Jesper Clemmensen: Afhopperne

Anmeldelse. Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa. Jesper Clemmensen har skrevet den utrolige historie om tjekkiske familier i det tyvende århundrede: Afhopperne.

clemmesenafhopmonument

Foto: Monument i Prag over kommunismens ofre. Over 200.000 arresteret, 170.000 i eksil, 4.500 døde i fængslet, 327 skudt i flugten og 248 henrettet.

Afhopperne handler om først at overleve nazisternes uhyrligheder i udryddelseslejren i Auschwitz for derefter at blive fanget bag Jerntæppet i Prag og til sidst undslippe kommunismen via Danmark. Den danske brik i forløbet er afgørende, men dog blot en lille brik i familiernes forfærdelige historie.

Nazismen

Den første halvdel af bogen er dedikeret til tiden ind til 1945. Først om livet for det jødiske mindretal, som om overvejelserne gennem 1930’erne: flygt eller bliv. De to familier har jødisk baggrund. Da nazisterne kommer til i Tyskland måtte også tjekkoslovakiske jøder overveje immigration til Schweiz, Storbritannien, USA eller Palæstina. Indtil det var for sent og nazisterne gik i gang med systematisk at tømme Tjekkoslovakiet for sin jødiske befolkning. Primært ved at stuve folk sammen i lejre, gasse dem eller arbejde dem til døde.

Da tyskerne så overtog Sudeterlandet blev jøder udsat for stadig værre jødelove, jødestjerner, og familierne mistede deres levegrundlag og endte i KZ-lejre. De endte blandt andet Theresienstadt i Tjekkoslovakiet, hvor der også var danske jøder, og senere blev de transporteret længere mod øst. Til Auschwitz i Polen, sled i arbejdslejrene, risikerede livet i dødsmarcherne. Mordene var systematiske og en fuld bevist politik med Heinrich Heydrich i spidsen. Planen blev lagt i Wannsee, og du kan den da i dag besøge huset.

Mange i familierne omkom i gasovne, eller i hårdt arbejde, eller sultede eller frøs ihjel eller døde under flugtforsøg. Jesper Clemmensen giver ganske malende beskrivelser af forholdene gennem sine kilder.

Til sidst kom de russiske befriere, og selv det kunne være farligt, især for kvinder, som blev systematisk voldtaget. Men befrielsen kommer også til Prag. Sådan da, for det er kommunisterne der har retten til at ”beskytte” dem. Tyskerne bliver jaget på porten, og i hadet til dem er forståeligt stort. Tusinder af tyskere mister livet i månederne efter befrielsen. Ondskab er ikke forbeholdt tyskere.

Kommunismen

Den første del af anden halvdel handler om tiden med kommunisterne. Efter krigen lykkes det familierne at få uddannelse og karriere i Prag. Men forholdene i den stalinistiske er urimelige med ufrihed, angiveri og hykleri. Jesper Clemmensen fortæller om hverdagen på jobbet, hvor de bliver kontaktet af det hemmelige politi for at angive deres kollegaer.

Til sidst bliver det for meget. Familierne beslutter, med livet og den sidste rest af frihed som indsats, at flygte gennem Østtyskland til vesten.

Friheden

De ender på færgen til Gedser og har held til at hoppe af i havnen. Meget dramatisk. Selve flugten får næsten den sidste, dramatiske del af bogen, og det er store beslutninger med store konsekvenser, som skal træffes på sekunder. Mange overlevede ikke flugten men blev skudt i grænselandet, eller omkom i elektriske hegn med stærk strøm – eller blev fanget, fik drakoniske domme og meget få muligheder for et normalt liv efterfølgende.

De sidste meter til frihed i Gedser Havn lykkes kun fordi tilfældige danskere modigt greb ind og forhindrede det østtyske mandskab i at stoppe familiernes flugt. Senere kunne de immigrere til USA – blandt andet med hjælp fra Niels Bohr.

En god bog 

Bogen er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang – bl.a. Jan Rocek, der stadig lever – og et omfangsrigt arkivarbejde i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande.

Jesper Clemmensen fortæller historien med familiernes øjne, og med lidt større view ud i verdenspolitikken, hvor Hitler, Heydrich, Stalin, Churchill spiller afgørende roller. Han fortæller om flugtruterne fra Tjekkoslovakiet og DDR, om oprørerne i Polen, Tjekkoslovakiet og ikke mindst Ungarn.

I mine øjne er det et ret fantastisk ”sweep” gennem det tyvende århundredes grusomheder fra 1933 til 1989, som Jesper Clemmensen tager os med på. Vi følger de to familier gennem århundredet og vi får de store linjer med. Vi får synsvinklen med fra dem, som måske gik gennem de sværeste prøvelser: Jøder under nazismen, KZ-lejrene, ufrivillige under kommunismen, og flugt med livet som indsats. I Danmark taler vi også om 2. verdenskrig, om besættelsen, modstandskampen og den kolde krig. Men sammenlignet med de tjekkoslovakiske jøder har vi været på skånekost. Og tak for det.

Der er mindst fire berlinerbamsebjørne for denne præstation fra Jesper.

clemmesenafhopJesper Clemmensen
Afhopperne
Lindhardt & Ringhof
2020

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Søren Nørby: Sænk Skibene!

Anmeldelse. Danmark var bagud på point under 2. verdenskrig. Vi forsvarede os dårligt nok, da Tyskland angreb, vi solgte landbrugsvarer til Tyskland i stor stil, leverede arbejdskraft til bunkerbyggeri og samarbejdede med besætterne. I august 1943 skiftede billedet, da tyskerne ville overtage det danske forsvar. Søren N&osl [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Katrin Ludwig: Mehr als Eisbein und Bulette

Anmeldelse. Katrin Ludwig skriver om det berlinske køkken i bogen ”Mehr als Eisbein und Bulette”. En kogebog, som både byder på anekdoter, historiefortælling, berlinervisdom og opskrifter om madvanerne i Berlin.

GuidebøgerLæs mere
1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als...

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

Billeder fra BerlinLæs mere
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Peter Hertel Rasmussen: Den danske Tysklandsbrigad...

Anmeldelse. Efter krigen blev Tyskland delt og besat af de sejrende magter. En stor bid forsvandt helt og blev en del af Sovjetunionen og Polen – og det resterende Tyskland + Berlin blev opdelt i en sovjetisk, amerikansk, fransk og en britisk zone. Der var ingen dansk zone, og det er næsten gået i glemmebogen, at Danmark i 10 &ari [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Henrik Yde: Nexø. Martin Andersen Nexøs liv og vær...

Anmeldelse. I 2019 er det 150 år siden, at forfatteren Martin Andersen Nexø blev født. Nexø har skrevet noget af den bedste danske litteratur vi har. Martin Andersen Nexø bragte sig politisk på kant med samfundet og endte med at flytte til DDR. Men der er vist ingen, som er er tvivl om kvaliteten af hans forf [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Siegfried Lenz: Fyrskibet

Anmeldelse. Den tyske forfatter Siegfried Lenz udkom første gang på dansk i 1960 med bogen Fyrskibet. Nu har Bechs forlag genudgivet bogen i serien ”Klassiske Perler”.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere