Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med fremmede mænd og en tur i spjældet. Lene har faktisk udlevet og udleveret næsten alt det pæne mennesker advarer deres pæne børn imod. Lene undskylder ikke noget - men står ved sig selv. Det er en stærk historie.

kanteniberlinlene

Foto: Lene Tymoshenko læser op af sin bog "På kanten i Berlin". Fra facebook siden om På kanten i Berlin.


Lene hed engang Pedersen til efternavn og er født i Danmark. I maj 1992 sagde hun sin lejlighed i København op, forærede sine ting væk og rykkede til BZ-miljøet i Berlin. Berlin var en magnet. Lige efter murens fald flyttede pæne folk i store stimer væk fra de centrale bydele Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Mitte og Kreuzberg - og istedet flyttede BZ'erne ind i tomme lejligheder. BZ'erne kom fra hele verden og Lene var en af dem. Der opstod et kaotisk, kreativt og til tider kriminelt miljø med plads til alle, der ikke følte sig pæne og snorlige.

Lene blev efter bureaukratiske forviklinger gift med sin kæreste Kirill Tymoshenko fra Ukraine og senere skildt fra ham igen.

Mennesker og miljøer på kanten

Lene er en stærk fortæller med et godt og varmt blik for mennekser og der er masser af fremragende personportrætter fra miljøet: Veninden Maria, Kirill Tymoshenko og hans familie, spradebassen Charly, Café ejeren Miré, luderen Doktor Maite, gokkerne og den lange række af Lene Tymoshenkos sexpartnere: unge tyrkere, muskelsvulmende håndværkere, afganske flygtninge, boksere, bankfolk og liderlige landmænd.

Ud over mændene og menneskerne tager Lene os også med ind i miljøer, der er som fremmede lande for os bag ligusteren: De støjende kollektiver, BZ lejligheder uden varme, Kirills opvækst i Ukraine, Cafe Eisenwaren, Tvinds friskoler, grillbarer, en tur i fængsel, kontaktannonce-datings, dystre bordeller og swingerklubben Zwanglos i Berlin.

I det autonome hjerte

Lene er af hjertet autonom: hader nazister (det kan man godt forstå), undgår arbejde med arbejdsgivere, BZ'er, raser mod panserne og bureaukraterne og kapitalisterne som bare vil tjene penge. Hun har et stort, bankende hjerte, som favner hudfarver, sprog, seksuelle variationer, kultur, lugte og lyde og andre mennesker på kanten: illegale flygtninge, prostituerede, fængslede, småhandlende som kæmper for hverdagen.

Det er let at fordømme Lene Tymoshenko som en naiv, navlepillende, promiskuøs, halvkriminel og asocial samfundsnasser. For det er hun også. Hvis Lene Tymoshenko var normen for et samfund ville det på kort tid gå til grunde i en sky af hor og affald og anarkisme, hvor den stærkeste var sig selv nærmest.

Men Lene Tymoshenko er ikke normen, hun er undtagelsen. Vi kan ligeså vel rose og beundre hende for at forblive tro mod sine idealer, se verden med barnets øjne, stå ved sig selv og sin seksualitet, at stille sig ved siden af de svageste i samfundet og for dem sprede håb (og ben), at holde med og ud i det nære og inkluderende fællesskab. For det er hun også. Lene har set sig selv i øjnene og taget konsekvenserne af det autonome hun tror på til kanten i Berlin. Hun har selv taget kampen til kanten.

påkantenbogen

"På kanten i Berlin" er en rollercoaster tur i den berlinske undergrund og underliv. Der er ikke nogen facader foran Lene. Hun står ved hvem hun er og søger hvem hun er. Hun står frem. Det er nådesløst og modigt. Og tryghedsnarkomanerne, der gemmer sig bag den trygge ligusterhæk, det polerede samtalekøkken, den faste månedsløn, Volvoen i garagen, de hvidskurede kakler, en uge på Grand Canaria og trygt bag Politikkens eller Berlingskes lederskribenter ... får enten lyst til at springe lidt mere ud i livet eller bliver bekræftet i, at det er sikrest at blive bag hækken.

"På kanten i Berlin" og Lene har betaget mig. Hatten af for Lene, som på så mange punkter formår at udfordre de lidt for nemme forklaringer og hurtige slutninger. Det er tankestof. Vi forstår lidt mere.

Kan autonome kommercialiseres?

Selvom nogle af kapitlerne giver flash-backs til de grå sider i ugens rapport i 1970'erne, så er der fuld gas på fortællingen og dialogerne. Lene sprudler og sprutter og sutter af historier - og har sans for at få det til at gibbe lidt i sine læsere.

Det er en fandens fremragende 514 siders debutbog. Den er et stærkt selvportræt af Berlin og af Lene Tymoshenko. Det er en bog, som bliver hængene i lang tid.

Bogen er udgivet som print on demand og ikke på et stort forlag, så Lene står for markedsføringen selv - og korrekturlæsningen, så der er lidt flere snå-fjle end normalt i en udgivelse. Helt i den autonome ånd. Men måske bogen kunne få større udbredelse med et forlag, og måske den også med en redaktør kunne være strammet en anelse op med lidt mindre piksutning. Måske den også kunne fortjene en oversættelse til tysk.

Men måske det konventionelle og Lene bare ikke kan blandes, og så må vi læse bogen som den undergrundslitteratur den er. Samsidat. På kanten kan næsten pr definition ikke være succes, der kan korrumpere.

Skriv for pokker

Nogle forfattere har kun en bog i sig. Lene kan fortælle og skrive dialoger man tror på. Lad os håbe, at der er flere bøger i Lene, for man keder sig ikke i hendes selvskab. Jeg ser frem til forvekslingskrimien "Fru Floras Swingerklub", romanerne om "Krusninger i kollektivet i Kreuzberg" og "Blå knæ til frøknerne fra Friedrichshain". De bøger findes ikke endnu. Jeg håber bare på mere fra Lene. Skriv for fanden. I dag er den første dag i resten af dit liv.

Du kan iøvrigt møde Lene Timoshenko på slap line i Berlin, for når hun ikke skriver bøger guider hun danske turister rundt i Berlin under overskriften "Berlin på vrangen". Som hun selv skriver: "Den største forskel på at være sexarbejder og turistguide er, at turene foregår ude i frisk luft, jeg kan beholde tøjet på, og mine kunder er ikke bange for at anbefale mig videre til andre."

Tillykke med debuten.


påkantenbogenminiLene Tymoshenko
På kanten i Berlin
Books on Demand

519 sider

Fotos fra facebooksiden om På kanten i Berlin.

 

Læs også andre anmeldelser af op Kanten:

Torben Elling,

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Horst Evers: Hvis jeg var dig, så ville jeg da els...

Anmeldelse. Hvis jeg var dig, så ville jeg da elske mig – Wäre ich du, würde ich mich lieben. Det hedder en af Horst Evers bøger. Horst Evers er født i 1967 og er berlinsk forfatter og ”kabaretist”. Horst Evers beskæftiger sig med hverdagens besynderlige sider. Her en anmeldelse mere af Horst Ev [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Kunsthaus Dahlem - moderne tysk kunst

Kunsthaus Dahlem har siden 2015 løbende haft udstillinger af efterkrigstidens moderne kunst fra både Østtyskland og Vesttyskland. Udstillingerne er skiftende. Huset rummer også en skulpturhave med skulpturer af Bernhard Heiliger, som går for at være en af Tysklands vigtigste kunstnere siden 1945. Heiliger d&osl [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Antony Beevor: Berlin – faldet 1945

Anmeldelse. Angrebet på Berlin i 1945 var voldsomt og afsluttede den 2. verdenskrig i Europa. Der er skrevet meget om angrebet, men den bedste beskrivelse er stadigvæk Antony Beevor's ”Berlin – faldet 1945”. Den er en klassiker og fortjener naturligvis en anmeldelse af berlin-guide.dk selvom værket er fra 20 [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Jennifer Teege: Amon - min bedste far ville have s...

Anmeldelse. ”Amon - Min bedstefar ville have skudt mig” er Jennifer Teeges fortælling om hendes bedstefar. Bedstefar var Amon Göth, som var nazistisk lejrkommandant i Plaszow-lejren ved Krakow under 2. Verdenskrig. Har du set filmen ”Schindlers liste” husker du sikkert, hvordan kommandanten fra sin solbeskinnede a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Hans Wolf: Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdensk...

Anmeldelse. Syddansk universitetsforlag har udgivet ”Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig”, der er skrevet af Hans Wolf. Bogen er den første samlede historie om sønderjydske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten. Det er en beretning om hvordan soldaterne på krigsskuepladsen o [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Besøg spionhovedkvarteret i Berlin

Det tyske efterretningsvæsen hedder Bundesnachrichtendienst og omtales også som BND. Sådan er efterretningsvæsner – vilde med forkortelser: CIA, PET, KGB, STASI. BND har siden 2019 samlet sine aktiviteter (så vidt vi ved) i en samlet efterretningscentral i Berlin. Et kæmpe kompleks midt i Berlin på Ch [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere