Lykke Friis: Håbets Europa i 89 billeder

Anmeldelse. 1989/90 vendte Europa og verdenshistorien på hovedet. Gamle sandheder blev skyllet væk over natten, og nye håb opstod – og det er egentlig svært at forstå, at det overhovedet skete. Lykke Friis har skrevet bogen ” Håbets Europa i 89 billeder”, hvor Lykke Friis tager os i hånden og leder os igennem begivenhederne 1989-90. Kommunismen sank i grus og håbet om en fri verden opstod i næsten et split-sekund.

lykkefriisbillede

Foto: Fra bogens forside, hvor berlinerne fejrer årskiftet 1989/90 ved at danse på muren og holde en kæmpe fest. Et år tidligere ville den tanke forekomme absurd.


Nu er der gået en generation. 30 år. Mange unge husker ikke engang 1989/90, fordi de først blev født efter.

Men venner, venner, det var et år med magi, hvor hver eneste dag var fyldt med nye overraskelser og storpolitiske vinde. Hvor journalisten Vibeke Sperling på P1 hver dag fortalte om den hæsblæsende udvikling set fra gulvhøjde og fra de bonede gulve. Før 1989 var verden frosset fast i en kamp mellem to politiske systemer, to økonomiske systemer og pludselig væltede hele baduljen som dominobrikker. Bum, Bum, Bum. Og det meste endte lykkeligt og fredeligt.

En omvæltning, som hverken politikere, efterretningstjenester, militæret, pressen eller forskere … eller folket for den sags skyld havde forudset. Der var ingen plan, ingen strategi bag. Det skete bare.

Film: David Hasselhofs sang om Freedom handler overhovedet ikke om 1989 og er fra slut 1970'erne. Men alligevel blev den et gigantisk hit i Østeuropa i 1989. Så meget, at der er indrettet et lille museum for David Hasselhof i Berlin.


De politikere, der var nærmest til det, havde for en gang skyld en heldig hånd og styrede os sikkert igennem: Kohl i Tyskland, Walesa i Polen, Havel i Tjekoslovakiet, Mandela i Sydafrika og mange andre. Gorbatjov bevarede magten og satte ikke militæret ind, DDR-regimet undlod at skyde, i Polen lod militærdiktaturet demokratiet vinde, i Prag skete revolutionen fredeligt. I Rumænien blev diktatoren og hans kone skudt efter en kort rettergang.

Tysklands genforening og vi skiftede fra kold krig til varme venskaber fordi alle ville og vi havde et næsten naivt håb om en verden konstant fremgang. Lederen af ondskabens imperium, Gorbatjov, fik Nobels fredspris.

En amerikansk professor dømte ligefrem, at ”nu var historien slut”.

Det fik han nu ikke ret i – og Lykke Friis peger selv på vestens strid med islam, Kinas fremkomst som ny ”leninistisk-kapitalistisk’ supermagt, Putins kamp for at få Rusland på kortet som supermagt, Brexit, Trump og hvad der nu plager os i tiden. Man kunne dertil tilføje en ny digital verden og ikke mindst en klimatrussel, der bliver stadig tydeligere. Historien stopper ikke sådan lige. Vi har vores nye udfordringer.

Historien var overhovedet ikke slut.

Men dengang – for 30 år siden – forsvandt presset fra de kommunistiske regimer og truslen om atomkrig så stort og pludseligt, at vi pludselig synes at vi kunne ånde frit og vi kunne dele den fri luft og den store glæde og livets muligheder med alle dem i øst, der nu blev vores kammerater. Det var berusende. Det var overvældende. Vi åbnede fra den ene dag til den anden døren til håbets Europa. Og selvom historien ikke var slut, så lukkede vendepunktet et vigtigt kapitel i Europas historie. Det grimme kapitel med ufred, mistro, trusler, ideologiske kampe.

Et brat og uforudset skifte til fred, samarbejde, tillid, økonomisk samarbejde, EU og kommunismen og al dens ondskab på møddingen.

Og nye kapitler åbnede:

Film: CNN's optagelser af en mand med indkøbsposer, som ene mand prøver at hindre statsmagten i at angribe demonstranterne på Tianmen Square den 5. juni 1989. Det lykkes ikke og det folkelige oprør i Kina døde ud. Sådan gik det ikke i DDR.


