Kort: Kort over Germania med stammerne indtegnet. Mangler i bogen - men praktisk at have. Kort af Karl Udo Gerth / Public Domain / Wikipedia
Anmeldelse. I år 98 skrev den romerske senator og historiker Gaius Cornelius Tacitus en bog om de germanske stammer uden for det romerske rige. På latin hedder bogen "De Origine et situ Germanorum", men den er kendt som Germania. Der findes kun et enkelt eksemplar af bogen, som blev fundet i Hersfeldklosteret i byen Bad Hersfeld i Hessen, hvorfra det kom til Italien i 1455. Ikke noget omfangsrigt værk, men det har været en kilde til tysk historie. Allan A. Lund har genudgivet det i en nyoversættelse på dansk. Tacitus´ Germania er blevet læsningen værd.
Germania er en etnografisk-topgrafisk skildring af det nordlige Europa og befolkningsgrupperne uden for romeriget. Hvem er de, germanerne? Hvor bor de? Hvor kommer de fra? Det lyder lidt tørt, men når perspektivet er 2.000 år og fra en tid, hvor der ikke andre kilder, så gider man godt.
Når man læser bogen skal man tage Tacitus' briller på og tænke på hans publikum. Han skriver til de civiliserede romerske læsere og for fortæller om de barbariske skikke og folkeslag mod nord.
Germansk utroskab straffes med pisk
Tacitus fortæller der ud ad om landskabet, klimaet og skikkene: religion, ægteskab, fester, begravelser, moral. Fx i afsnit 19.1:
"Derfor værner den germanske kvindse om sin dyd og lader sig ikke forlokke af forførende skuespil eller pirrende fester. Hemmelig brevveksling er lige fremmed for mand som for kvinde. Der forekommer - befolkningens store antal taget i betragtning - overordentlig få tilfælde af ægteskabelig utroskab. Straffen herfor falder prompte og er overladt til ægtemanden at eksekvere. Han klipper håret af sin kone og blotter hende i slægtninges nærværelse, dernæst forviser han hende fra hjemmet og driver hende med en pisk gennem hele landsbyen."
2000 år gammelt etnografisk drama. Det er værd at læse. Her er en rigtig forfatter igang. En, der værd at huske på i 2000 år og så 2000 år mere. Det er unikt og godt.
Billedet til højre er af Tacitus.
Unægtelig en dramatisk afslutning på et ægteskab
Der er stor ros fra berlin-guide til Allan A. Lund for den oversættelse. Man kunne jo tro, at en snart 2000 årig latinsk tekst var snørklet og svær at forstå. Men den er i den grad blevet levende og læseværdig i Allan A. Lunds hænder. Flot.
Den er måske også læse-let på latin, men det er berlin-guide desværre ikke i stand til at bedømme. Den danske tekst fungerer i hvert fald fremragende. Germania er oplevelse. Og den er ikke længere end enhver kan nå at læse den og fascineres af den.
Germanerne og nazisternes 1000 års rige
Germania har desværre også inspireret de forkerte. Germania er ikke bare en bog. I Tyskland og Østrig gav Germania i nationalistiske (Völkische) kredse inspiration til at finde de germanske rødder tilbage i antikken. Bogen var med til for nazisterne at underbygge tesen om, at den germanske race var noget særligt og særligt havde fortjent et stort og racerent råderum.
Allan A. Lund fortæller om Reichsführer-SS Heinrich Himmler, som i 1943 sendte en ekspedition af SS-elite soldater til Italien for at røve et gammelt middelalderligt håndskrift, Codex Aesinas Lat. 8 i den lille by Jesi i Mellemitalien. Det lykkes dem ikke at finde bogen.
Hvor vigtig rødderne i "Germania" var for nazisterne illustreres af Adolf Hitlers besættelse af at skabe en ny hovedstad ovenpå Berlin. Den nye hovedstad i tusindårsriget skulle hedde Germania, og sammen med sin arkitekt Albert Speer brugte Adolf Hitler mange timer på udvikle og tale om pragthovedstaden Germania.
Selv da bomberne regnede ned over Berlin tog Hitler det roligt: I hans sind var der tilsyneladende ikke tvivl om, at alt det gamle bras skulle jo alligevel ryddes af vejen til Germania, og nu hjalp bombeflyene ovenikøbet til. Byggeriet blev aldrig til noget, men i Berlin er der flere spor af forberedelserne. Blandt andet blev den danske ambassade flyttet for at give plads til Germania.
En hjælpende hånd til en antik tekst
Allan A. Lund har opdelt bogen i en række indledende kapitler om antikken, om Tacitus, om fortolkninger af Germania. Selve Germania fylder ikke mere end 26 sider ud af de i alt 152 sider. Noteapperatet til Germania er placeret bagerst i bogen og fylder meget mere end Germania, nemlig 35 sider med væsentlig mindre skrift.
Er manuskriptet redigeret?
De øvrige kapitler er spækket med historier - det sprøjter ude med referencer, navne, historier, værker fordelt over mere end 2000 år. Allan A. Lund er cand.mag i latin og nygræsk og dr. phil fra Københavns Universitet.
Her skulle anmeldelsen nok være stoppet. Men Allan H. Lund og forlaget har sluppet bogen løs alt for tidligt og på for lille et budget.
Et farligt manuskript og meget mere
I de indledende tekster bliver læseren revet hid og did gennem historie og kilder og fortællingen mangler fokus, som fortæller engagementet i nogen grad råder bod på. Kapitlet "Tacitus´Germania - et farligt skrift" er et godt eksempel:
Kapitlet ligger fint ud med at fortælle om Germanias indvirkning på nationalismen i Østrig og Tyskland, om dramaet i 1943, men hold så fast, for teksten glider over i at fortælle videre
- om Codex Aesinas Lat. 8,
- om Teutoburger Wald,
- om den amerikanske forsker James B. Rives konklusioner,
- om to italineske forskeres påstand om at Germania er et falsum,
- om traditionen med forord eller dedikation i romerske skrifter,
- om Germanias opbygning,
- om oprindelsen af germanerne og brugen af ordet germania,
- om tacitus' betragtninger om sammenhængen mellem menneskets natur og naturen omkring dem,
- om oprindelsesmyterne og urmennesker,
- og kapitlet slutter af med en afvisning af Odysseus skulle have været i Germania
- og konkluderer at det romerske kulturbegreb ikke er identiske med det moderne antropologiske begreb -
- og at Tacitus derfor sandsynligvis bevist undgår at nævne, at romerne på Augusts tid var begyndt at anlægge en by,
- som sandsynligvis er ved at blive udgravet ved Waldgrimes i Hessen.
Det hele onduleres på 14 sider. Undskyld, jeg tabte simpelthen tråden i kapitlet "Tacitus´Germania - et farligt skrift" - og blev egentlig ikke helt forløst på hvori det farlige i "et farligt skrift" bestod. Jeg tror det samme skete for forfatteren.
Hvor blev forfatteren og redaktøren af?
Teksten er nærmest opbygget som en slags stream of consiousness i en dr.phil hjerne, der bare ved alt. Men det gør også læseren lidt utryg at være i den malmstrøm. Det skorter hverken på viden eller fortællelyst, men det er en svaghed i teksten, som en redaktør normalt ville fange, og i samarbejde med forfatteren få bogen opdelt i mere vinklede historier - med et tydeligt budskab, start og afslutning.
Så dybest set mangler bogen både en forfatter og en redaktør for at blive færdig.
Det hele er der jo. Det trænger bare til en kraftig oprydning og en færdig udfoldning af fortællingerne. Man bliver ikke automatisk forfatter af at være cand.mag i latin og nygræsk og dr. phil. Måske næsten tværtimod. Bogen er her er ihvertfald ikke et vidnesbyrd imod den hypotese. Tacitus´ tekst vil stå 2000 år mere. Allan A. Lunds nok ikke.
Allan A. Lunds oversættelse af Germania fungerer fint, og måske Allan A. Lund kunne være rådgiver eller kritisk læser på den øvrige faglige del, når en forfatter har skrevet den igennem. Det er ikke usædvanligt, at ham, der ved, sætter sig sammen med hende, der kan. Også kan der komme fremragende bøger ud af det.
Bogen der slap ud for tidligt
Det lille budget er også tydeligt. Der er ikke meget margin på papiret eller plads til typografisk spræl, hvor overskrifterne klemmer sig helt op mod papirets overside. Formatet er, trods det storslåede indhold, beskedent. Det enorme note-apperat ville have gjort god gavn i bokse eller forklaring parallelt med med teksten. Man misser noterne, fordi man hele tiden skal blade frem og tilbage og det er ærgerligt. Det er noter med guld og uddybning, selvom de også trænger til en brutal redigering. Hvor mange læsere får noget ud af lange latinske citater?
Et ordentligt budget ville også have givet råd til illustrationer og kort. Den sværeste del af læsningen af Germania er navngivningen af de germanske stammer som hermundurer, narister, marcomannerne, quaderne, marsignerne, cotinerne, oserne, sveberne, nahanarvalerne og stednavne som Oceanus, Svionerlandet, Noricum og Panonien. Landkort ville være en stor hjælp.
Bogen "Tacitus: Germania - forestillinger om germanerne" er indtil videre 1. oplag. Der er levende oversættelse af Germania pakket ind i en skitse til et fantastisk værk om romere, Tacitus, nazister, skattejægere, myter og forskning. Bogen er spækket med oplæg til gode historier. Der er ingen grund til at trykke 2. oplag før der er styr på ovenstående. Det nye pragtværk vil jeg vente på med længsel. Jeg tror, det ville have mange læsere i Danmark.
Tacitus: Germania får 6 berlinerbamsebjørne som går til Tacitus og oversættelsen af værket og 1 berlinerbamsebjørn for den litterære indpakning. En halv er for engagement og den anden halve er for forsøget.
Bogen er udgivet af Wormanium, Højbjerg Tidsskriftet Skalks forlag, som må ud og finde noget fondsstøtte til redigering, en ny forfatter, illustrationer, grafisk opsætning ... og så er vi klar til 2. oplag.
Og forlaget kan måske mere mundret kalde sig "Skalks forlag" end det besynderlige navn "Højbjerg Tidsskriftet Skalks forlag". Hvorfor Højbjerg? Ved nogen udover aarhusianerne hvor Højbjerg er? Indover med en redaktør.
Allan A. Lund
Tacitus: Germania - forestillinger om germanerne
Wormanium, Højbjerg Tidsskriftet Skalks forlag
www.skalk.dk
152 sider