Antony Beevor: Berlin – faldet 1945

Anmeldelse. Angrebet på Berlin i 1945 var voldsomt og afsluttede den 2. verdenskrig i Europa. Der er skrevet meget om angrebet, men den bedste beskrivelse er stadigvæk Antony Beevor's ”Berlin – faldet 1945”. Den er en klassiker og fortjener naturligvis en anmeldelse af berlin-guide.dk selvom værket er fra 2002.

Angrebet på Berlin i korte træk

Den korte historie er, at russerne stod på den anden side af det nuværende Polen ved nytårstide 1944/45, men henover vinteren kom den røde hær i høj fart igennem Polen og Østpreussen, som stort set blev udslettet og fortsatte igennem Pommern og Schlesien, så de midt i april måned 1945 havde 2,5 millioner soldater, 41.600 kanoner, 6,250 og fire luftarmeer klar til at passere Oderfloden kun 60 kilometer fra Berlins forstæder – overfor for russerne stod der 1 million tyske soldater klar til at forsvare Berlin (både erfarne kamptropper, men også pensionister og teenagere bevæbnet med panserfaust og gamle geværer).

Man regner med at slutkampen kostede knap 80.000 russere og 92.000 tyskere livet, 500.000 sårede og næsten 500.000 tilfangetagne tyskere. Berlin faldt den 2. maj 1945 og den 9. maj underskrev tyskerne den totale kapitulation i Karlshorst.

Antony Beevor beskriver samme historie henover 400 sider + bilag.

antonybeevorreitwein

Foto: Bunkeren i Reitwein, hvorfra general Zhukov og general Tjuikov afventede det russiske angreb over Oderfloden på Seelow-højderne. Foto: berlin-guide.dk


Historieskrivning i verdensklasse

Antony Beevor’s bøger om 2. verdenskrig har næsten dannet skole for, hvordan krigshistorie skal skrives. Han har blik for fortællingen. Han trækker de store linjer op, tager os med til møderne mellem Stalin og hans generaler og mellem Hitler og generalerne, vi kommer med til fronten og vi følger livet og dagligdagen bag fronten.

Fortællingen er solidt underbygget af historiske facts, men det udvikler sig ikke til en videnskabelig afhandling, med kilometer lange litteraturhenvisninger, metode og kildediskussioner. Man er i fantastisk gode hænder i Antony Beevors fortælling om Berlin.

Youtubevideo: En lille film om angrebet på Berlin, hvor Antony Beevor fortæller.


Bogen er detaljeret, og den gør det muligt at gå i sporene på slaget fra Oderfloden til Berlin, her blot et par eksempler.

Antony Beevor beskriver fx, hvordan den russiske general Tjuikov havde fået en fremskudt post på Reitwein Spur. Reitwein Spur er et højdedrag på den tyske side af Oder, hvorfra man kan få udsigt over hele den store, flade slette fra Oder til Seelow højderne.

Slaget kostede måske 40.000 menneske livet. General Zhukov var også med i Reitwein Spur, og i dag kan du på højderne finde replika af både en frontbunker og det udsigtspunkt, hvorfra sovjets tungeste generaler overværede og styrede slaget. Kører du de få kilometer op til Seelow er der et lille museum og et mindested for de sovjetiske ofre. Man finder stadig lig efter tyske soldater i jorden. Det er bestemt en udflugt værd.

Et andet nedslagsted i bogen kunne være general Busses Niende Arme, som blev omringet af russerne syd for Berlin omkring landsbyen Halbe. Generalen og hans mænd og civile brød ud af omringningen og flygtede mod vest gennem skovene: ”På stier og veje i skoven brændte køretøjer, og heste lå døde i deres seletøj, mens andre vred sig og sparkede i smerte. Overalt sås efterladte våben, hjelme, barnevogne, trækvogne og kufferter.

Krigsgrave overalt i det østlige BrandenburgSelv Halbe blev af et øjenvidne beskrevet som et billede på krigens helvede. ”Tanks rullede gennem Lindenstrasse”, skrev den 17-årige Erika Menze. ”De var dækket af sårede soldater. En af de sårede soldater faldt ned fra bagenden på en af dem. Den næste tank maste ham fuldstændigt, og den næste igen kørte gennem en stor blodpøl, Der var ingen andre spor af soldaten selv”.

I dag kan du besøge den tyske kirkegård i Halbe, hvor 25.000 soldater ligger begravet, og hvert år kommer der flere til, som bliver fundet i skovene mellem Halbe og Potsdam.

Faktisk er der store krigsgravsteder overalt i det østlige Brandenburg. De tyske er ofte ydmyge, mens de sovjetiske sætter sejrherrens trumf på. De er næsten altid et besøg værd.

