Theodor Fontane: Effi Briest

Anmeldelse. Effi Briest (1895) er Theodor Fontanes mest kendte roman og regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina.

FontaneEffibillede

Fontane begyndte arbejdet med Effi Briest i 1889, men lagde den så til side, mens han skrev et par andre romaner. Først 5 år senere genoptog han arbejdet med Effi Briest, som han skrev meget hurtigt fra oktober 1894 til marts 1895. Selv talte han om den lethed, hvormed han havde fået skrevet romanen: ”Drømmeagtigt og næsten som med en psykograf”.

Som i flere andre af Fontanes romaner, f.eks i Irrungen, Wirrungen, er det centrale tema i Effi Briest kvindens stilling i det tyske samfund, hvor kvinden er underlagt manden og hans preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et godt indblik i de sociale forhold i Tyskland i slutningen af 1800-tallet. 

Vi taler om normer, som at manden altid har ret, kvindens plads er i hjemmet, ærbarhed, kvinder går ud med anstandsdamer og mænd er parat til æresdrab. Det var preussen i 1880'erne. Ikke Iran eller formørkede muslimer i 2020.

Youtube: Den tyske satiriker, Jan Böhmermann, gør grin med tyskerne. Her ved hjælp af Effi Briest, som de fleste tyskere kender godt.

Altid godt at blive mindet om, at vores egen fortid - for i Danmark var vi ikke meget anderledes end preusserne - kun lige er rundt om hjørmet. Og den kropslige frigørelse der var for kvinderne i 1970'erne - er det ikke igen ved at være erstattet af tækkelighed, blufærdighed og lidt skam over egen krop. Der bliver ikke svinget så frit med brysterne mere, som for 40 år siden.Eller er vi bare ved at finde en balance? Det vil vi vel altid hævde i nutiden - for i fortiden, der gik de godt nok over gevind.

I det tyske forord til klassikerserien Universal-Bibliothek, Reclam 2014 anføres det, at en af årsagerne til romanens popularitet er den følelsesfulde skildring af Effi, hvor man fornemmer forfatterens indtagelse i sin egen hovedperson. Det er vanskeligt ikke at føle med Effi. Det er den slags bøger, som måske har været med til at flytte normer for nye generationer: Er duel en god metode til konfliktløsning, ejer manden kvinden og har han ret til at opdrage hende, er kvinder mest til pynt? og er arrangerede ægteskaber en god vej uden om at lade sig styre af følelser - og normbryderne, fortjener de social udstødelse og evig fortabelse? De spørgsmål må også have været i læsernes hoveder i 1895 - og endog mere aktuelt end i dag.

Effi er en livsglad og munter pige. Som 17-årig arrangerer hendes far og mor, at hun bliver forlovet med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Hun er stadig halvt et barn. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Barnets perspektiv. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern, som om sommeren er standkur sted med et rigt socialt liv - og om vinteren nærmest uddødt. Det er en opdigtet by.

Igen normerne...det er et arrangeret ægteskab og Effi bliver skam godt gift. Men hendes mening var der ingen der spurgte om, og da følelserne senere overmander hende som kvinde bliver det ustyrligt. Sådan kan følelser være. 

Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de Preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et femragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland. Rangklasserne, de stive normer og et socialt system som faktisk ser ud til at være mere egnet for maskiner end for mennesker.

Fx er der ikke mange af samme stand som Innstetten og Effi i den lille preussiske by, hvor de lever. Altså nærmest heller ikke noget socialt liv til Effi. Innstetten har dog sit arbejde. Hun kan bare side at glo. Efter uger med isolation i coronatiden, som raser lige nu, kan mange sætte sig ind i, hvor ødelæggende en sådan isolation kan være. Og så af hensyn til "hvad vil folk ikke tænke".

Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere.

I mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Bogen er skrevet i 1895, så forvent ikke fifty shades of grey her. Kys på hånden og så mellem linjerne og antydninger. Men det er også nok til, at alle kan forstå skandalen. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger.