I Kina tabte demonstranterne på Tianmen Square i 1989, så Kinas vej er forblevet politisk lukket, men økonomisk dynamisk.For kimen til nye konflikter og en ny verdensorden blev også sået i 1989:

  • I 1989 spekulerede ingen på Kina som stormagt. Men kimen var lagt.
  • I 1989 var der også det første anslag til WWW, som stort set ingen i Tim Berners Lee's laboratorie så betydningen af … og nu er nettet i gang med at revolutionere vores verden.
  • Iran udråbte en fatwa over Salman Rushdie i og skærpede tonen i konflikten mellem Islam og den moderne verden. Hvad der skulle komme af krig mod terror og ulykke så ingen. Men kimen var der.
  • Sadam Hussain angreb Kuwait i 1990 og Mellemøsten har ikke fundet ny balance endnu.
  • Margaret Thatcher gik - men efterlod mistilliden til EU, der nu er brudt ud i Brexit.

Berlin-guide kunne tilføje, at

  • 1989 åbnede for globalisering og stigende rigdom i verden...og stigende energiforbrug og klimabekymringer.

Lykke Friis kommer med 89 fotos og omkring 250 hæsblæsende sider igennem en status for 1989/90. Og et afsluttende essay, hvor hun trækker trådende fra 1989 til denne generations konflikter og udfordringer. 30 år senere.

1989/90 var hæsblæsende og det er nok kun Lykke Friis, der i den grad kan præstere at forklare og opklare Europas historie med anekdoter, turisthit til seværdigheder, strategisk analyse, politisk overblik og personligt engagement uden at miste overblik eller fortabe sig i en detalje.

Jeg kan næsten høre Lykke Friis fremsige bogen i et eneste åndedrag. Og jeg læste den i en indånding.

Det er en smukt indbundet bog. Det er meget velvalgte fotos – både ikoniske og nye fotos. Det er godt skrevet. Og netop fordi vi nu har en generation, der ikke har oplevet 89/90 må det her været årets mest oplagte gaveide.

Og missionen er håb. Brexit, Trump, EU-skepsis, islam, klimakrise, Kina, Rusland – det hele kan få os til at tabe modet. Læren fra 1989 er – Lex-friis – at fremtiden kan ændre sig på et splitsekund. Og om den gør, det er op til os selv. Dig og mig. Den enkelte der tager stilling. Uanset om vi har demokrati eller ej. Håb med Lykke. Det kan næsten ikke siges finere.

Tak for bogen. Og for det fine forord af Uffe Ellemann-Jensen. Og også tak til Lykke for hints og henvisninger bagerst i bogen til den, der vil afsted på ”The 1989-trail” – i sporene på 1989.

Lykke Friis er født 1969 og hun er udenrigskorrespondent i Berlin for Berlingske og formand for Udenrigspolitisk Selskab. Hun er blandt andet tidligere klima, energi- og ligestillingsminister. Hun har skrevet flere bøger om europæisk politik og Tyskland.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-Festivalen 2019, som har 1989 som tema.


lykkefriisbogenLykke Friis
Håbets Europa
Gads forlag
2019

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1806:  Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin1806: Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin

Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Billeder fra BerlinLæs mere
1885: Anton von Werner: Kejserkroningen1885: Anton von Werner: Kejserkroningen

Kejserkroningen i Paris 18. Januar 1871 i Versailles ved Paris blev fødselsdagen for det andet tyske rige. Billedet med kejseren der lader sig krone mens Bismarck stolt ser til er vidt berømt i Tyskland.

Billeder fra BerlinLæs mere
SEED: Dickes B

Dickes B, home an der Spree
Im Sommer tust du gut und im Winter tut's weh
Mama: Berlin, Backstein und Benzin
Wir lieben deinen Duft, wenn wir um die Häuser zieh'n

StemningerLæs mere
Anna Funder: STASIland

Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, de [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren1990: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren

Det ømme kys mellem Leonid Brezhnev og Erich Honecker er det mest kendte billede på East Side Gallery i Berlin. Men hvorfor kysser de egentlig?

Billeder fra BerlinLæs mere
Museum des Kapitalismus

Et kapitalisme museum i Berlin - ovenikøbet på kanten til det gamle DDR? Det er i hvert fald nødvendigt med information. Hvor socialismen på den ene side har et venligt og socialt ansigt og det på trods nærmest uden undtagelse har resulteret i forfærdende levevilkår – så har kapitalismen [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Raketvidenskab for begyndere - vejen til månen

I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først va [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere