Der udgives hele tiden nye bøger om Berlin og Tyskland. Guidebøger, romaner, kort, historiske værker, biografier, øjenvidneskildringer, kunst. Bøgerne kommer på dansk og på tysk er bogtsunamien endnu større.
Her finder du anmeldelser og oversigter over bøger af relevans for Berlin og Tyskland. De fleste bøger anmeldes af Stig Yding Sørensen, webredaktør på Berlin-guide. Som med alle anmeldelser og indholdet på berlin-guide.dk er det personlige anmeldelser. Kan du lide berlin-guide.dk kan du måske også lide anmeldelserne - og omvendt.
Er du bare en almindelig bogorm på jagt efter hvad som helst trykt på papir, så læs i stedet i vores guide til bøger og antikvariater i Berlin.
Berlin-guide anmelder bøger. Det er ofte nye bøger, men der kan også være ældre bøger fra hylderne. Faktisk ville jeg gerne anmelde flere bøger fra "bagkataloget", men nye og aktuelle bøger får førsteprioritet. Og ofte uddeler jeg berlinerbamsebjørne efter et ikke helt konsistent system. Berlinbamsebjørne er søde og rare, men kan have kløerne fremme. Jo flere bjørne, des bedre. Det giver bjørne at være relevant, interessant og elegant.
Der er typisk en håndfuld berlinerbamsebjørne på højkant og måske en ekstra til den helt særlige. Anmeldelser er personlige og muligvis for lange. Det er min oplevelse af bogen. Jeg skal kun stå til regnskab for mig selv - og gerne være så oprigtig, at jeg kan se både dig, mig selv og forfatteren i øjnene. Kan du lide det samme som mig, så kan du roligt gå efter min vurdering. Er du uenig, kan du nok heller ikke bruge anmeldelsen. Der er kun en måde at vide det på - prøv. Dyk ned i anmeldelser via "Læs" på menuen - eller gå direkte til temaerne.
Berlin og Tysklands historie er flettet sammen med Danmarkshistorien. Begivenhederne i Tyskland - især i Preussen og Berlin - har betydning for os. Her bliver bøger om mennesker, historie og samfund anmeldt. Berlin er ofte udgangspunktet, men Tyskland har også interesse.
Erindringslitteraturen om Berlin er enorm - for der er så meget at huske på. Historiske fremstillinger og analyser giver overblikket, romanerne en god historie - men øjenvidnerne fra tiden - om det så er fra kejsertiden, de brølende tyvere, nazi-regimet, den kolde krig, DDR og Stasi er ikke til stikke. Jeg var der. Jeg så det. Sådan føltes det. Ikke mange steder i verden har så meget at huske på. Ikke mange steder i verden kan vi lære så meget fra dem der så og var med.
Berlin er en fremragende kulisse for romaner. Her foregår noget til alle tider. Dramaet kick-startes bare Berlin inddrages i handlingen. God læselyst - her er til mange timer.
Berlin-guide.dk har mange svar. Men trænger du til en anden vinkel eller kan lide at have en bog med i lommen, så er der et overvældende udvalg af guide bøger. Søg inspiration her.
Spil fortjener også en anmeldelse på berlin-guide.dk. Især når de har relevans til Berlin og Tyskland.