Foto: H.P Hanssen fra bogens forside.
Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanssen (med to ss’er) stillede sig i spidsen af den politiske kamp. Han blev en del af Rigsdagen i Berlin og fik stor indflydelse på, at det kom til en folkeafstemning om den dansk-tyske grænse i 1920. Bogen handler om de danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssens historiske betydning og lederskab indtil udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.
1920 grænsen har vist sit værd i både fredstid og krigstid siden. Det er en stærk og anerkendt grænse, og vi skal ikke strides med Tyskland om det. Uden afstemningen havde Danmark måske i 1920 eller i 1945 krævet Danmark til Ejderen … eller måske Altona. Måske havde besættelsen af Danmark i 1940-45 været mere dramatisk?.
Man kan tænke sig mange alternative, voldelige og ulykkelige udgange på historien. Folkeafstemningen i 1920 var godt, legitimerende politisk håndværk, og selvom der er ikke var 100 procents tilfredshed på nogen af siderne – så er det en fredsgrænse – og det har vi meget at takke H.P. Hanssen for.
H.P. Hanssen (21.02.1862 – 27.05.1936): voksede op i skyggen af Dybbøl Banke og af kærlighed til hans hjemstavn argumenterede han for at dansksindene skulle blive i området, også selvom det indebar tysk værnepligt. Argumentet var matematisk – jo flere danskere der flyttede væk, des mere tysk ville området jo blive. Så bliv, slug eden for Tyskland, og arbejd for Danmark.
Den holdning lå dybt hos H.P Hanssen og allerede som helt ung 17 årig satte han kursen for det arbejde. Han ville være ”fører” for danskerne i Sønderjylland. ”fører” har siden fået en uheldig klang, så derfor ”Førstemand” i stedet for. Men han ville være den politiske og åndelige leder i spidsen for sønderjyderne – og det blev han.
I 1880’erne kæmper han for borgerrettigheder og han blev et kendt ansigt i Sønderjylland. Han var en dygtig skribent og taler og han var god til at møde alle uanset status og alder. Han var taler udover det sædvanlige, prøv fx at læse hans "Hygumtale". Det er et vrimmel af billeder han fremmaner. Ifølge Hans Schultz Hansen kom han på fornavn med alle. Der for også lidt mærkværdigt, at han bogen i gennem omtales som H.P. Hanssen og ikke som Hans Peter.
Fra 1896 til 1918 var H.P Hanssen folkevalgt politiker i først landdagen og siden i Rigsdagen i Berlin. Han så sig selv som de dansksindede sønderjyders talsmand i Berlin. Og han talte og fortalte om overgreb fra myndighederne. Fx talte han i sin jomfru tale i 1897 om udvisningen af danske kunstnere fra Sønderjylland: ”Det gik bl.a. ud over den internationalt anerkendte violinist Frida Schotta (dansk: Schytte), hvorfor han til Bismarcks kendte motto: ”Vi tyskere frygter Gud, men ellers intet i verden” føjede ”og Frisda Schottas Stradivarius”.
I 1906 blev han valgt til Rigsdagen i Berlin. Hans valgløfte lød: ”Vælger De mig, så skal det være mig en samvittighedssag til enhver given tid at varetage mandatet således, som det efter min inderste og dybeste overbevisning tjener den danske befolkning i Nordslesvig bedst”. Som Hans Schultz Hansen tørt kommenterer, så strøede rigskandidaten ikke om sig med konkrete valgløfter.
Men politik er dilemma fyldt. For at få sine synspunkter for nordslesvig igennem følte H.P. Hanssen, at det var nødvendigt at stemme for bevillinger til nedkæmpelse af en opstand i Tysk Sydvestafrika (Namibia). Oprørerne – Herero folket – blev trængt ud i ørkenen, hvor måske 100.000 mennesker døde af sult og tørst. FN omtaler det som 1900-tallets første folkedrab. Med H.P. Hanssens støtte.
H.P. Hanssen blev stærkt kritiseret – men omvendt havde han ved at stemme nej måske tabt en væsentlig kamp om ”optantbørnskonventionen”, som betød at danske statsborgeres børn født før 1898 selv kunne vælge om de ville have dansk eller tysk statsborgerskab. Det var vigtigt, da disse børn ellers ville få status som statsløse. Men han blev hårdt angrebet og han kunne ikke fortæller om sine motiver før aftalerne om børnene var indgået. I historisk lys er det mange lig at gå over for at fremme sin sag.
Bogen om H.P Hanssen omhandler kun perioden til 1. verdenskrig, så beretningen om folkeafstemningen om grænsen kommer i en anden bog. Bogen har fine beskrivelser af hans opvækst og hans målrettede uddannelse til at kæmpe for den danske sag, som betød at hans forlovelse varede i usædvanlig lang tid for der var ingen penge til at stifte bo og familie for. Bogen fortæller også om H.P Hanssens parlamentariske arbejde i Berlin – men, fra berlin-guides synspunkt – for lidt om Berlin og berlinerne før første verdenskrig.
Men det ville nok også være en omvej for hovedfortællingen. Men alligevel..., og når bogen alligevel bliver anmeldt af berlin-guide.dk, så er det fordi, at H.P. Hanssen og historien om Sønderjylland og 1864 er vigtige elementer i til forståelsen af forholdet mellem Danmark og Tyskland. I sidste ende blev beslutningen om en folkeafstemning truffet i Berlin.
I 1918 lykkes det H. Hansen at rejse spørgsmålet om Nordslesvigs indlemmelse i Danmark i den tyske rigsdag, og han blev hovedarkitekten af genforeningen i 1920. Læs mere om genforeningen her. Afstemningen i grænselandet foregik mens kaos var stor i Berlin med statskup. Der var ikke garanti for, at det gik godt. Historien med H.P Hanssen får vi i bind 2, der udkommer i 2020.
Da Sønderjylland – eller Nordslesvig - igen blev dansk fortsatte han i dansk politik som en del af den danske regering med Zahle i spidsen. H.P. Hanssen blev minister for sønderjyske anliggender i 1919 og han var folketingsmedlem for Venstre fra 1924-26. Men hans opgave var løst, hans rolle udspillet og han blev ikke nogen markant profil i dansk politik.
Bogen er skrevet af Hans Schultz Hansen, der er formand for Historisk Samfund for Sønderjylland. Det er samme forening, der har udgivet bogen i samarbejde med sprogforeningen og med støtte fra en række fonde. En bog med fine illustrationer og flot udstyr.
Bogen er første del af en tobinds biografi om H.P. Hanssen. Anden del af biografien, dækkende perioden fra 1914, udkommer i 2020.
Hans Schultz Hansen
De danske sønderjyders førstemand – H.P. Hanssen 1862-1914
Historisk Samfund for Sønderjylland / Sprogforeningen
2019
358 sider