Bart Van Es: Et liv i skjul

Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en jødisk kvindes skæbne og familiehemmeligheder.

 vanEsJøderpaatog

Foto: Jøder bliver læsset på toget til Auschwitz i Westerbork, Nederlandende i 1942. Kilde: Wikipedia.


Selvom forholdet mellem Lien og hendes adoptivfamilie var tæt splittes de efter krigen. Der gik mere end 50 år før Bart Van Es fandt ud af, at der har været et skjult medlem af familien. Bart Van Es opsøgte Lien, og det udviklede sig til et venskab. Sammen har de sammenstykket beretningen om Liens liv og Bart Van Es’ familie.

”Et liv i skjul” er en beretning om Liens liv og overlevelse før, under og efter krigen. Et netværk at mennesker omkring hende holdt hende skjult for nazisterne og de mere end villige hollandske medløbere. Hollænderne var nidkære og det lykkes dem at sende en større andel af hollandske jøder i KZ-lejre – end tyskerne kunne med tyske jøder i Tyskland. Det var forbundet med livsfare for mennesker, som åbnede deres hjem, kældre, skjulte rum med videre for at skjule jøderne. Lien kan takke Van Es familien for sin overlevelse, og for at være taget imod i et åbent og kærligt hjem.

Anne Frank var en jødisk pige, der skrev dagbog om livet i skjul indtil hun blev fanget og slået ihjel i Auschwitz. Liens forældre og familie blev taget til fanget og myrdet, og Lien var et par gange tæt på at blive fanget, men hun overlevede trods alt.

Liens egen familie fylder ikke meget i bogen. De forsvandt hurtigt ud af historien og blev slået ihjel i Kz-lejrene i Auschwitz og Sobibor. Lien har tilbragt sit liv med at tilpasse sig. Lien fortæller selv sidst i bogen om hvem de var, og hvor de døde. Så meget desto stærkere, for de har været væk og savnet i hele Liens liv: Far, mor, søskende, tanter, onkler, fætre og kusiner. De er også stort set væk i bogen.

Det er en velskrevet bog, som veksler mellem historiske beretninger, familiefotos, Bart Van Es’ samtaler med Lien, og hans rejser rundt i Holland til byer og huse, hvor Lien har boet og til arkiver og museer. Bogen er en fin introduktion til krigens forløb i Holland, som var langt hårdere ramt en Danmark. Hollændere blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland, der blev bombet hårdt, der var sult, flygtninge og krigen løb henover landet.

Hollandsk voldsorgie og dansk flødeskumsfront

Hollændere har helt andre barske erfaringer med 2. verdenskrig end Danmark, som i sammenligning faktisk var uberørt af 2. verdenskrig. Det skal ikke forklejne den danske modstandsbevægelses heltmodige indsats og ofre, de danske fanger der led og døde i KZ-lejre, jødernes flugt til Sverige, bomberne i den franske skole – men folk i Danmark døde ikke i stimer af sult, vi fik ikke hele byer og landsdele smadret, mange modstandsfolk kom for retten fremfor vilkårlige henrettelser.

Tabstallene røber en del af historien. På wikipedia vurderes det at 6.000 danske døde som følge af krigen, svarende til 0,16 procent af befolkningen i 1939. I Holland omkom 210.000 mennesker, svarende til 2,16 procent af befolkningen i 1939. 419.400 amerikanere døde (0,32 procent), i Polen var det måske 6 millioner eller 17 procent af befolkningen der omkom. Sovjetunionen mistede næsten 27 millioner liv – svarende til knap 14 procent af befolkningen. I Europa var det kun Irland og Sverige, som havde mindre tab end Danmark.

I Danmark mistede 116 jøder livet - omkring 1 procent. I Holland (eller retteligt: Nederlandene) mistede 115.000 jøder livet – omkring 90 procent af alle jøder. Eller 1.1000 gange så mange som i Danmark. I Polen forsvandt 3 millioner jøder – og dermed også omkring 90 procent af de polske jøder.

Se flere tal her.

I Danmark kan vi være taknemmelige over vores intakte land og vores intakte familier. Vi gjorde vores del og behøver ikke at skamme os – men de øvrige lande i Europa har krigserfaringer i helt andre dimensioner end vi måske forstår i hverdagen.

Liens historie viser, hvor meget skade, hvor meget savn og tab og hvor mange forandringer de 5 år betød for et enkelt liv. I Europa kan det ganges med millioner og atter millioner. Det er vigtigt at læse den enkeltes beretning, men alligevel kommer vi aldrig til at begribe katastrofens omfang.

Smertelige erfaringer

Det gør ondt at læse om krigen i Holland. Det gør ondt at læse om Liens liv, som først efter mange år igen kom på ret køl – på trods af, at fremmede mennesker havde gjort deres bedste for at redde hendes liv, give hende kærlighed og omsorg med livet som indsats. Det er en bog og en beretning, som bliver hængene i lang tid. Det er også en beretning om, hvordan fortielser og misforståelser kan skabe splittelse i familier, hvor der egentlig er rum til kærlighed.

Læs også BBC's historie om Lien.

Bart Van Es er født i Holland og bor i England. Han er professor i engelsk litteratur på St. Catherine’s College i Oxford, hvor han forsker og underviser i Shakespeare og engelsk renæssance-litteratur.


vanEsliviskjulBart Van Es
Et liv i skjul
Lindhardt & Ringhof
2018

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

David Hasselhof Museum

David Hasselhof (f. 1952) er amerikansk skuespiller med tyske rødder, men han har haft stor succes i USA med serierne Baywatch og Nightrider. Det er bemærket i das Heimat i sådan en grad, at det store Circus Hostel i Berlin Mitte har åbnet deres eget "David Hasselhof"-museum. Nogen mener lige frem, at han bidrog til Tysklan [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Eventyr i Berlin

Berlin er barsk virkelighed, rå historie, brændpunkter. Men der er også store mængder af poesi og eventyr, der kommer fra Berlin. Har du lyst til eventyr af den eventyrelige slags med prinsesser og drager og mørke skove og hekse, så er du gået rigtigt. Og du kan også ...næsten... møde H. [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Martha Hall Kelly: Blomstrende syrener

Anmeldelse. Amerikaneren Martha Hall Kelly har skrevet den dokumentariske fiktions roman ”Blomstrende Syrener”, som har kvinde KZ-lejren Ravensbrück som omdrejningspunkt. Bogen handler om de polske fanger, som blev udsat for medicinske forsøg. De, der overlevede, haltede og blev kendt som ”kaninerne” – navn [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
The Brain of Berlin ved Freies Universitet

"The Brain of Berlin" er en særlig bygning i Berlin Dahlem, som rummer det filologiske bibliotek ved Freie Universitet i Dahlem. Biblioteket er tegnet af ingen ringere end den britiske arkitekt Sir. Norman Foster. Hjernen stod færdig i 2005.

Det nye BerlinLæs mere
Philip Kerr: Hinsides Tavsheden

Anmeldelse. Så er Bernie Gunther på banen igen med hele sit Berlin Noir univers. Det er nu blevet 1956 og Bernie Gunther arbejder under falsk navn på Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved den franske rivera. Det er ikke let at holde sig skjult og mod sin vilje bliver Bernie Gunther blandet ind i afpressingsaffærer, som involve [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel

Max Liebermann (1847-1935) var impressionistisk maler og et fyrtårn i det tyske kunstliv i begyndelsen af forrige århundrede. Du finder hans malerier mange steder i Berlin og især i hans landhus ved Wannsee, hvor han malede livet på søen, blomsterne i sin have. I 1912 malede han en lille biergarten ved Nikolskoe. Mege [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Wilhelmstrasse - Magtens centrum

Wilhelmstrasse. Wilhelmstrasse var regeringens og magtens hovedstrøg for både Preussen, Weimarrepublikken og det tredje rige. Lige som englænderne refererer til "White Hall", eller til "Kremlin", så var henvisningen til "Wilhelmstrasse" en henvisning til den tyske regering. I Danmark ville det svare til Slotholmsgade og Chr [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere