Rejs dybere - Ny rejsebog om Berlin

Ny bog om Berlin inviterer dig på en passioneret rejse gennem Berlins historie og kringelkroge med forfattere, kunstnere og videnskabsfolk. Rejseguiden Berlin giver dig et dusin essays og konkrete anvisninger, der giver dig mulighed for selv at finde de ekstra-ordinære oplevelser. De fleste guidebøger har fakta og åbningstider. Rejseguiden ”Berlin” vil mere. Rejs dybere.

 

berlin - omslag i 3d

 

 

Køb bogen om Berlin NU - få en elektronisk version med i købet


Bogen Berlin koster 249,- kroner og kan købes direkte på forlagets hjemmeside.  

 

Hvis du køber på bogen på forlagets hjemmeside får du en elektronisk version af bogen med i købet. God at have med på ipod, iphone og hvad har vi.

Bogen udkom marts 2012

 

 

 

 

En personlig introduktion


Her får du den personlige introduktion til Berlin, synspunkter, baggrund. Du får erindringer fra DDR, kommer med på vandring, møder spionerne, tyrkerne, russerne. Du smager på currywurst og bliver klog på fodbold.

Guiden kommer på sin egen måde vidt omkring i Berlin. En perfekt inspiration til den, der vil lidt dybere i Berlin.

Berlin-guides bidrag til bogen handler om russerne, som har sat sit præg på byen gennem flere hundrede år på godt og ondt. Kom med på besøg på den russiske kirkegård, på russiske restauranter, ”little russia”.

 

Spioner, middelalder og Currywurst


Peter Tudvad fører dig rundt i sporene efter Det Tredje Rige, Robin Engelhardt har sine drengeerindringer om Østberlin, Kasper Green Krejberg graver i middelalderbyen. Bo Tao Michaëlis fører dig gennem spionernes dunkle verden. 1800-tallet formede Berlin og Hans Carl Finsen aflægger besøg i Kejsernes by.

Det gjorde H.C. Andersen, Georg Brandes og Søren Kierkegaard også – men de har trods alt ikke skrevet i denne bog. Spisesedlen i Berlin er:

• Robin Engelhardt Intro - Erindringer fra Museumsøen

• Kasper Green Krejberg Centrum - En vandring gennem Berlins middelalderlige midte

• Anders Troelsen Erindringsbyen - En hovedstads omgang med historien

• Bo Tao Michaëlis Spionerne - Berlin Noir

• Henriette Harris Tyrkerne - Berlins store mindretal

• Hans Hauge DDR - Tivolisering og udviskning

• Jesper Vind Currywursten - Fra arbejderspise til berlinerkult

• Peter Tudvad Nazismen - Sporene efter Det Tredje Rige

• Hans Carl Finsen Kejserne - Nedslag i 1800-tallets Berlin

• Boris Boll-Johansen Berlinerbold - Fodbold i øst og vest

• Stig Yding Sørensen Russernes Berlin - berlin-guide's bidrag

• Troels Heeger Dekadencen - En tur gennem nattens Berlin

Læs også anmeldelsen på kultursiderne i Politiken: Fremragende guide viser Berlin på en anden måde

 

Om serien Vide Verden


Berlin er en del af Aarhus Universitetsforlags nye rejseserie Vide Verden om en række storbyer. Tag med fx med Peter Brandes på oversete museer i Paris. Bliv viklet ind i krimiens Berlin af Bo Tao Michaëlis. Kom med Niels Lan Doky på New Yorks bedste jazzbarer. Gå i teatret i London med Kasper Holten.

Alle bøger er illustreret med farvefotos, og overblikket får du på et stort folde ud-kort på indersiden af omslaget. Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.