Det sovjetiske angreb medførte måske 1,5 millioner voldtægter af tyske kvinder under angrebet og i dagene efter nederlaget. ”Berlinerne husker, at de kunne høre skrigene hver nat, fordi alle ruder var knust. De to største hospitaler i Berlin anslog, at der var tale om mellem 95.000 og 130.000 voldtægtsofre”.

Ved stunde 0 – krigens afslutning – var der mere end 1 million hjemløse i Berlin, som boede kældre og beskyttelsesrum.

Men berlinerne var bedre stedt end deres landsmænd i Østpreussen, Pommern og Schlesien. Ved krigens start boede her 2,2 millioner tyskere. I maj 1945 boede her 193.000 mennesker. Landskaberne lå øde hen, husene brændt eller plyndret, kvinder og piger ført på slavearbejde i Sovjet – halvdelen døde, halvdelen af de overlevende var voldtaget. Der var sult – og det endte med at områderne ikke forblev tyske, men polske.

En forudsætning for genforeningen i 1990 var den gensidige bekræftelse af Odergrænsen. Der er ingen tyske krav på østpreussen, pommern, schlesien længere.

Med øjenvidnerne får Antony Beevor krigen så levende og tæt på, som det er muligt i en tekst. Man bombarderes med data, informationer, analyser, vurderinger, citater, billeder, lidelser og følelser, og man læser bogen næsten uden at trække vejret.

Antony Beevors bog har givet en større forståelse på angrebet, konsekvenserne for Østpreussen, de sovjetiske soldaters opførsel og for slagets gang. Antony Beevor er fantastisk til at dreje perspektiverne rundt, så vi kommer med på begge sider af fronten – soldater og officerer på begge sider bliver fremstillet på godt og ondt. Antony Beevor var en af de første til at se krigen fra de russiske soldaters side - og fra Berlins befolknings synsvinkel på samme tid.

Men at forstå, hvorfor Hitler, generalerne og alle soldaterne trak forsvaret af Berlin ud til sidste mand, til alt var smadret, til sidste sekund – det er stadig uforståeligt. Hvad havde været tabt ved at give op en uge før eller to uger før – eller et år før efter de allieredes landgang i Normandiet på D-Dag den 6. juni 1944?

Youtubevideo: På det tyske-russiske museum i Karlshorst er et diorama af det afsluttende angreb på Rigsdagen i Berlin. Det var i samme bygning, at týskerne underskrev deres totale kapitulation. Film: berlin-guide.dk


Det er en bog, som er vanskelig at rumme. Den kan læses mange gange. Tag den med til Berlin. Læs kapitlet om Reitwein spur og gå selv på opdagelse i bakkerne. Det er en bevægende oplevelse. Der er fuldt hus i berlinerbamsebjørne til denne klassiker.

Læser du kun en bog om slaget om Berlin. Så lad det være det denne.


Antonybeevor

Antony Beevor
Berlin - faldet 1945
Borgen

519 sider

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Hans Gregersen: Verden er ny – historier om de brø...

Anmeldelse. 1920-1929 har fået tilnavnet ”De brølende 20’ere”. Det er sikkert rigtigt, at de brølede. Men der er vist ingen nulevende danskere, der har en klar erindring om 1920’erne, hvor verden skulle finde sig selv igen efter 1. verdenskrig, og skejede ud og kastede det gamle væk. Den moderne ver [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Philip Kerr: Hinsides Tavsheden

Anmeldelse. Så er Bernie Gunther på banen igen med hele sit Berlin Noir univers. Det er nu blevet 1956 og Bernie Gunther arbejder under falsk navn på Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved den franske rivera. Det er ikke let at holde sig skjult og mod sin vilje bliver Bernie Gunther blandet ind i afpressingsaffærer, som involve [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Zuchthaus Brandenburg-Görden

I Brandenburg-Görden havde nazisterne et fængsel for politiske fanger og omkring 2.000 mennesker blev henrettet her. Det yngste offer var blot 15 år, franskmanden Henri Delst. Det gik både udover tyskere og mennesker fra andre europæiske lande, dog så vidt vides ingen danskere. 60 procent var politiske fanger. Man [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren

Det ømme kys mellem Leonid Brezhnev og Erich Honecker er det mest kendte billede på East Side Gallery i Berlin. Men hvorfor kysser de egentlig?

Billeder fra BerlinLæs mere
Thomas Brussig: I den korte ende af Sonnenalle

Anmeldelse. Østberlin før murens fald er for mange indhyllet i tåger og myter. Hvordan var det? Hvordan føltes det? Hvordan så der ud? Forfatteren Thomas Brussig (f 1965) er selv opvokset i Østberlin og det meste af de første 25 år af hans liv foregik på indersiden af muren i DDR. Stemninge [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1896: Robert Müller: Kongen over det hele1896: Robert Müller: Kongen over det hele

König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele. Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit oph&oslas [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere