden måde straffet korporligt. Over halvdelen af børnene bliver også misbrugt seksuelt. Ofte sker mishandlingen inden for familiens kreds, og den rammer i lige høj grad drenge som piger (Etik.dk). To ud af tre. Halvdelen. En fjerdedel af Indiens befolkning lever for mindre end en dollar om dagen. Det er nærmest umuligt at forholde sig til. Det er ikke "Slumdog millionaire" men "Millions of slumdogs". "Slumdog Millionaire" er en oskarbelønnet film om ekstrem fattigdom blandt børn i Indien.

1920'ernes Berlin er ikke som i dag. Men skulle man dumpe ned ville man nok hurtigere kunne forstå Berlin anno 1928 end nutidens Indien. Det er svært at forstå verdens ekstreme fattigdom, og måske lidt lettere at forstå drengene i blodbrødre-banden?

Ernst Haffners bog sidder i kroppen.


BlodbrødreErnst Haffner
Blodbrødre
226 sider
People's Press, 2016

 

 

 

 

 

 

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Jens Peder Østergaard og Jakob Thorup Thomsen: Mei...

Anmeldelse. Mein lieber Kristian fortæller historien om flere skæbner, der er bundet til de danske flygtninge lejre ved Karup under og efter Anden Verdenskrig.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Philip Kerr: Berlinerblåt

Anmeldelse. Kort tid før Hitlers 50 års fødselsdag bliver en mand skudt i Hitlers bayerske idyl: Berchtesgaden. Ovenikøbet på terrassen til Hitlers nye ”the-hus” Haus Kehlstein. Et fantastisk brud på sikkerheden og detektiven Bernie Gunther bliver beordret til Berchtesgaden af generalerne Reinhard  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Peter Hertel Rasmussen: Den danske Tysklandsbrigad...

Anmeldelse. Efter krigen blev Tyskland delt og besat af de sejrende magter. En stor bid forsvandt helt og blev en del af Sovjetunionen og Polen – og det resterende Tyskland + Berlin blev opdelt i en sovjetisk, amerikansk, fransk og en britisk zone. Der var ingen dansk zone, og det er næsten gået i glemmebogen, at Danmark i 10 &ari [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Paris1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Par...

Et soldaterkvarter under den tysk-franske krig i 1870. Billedet er ikke Anton von Werners hovedværk - men en af berlin-guide's favoritter på Nationalgalleriet i Berlin.

Billeder fra BerlinLæs mere
Anders Rydell: Bogtyvene

Anmeldelse. Nazisterne plyndrede tusinder af biblioteker og stjal millioner af bøger over hele Europa i løbet af Anden Verdenskrig. SS-lederen Heinrich Himmler og nazi-ideologen Alfred Rosenberg konkurrerede om at underlægge sig Europas litterære arv. Historien er beskrevet i bogen Bogtyvene af svenskeren Anders Rydell.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Bernau bei Berlin

Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke å leverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for &osl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
1721 - Brandenburg koncerterne af J.S. Bach

Komponisten Johan Sebastian Bach (1685-1750) besøgte i 1718/19 Berlin og han dedikerede seks koncerter til Prins Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt i 1721. Der gik næsten 130 år før noderne blev spillet første gang – og så var de nær forsvundet i 2. verdenskrigs kaos. Markgreven Christian L [ ... ]

Berlins historieLæs mere