Fin og deltajeret beskrivelse af en duel. Dueller, hvor to duellanter mødes på klokkeslet og sted med to sekundanter, og derefter følger spillets regler og forsøger at myrde hinanden. Det er godt nok gået af mode. I 1880 var det åbentbart tilstrækkeligt at Innstetten meddeler sin chef, ministeren, det skete. Og så går livets ellers videre.

Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Reiner Werner Fassbinder

Berlin-guide har nydt at læse bogen. Tidens tone har sin egen detaljerigdom. Og fremfor alt kommer man rundt i Preussen og ... ikke mindst ... Berlin, fordi Effi og Innstetten bosætter sig i en ny lejlighed i den sydlige del af Tiergarten. Der, hvor alle ambassaderne ligger i dag. Og sørme om de undervejs kommer en tur til København, i Tivoli, og videre til Jylland til Agger og Viborg.  Beskrivelsen af København lyder, som om Fontane faktisk har været der.

Fire berlinerbamsebjørne til Fontane for Effi Briest. Tag hende med på din sommerferie. Hvis du ikke kan rejse sydpå i 2020, så er en tidsrejse til 1880'ernes Preussen måske slet ikke at kimse af? Det er en bog, som man vender tilbage til.

Fun fact iøvrigt, så er det Manfred von Ardenne’s bedstemor Baronesse Elisabeth von Ardenne (født Baroness Elisabeth von Plotho), som siges at have inspireret til Effi Briest. Manfred Ardenne var et geni med elektronik, og en af fædrene til fjernsynet. Læs mere om Manfred Ardenne her. Historien om Elisabeth von Ardenne - og hendes elsker Emil Hartwitch er meget parallel.

Bogen inspirererede iøvrigt Thomas Mann til hans gigantroman Huset Budenbrooks. Der optræder en Budenbrooks, en passant, i Effi Briest. Måske er det en hilsen fra Thomas Mann til Fontane?. Thomas Mann mente, at hvis han kun måtte beholde seks bøger, så ville Effi Briest være en af dem. Effi Briest er en af de bøger mange tyske skole og gymnasieelever stifter bekendskab med. 

FontaneEffibogTheodor Fontane
Effi Briest
Bechs forlag

Bogen fås på forlaget som både e-bog og bog.

Oversat fra tysk af Carl V. Østergaard

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikken1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikke...

Billedet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918.

Billeder fra BerlinLæs mere
Wittenberge - Symaskiner og operette

Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Güstrow - Barlachstadt

Güstrow er en lille by i Mecklenburg-Vorpommeren nord for Berlin, 45 kilometer syd for Rostock. Der bor 28.000 mennesker i Güstrow, og det gør Güstrow til syvende største by i området. Byen har tilnavnet Barlachstadt efter den kendte kunstner Ernst Barlach, som kom fra Güstrow. Han boede i Güstrow fra 19 [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperiu...

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist vær [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1920: Nerfertiti ankommer i Berlin1920: Nerfertiti ankommer i Berlin

Nerfertiti eller Nofretete var ægyptisk dronning 1353-1336 f.kr. i Ægypten. Hun var gift med farao Amenhotep IV og svigermoder til farao Tutankhamon. Nefertiti betyder "den perfekte". Hendes meget smukke buste står nu som hovedslagnummeret på Neues Museum i Berlin. Nefertiti er 3.350 år gammel. En gammel tøs, d [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
1721 - Brandenburg koncerterne af J.S. Bach

Komponisten Johan Sebastian Bach (1685-1750) besøgte i 1718/19 Berlin og han dedikerede seks koncerter til Prins Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt i 1721. Der gik næsten 130 år før noderne blev spillet første gang – og så var de nær forsvundet i 2. verdenskrigs kaos. Markgreven Christian L [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Rasmus Dahlberg: Mellem Kyst og Krig

Anmeldelse. Danmark er næsten omgivet af hav. Kun ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland hænger vi fast ved kontinentet. Vi har utrolige indtægter fra handel på havet og engang havde vi en af verdens største flåder. I dag er den mere beskeden, og da de fleste af os er landkrabber ser vi sjæ [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere