Uwe Timm: Opfindelsen af currywursten

Anmeldelse. Currywursten blev opfundet i Berlin af Hertha Heuwer i 1949. Der er mindeplade for hende i Kaiser-Friedrich-Straße 59. Men det er svært at holde for sig selv. I Opfindelsen af Currywursten er det romanfiguren Lena Brücker, som laver den første Currywurst i 1947 i Hamburg. For pølsetyskere og pølsedanskere er den slags alvorligt pølsesnak. Men pølsen skal ikke tage livet af Uwe Timms novelle. For den er fremragende.

UwwTimmHamburg1945

Foto: Allierede tropper i Hamburg i maj 1945


Forfatteren Uwe Timm skriver om livet i Hamburg ved slutningen af 2. verdenskrig og i tiden efter. Om tuskhandel med rationeringsmærker og cigaretter, om prostitution, om fanatiske nazister og naive englændere, om valget mellem desertation i de sidste krigsdage or risikere øjeblikkelig dødsstraf eller at kæmpe den sidste, fanatiske og udsigtsløse kamp og dø af det. Om hungeren efter nærhed med et andet menneske.

Lena Brücker bor alene, hendes søn og en sjuft af en mand er forsvundet i krigen, da soldaten Hermann Bremer dukker op i de sønderbombede gader i Hamburg. Sammen kryber de sammen og udholder de sidste krigsdage i Lena Brückers lejlighed. Elsker, lever af de sidste rationer, og håber at ingen opdager dem og forråder soldaten – som egentlig skulle lægge i et hul og forsøge at skyde britiske tanks i sænk. Forvirring og mangel på sikker viden de sidste dage. Er krigen slut? Vil de vestlige styrker slutte sig til tyskerne og gå imod russerne?

Da krigen er slut skal Lena Brücker klare sig selv og håndtere komplicerede sortbørshandler for at alting kan gå op i valutaen: cigaretter. Lige indtil hun en dag, ved et tilfælde, opdager den karrysovs, som ændrer alt og skaber currywursten.

Men tag ikke fejl. Currywursten er blot påskudet til at fortælle en lille historie om Tyskland stunde 0.

Youtube: Bogen blev filmatiseret i 2008 som Die Entdeckung der Currywurst. 

Uwe Timm formår at koge den store historie ned, så vi oplever krigen, kapitulationen, stunde 0 og de første efterkrigsår fra jorden. Det er ikke som at være der selv. Gudskelov. Men vi får det hele med frygt, håb, menneskelighed, paranoia, katastrofe og latter. I koncentreret form over 225 sider. Uwe Timm kalder det selv en novelle. Den skrevet let og flydende og underholdende, så man ryger hurtigt igennem den. Og sukker efter mere.

Men at currywursten skulle være fra Hamburg!?! – det er en skrøne som berlin-guide ikke hopper på!.

Tak til Bechs forlag og Goethe Instituttet for at få Uwe Timm oversat til dansk af Jakob Jonia. Jeg har ikke læst originale version, men lydskrift som fx ”Hva’ er’ed for noget?” tænker jeg er oversat på den måde, fordi der i den direkte tale indgår dialekt. Men prøv sig det på Århusiansk, og så er det næsten mere forstyrrende i konteksten – der jo skal foregå i Hamburg – end understøttende. Det er en smagssag. Uwe Timm udgav bogen i 1993, så det er jo på tide at udkomme på dansk.

Youtube: Hør Uwe Timm læse op af hans karrybog.

Uwe Timm er tysk forfatter (f. 1940) og han bor i Hamborg. Han bliver regnet til en af Tysklands mest betydningsfulde og mest læste forfattere. Hans bøger tager ofte udgangspunkt i skelsættende begivenheder i historien – som her Tysklands kapitulation. Ham må vi læse noget mere af.

God læselyst

UweTimmBogenUwe Timm
Opfindelsen af Currywursten
Bechs Forlag
2019
225 sider

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Susanne Kragh: Heinz i Hitler Luftwaffe

Anmeldelse. Den tyske soldat Heinrich ”Heinz” Wiesenhöfer gjorde krigen med på tysk side som soldat i Luftwaffe – og undervejs mødte han i et kort glimt en dansk pige. Men et forhold mellem en dansk pige og en tysk soldat var nærmest en umulighed på det tidspunkt. Krigen rullede Heinz videre. Men pige [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
2006: Europamesterskaberne i fodbold markerer et nyt Tyskland2006: Europamesterskaberne i fodbold markerer et n...

Sommeren 2016. Europamesterskaberne i fodbold spilles i Frankrig, men i Berlin følger alle kampene og deres nationalmannschaft tæt. På ”Fanmeile”, Strasse 17. juni, er der god plads til festen. Samler næsten en million mennesker til at følge med på storskærme. Det blev en magisk sommer, hvor T [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
1721 - Brandenburg koncerterne af J.S. Bach

Komponisten Johan Sebastian Bach (1685-1750) besøgte i 1718/19 Berlin og han dedikerede seks koncerter til Prins Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt i 1721. Der gik næsten 130 år før noderne blev spillet første gang – og så var de nær forsvundet i 2. verdenskrigs kaos. Markgreven Christian L [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Jan Guillou: Dem der dræber drømme sover aldrig

Anmeldelse. Det tyvende århundrede definerer stadigvæk hvem vi er, hvad vi gør og hvad vi tænker. Derfor er det værd at beskæftige sig med det gamle århundrede endnu. Den svenske forfatter Jan Guillou skriver som en rasende på sin romanserie om århundrede. Et tommetykt værk for hvert ti-& [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Få antik kunst med hjem til stuen

Berlin flyder over af klassiske skulpturer og på Gipsformerei kan du købe dig en gipsafstøbning med hjem. Drømmen om at have din egen statue af Michelangelo eller Auguste Rodin er ikke helt håbløs.

So f.....g specialbutikLæs mere
Pritzwalk - Søvnig, provinsromantik i Brandenburg

Pritzwalk er en lille, søvnig by i det nordlige Brandenburg med omkring 12.000 indbyggere. Der er ikke den store dramatik og det er ikke en by man kører efter, men hold ind hvis det passer. Du kan fx se parkanlægget eller det gamle rådhus. Er du på cykeltur i området, så er det et passende stop og et stil [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Er det danske kongehus en tysk historie?

Den danske kongeslægt har så mange tyske rødder, at slægten måske er mere tysk end dansk. Ihvertfald er det få danske familier, der som kongehuset i den grad har hentet ægtefæller i Tyskland, og først i de seneste generationer er ægtefællerne fundet andre steder end i Tyskland. Ber [ ... ]

Berlins historieLæs mere