Joachim Gauck: Fra vinter til vår

Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være præst i DDR om hans tid som chef for bevarelse af STASI arkivers efter genforeningen. Bogen er udgivet af Gyldendal.

Joachim Gauck har været en del af både det østtyske og vesttyske parlament. Ved det sidste og eneste frie demokratiske valg til DDR's parlament Volkskammer blev han indvalgt for Bündnis 90, og vedgenforeningen blev han en del af den tyske Bundestag. Det var dog kun en enkelt dag, for samme dag blev han chef for BStU, der står for den fremtidige bevarelse af STASIs arkiver. Her var han til 2000. I 2010 var han oppositionens præsidentkandidat, men det blev Christian Wulff, som løb med taburetten.

Det varede dog kun til 2012, hvor præsidenten Christian Wulff måtte træde tilbage. Som kom Gauck til med opbakning fra alle de store partier - hvorimod de sidste kommunister Die Linke og næsten-nazierne Nationaldemokratische Partei Deutschland stemte imod.

Ikke mærkeligt, for hele Gaucks liv har været en kamp mod det totalitære og for demokrati og åbenhed.

Frygten og modstanden for det totalitære fik Joachim Gauck i blodet fra barnsben. Da Joachim Gauck var 11 år blev hans far helt vilkårligt arresteret af den sovjetiske besættelsesmagt og sendt i arbejdslejr i en sibirsk Gulaglejr.

"Min far fik 2 gange 25 år. De første 25 år for spionage på grund af et brev fra Fritz Löbau, hans tidligere overordnede på Rosslauer-Værftet, med hvem han i 1947 havde været med til at teste en torpedobåd til Sovjetunionen. Löbau var hoppet af til Vesten og havde inviteret min far til at komme og besøge ham i Vestberlin, i brevet lå der halvtreds D-mark i rejsepenge. Selvom min far ikke havde svaret på brevet, blev indbydelsen eller rettere sagt hans bekendskab med Löbau, skæbnesvangert for ham: Löbau havde efter sigende arbejdet sammen med den franske efterretningstjeneste. De næste 25 år fik min far for at have drevet anti-sovjetisk hetz. Ved en husundersøgelse havde man fundet et vestligt søfartstidskrift, der var kommet helt legalt med posten....Ironisk nok stod sætningen "ret skal være ret" stadig over indgangen til den sal, hvor militærdomstoelen i Schwerin havde sit sæde."

I Sibirien blev der arbejdet i sommer temperaturer over 30 grader og vinter temperaturer under 80 grader. Joachim Gaucks far overlevede. Det var ikke meget bedre at være russer: Joachims Gaucks far fortalte, at de russiske børn tiggede hos straffefangerne. Trange tider. Faderen kom hjem igen i 1955.

Joachim Gauck blev i Østtyskland. Han rejste gerne på ferier i vest. Før murens fald var det muligt. Men han blev boende i Østtyskland. Der boede familien jo. Der hørte han til. Men han sagde altid sin mening, holdt fast i sin uafhængighed og blev præst. Mange besluttede anderledes. I de 40 år mellem 1949 og 1989 forlod hver femte østtysker DDR - da muren kom op i 1961 var det ofte med livet som indsats.

Gauck fortæller om sin præstetid i Rostock, om venner der flygtede til vesten, om STASIs overvågning og forsøg på at rekruttere ham til STASI. Han fortæller om, hvordan det føles at være spærret inde i et land - hvor tungt det var da sønnerne fik udrejse tilladelse til vesten - og udsigten til at man måske aldrig ville ses igen. Drengene blev nægt studentereksamen i DDR.

I DDR var der obligatorisk militærtræning i 9 og 10. klasse for både drenge og piger. Der var teoretisk indføring i landets forsvar og et militær- og civilforsvarskursus, der blev afsluttet med et par dages militærtjeneste på en kaserne. Her skulle eleverne kaste med håndgranat-attrapper, skyde med luftgevær og lave øvelser med gasmasker, evakueringsøvelser og førstehjælp. Gauck fortæller om hans datter problemer med at sige nej til at være med til skydning - og samtidig som 15-16 årig være loyal over for sine klassekammerater.

Og så vendte det.

Muren faldt i 1989 og Joachim Gauck blev involveret i politik og opbygning af det nye Tyskland - ved genforeningen blev han udnævnt til direktør for STASI arkiverne. Joachim Gauck kom til at stå centralt i dilemmaet om tilgivelse og forfølgelse af STASI og STASI medarbejderne. Skulle de beskyttes? Eller skulle man hellere hjælpe ofrene? Hjerteskærene oplevelser, når ofre i STASIs sagsakter kunne se, at ægtefællen, bedste veninden eller kollegaens angiveri havde betydet en nægtet uddannelse, en manglende karriere eller en fængslesstraf. Og en stor glæde, når man kunne se i akterne, at det ihvertfald ikke var årsagen.

Arkivet eksisterer den dag i dag. Alle tyskere kan få adgang til deres egen sag. STASI havde 90.000 faste medarbejdere - og 174.000 uofficielle medarbejdere ved DDRs sammenbrud. I hele DDR tiden kom 600.000 mennesker til at arbejde som meddelere for ministeriet for statsikkerhed. Der boede 16 millioner i DDR.

Se denne spændende samtale mellem Joachim Gauck og Helmut Schmidt


Det er værd at læse Joachim Gaucks bog. Han har stået i orkanens centrum. Han kender sagerne, han kender ofrene og han har mødt bødlerne. Han er præst. Forholder sig til tilgivelse, fortvivelse og forræderi. Det er store spørgsmål - og Tyskland har ikke lagt det bag sig. Det må aldrig ske. Derfor er Joachim Gauck den rigtige præsident for Tyskland.

God læselyst.


gauck

 

Joachim Gauck
Fra vinter til vår - mit livs rejse
Gyldendal, 2015

Læs mere om STASI og DDR på berlin-guide.dk

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Museum des Kapitalismus

Et kapitalisme museum i Berlin - ovenikøbet på kanten til det gamle DDR? Det er i hvert fald nødvendigt med information. Hvor socialismen på den ene side har et venligt og socialt ansigt og det på trods nærmest uden undtagelse har resulteret i forfærdende levevilkår – så har kapitalismen [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
1918 Kejseren, Hohenzollern-dynastiet – hvor blev ...

Kejser Wilhelm II var Tysklands sidste kejser. Da 1. verdenskrig nærmede sig sin afslutning var Rusland badet i borgerkrig og kongelige og adelige blev myrdet på stribe. Der var også oprør i Tyskland, og 9. november 1918 besluttede den tyske kejser at abdicere. Det var slutningen på Hohenzollernes 503 års regeri [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Få antik kunst med hjem til stuen

Berlin flyder over af klassiske skulpturer og på Gipsformerei kan du købe dig en gipsafstøbning med hjem. Drømmen om at have din egen statue af Michelangelo eller Auguste Rodin er ikke helt håbløs.

So f.....g specialbutikLæs mere
Hatch - Det minimale Klistermærke-museum

Klistermærke museet Hatch er så lille, at det næsten er ubemærket. Det består af Oliver Baudachs private samling. Ifølge hjemmesiden er Hatch verdens første, eneste museum for klistermærke kunst – og så har det jo helt overset, at det trods sin lidenhed jo faktisk er verdens størs [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Neuruppin - den preussiske af alle preussiske byer

Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af fl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Wolfgang Büscher: Berlin Moskva, en rejse til fods...

Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

GuidebøgerLæs mere