Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Bombemål Berlin - af Ole Steen Hansen

Anmeldelse. Arrene efter 2. verdenskrig heler langsomt i Berlin. Berlin blev 2. verdenskrigs mest bombede by og de allierede smed 68.285 tons bomber. Resultatet var 556.500 mistede boliger og 80 millioner kubikmeter murbrokker. Næsten alle huse havde skader og det er stadig hverdag i Berlin at finde ueksploderede bomber i jorden. Ole Steen Hansen har skrevet bogen "Bombemål Berlin", hvor han følger menneskeskæbner både i flyene og på jorden.

Bundesarchiv Bild 183-H27779 Berlin Flakturm am Zoo
Tysk forsvar gør klar til endnu en bombenat på flakfortet. Foto: Wikipedia. Forsvaret af Berlin gjorde, at det statistisk set var farligere at være flybesætning og smide bomber end at være borger i bombeskjul i Berlin.


Det brittiske flyvåben RAF var overbevidst om, at krigen kunne vindes ved at smide tilstrækkeligt mange bomber. I begyndelsen forsøgte man med militære mål, men præcisionen var for elendig, så istedet tæppebombede man de tyske byer.

I begyndelsen kun RAF om natten, men senere også amerikanerne om dagen. Det gjorde stor skade - men havde også enorme omkostninger for både piloterne og de bombede. Efter krigen roses RAF især for slaget om England i begyndelsen af krigen, mens de forfærdelige bombninger over Tyskland fremhæves mindre. Ole Steen Hansen har i slutningen af bogen en god diskussion om omkostningerne og nytten af bombningerne. I Berlin mistede mindst 30.000 mennesker livet ved bombningerne, men tallene er upræcise og kan meget vel være noget højere. RAF mistede 47.000 på vej til og fra Berlin og USAF 27.000 besætningsmedlemmer. Der til kommer sårede, tilfangetagne, ulykker på baserne og sårede. Himlen over Berlin var et af de farligste steder at befinde sig under den 2. verdenskrig.

Men bombningerne påvirkede moralen og bandt både artilleri, mandskab og jagerfly til forsvaret af Tyskland. Ole Steen Hansen citerer den tyske rustningsminister Albert Speer: "10.000 luftværnskanoner pegede op mod himlen. De samme kanoner kunne være godt anvendt i Rusland mod kampvogne og andre mål på jorden. Havde det ikke været for denne anden front over Tyskland, kunne vort forsvar mod kampvogne have været fordoblet, hvad udrustning angår". De vestlige allierede leverede dermed en front over Europa før de gik i land, som hjalp russerne.

Angrebsruterne gik ofte over Danmark, så mange danske har oplevet de mange hundrede bombefly tordne ind over landet eller set dem i store formationer med kondensstriberne efter sig højt oppe. Det var ikke ufarligt, for flyene blev skudt ned, stødte sammen eller havarerede i Danmark. Ole Steen Nielsen fortæller historierne om de piloter overlevede styrtene og endte i Danmark. Nogle af dem blev hjulpet til Sverige og andre blev blot afleveret til politiet - som i samarbejdspolitikkens navn afleverede dem til tyskerne.

I Berlin hører vi om bombardementerne fra tyske og danske øjenvidner - især de danske journalister Henrik Ringsted og Jacob Kronika. Berlin Story Verlag har udgivet en bog med øjenvidenskildringer fra bomberne og Ole Steen Nielsen citerer fra historien om 12-årige Otto Leonhardt. Her lidt af beskrivelsen af, hvordan de slipper væk: "Det lykkes den lille familie at gå under højbanen via bl.a. Kottbusser Tor og Schlesiches Tor. Oberbaumbrücke med tårnene var ramt, men de kom over floden ad en anden og videre gennem flere bombede områder, et hus faldt sammen lige bag dem, og de måtte springe over halvnøgne lig for at slippe væk. Otto kom "til at træde på et dødt barns hånd. Jeg mærkede en smerte, det gjorde mig ondt. jeg kunne have skreget, måske skreg jeg også". Hjertegribende historier, som desværre også hører nutiden til - tænk på Gaza, Syrien, SydSudan og hvor der ellers kastes bomber og skydes med artilleri i dag. På sin vis er bogen sørgerligt, evig aktuel.

Ole Steen Nielsen har interviewet vidner i både Berlin og Storbrittanien. En af de historier, som Ole Steen Nielsen gør en del ud af, er historien om den norske journalist og forfatter Nordahl Grieg. Grieg var med et bombefly over Berlin som reporter, men flyet blev skudt ned og landede i berlinerforstaden Kleinmachnow, hvor der i dag står en mindesten i skoven. En del af vingen fra Lancasteren hænger idag på den norske ambassade i Berlin - desværre ikke offentligt tilgængeligt. Der er næsten materiale nok i bogen om Nordahl Grieg til en selvstændig udgivelse i Norge om bare Grieg.

En enkelt dansker var den amerikanske pilot Christian Nielsen - "The mad dane" som fløj for canadierne i Halifax-bombere over Berlin.

Ole Steen Hansen har skrevet en utroligt oplysende og velfortalt bog om bombekrigen og selvom der er mange detaljer, så mister man ikke tråden. Der nørdes lidt motorstørrelser eller brændstoffer, men ikke værre end at den almindelige læser kan hænge på. Det fungerer fint som et krydderi. Bogen har et godt noteapperat. Baggrunden for bomberne forklares fint. Varm, varm anbefaling fra berlin-guide.

I sammenhæng med Ole Steen Hansens bog kan man nævne bogen "Bomber Boys - The Ruhr, the Dambusters and bloody Berlin" af Kevin Wilson (Kun på engelsk). Her følger man bombebesætning efter bombebesætning i angrebene på Berlin. Ole Steen Hansen har samme typer af personlige beretninger og han formår bedre end Kevin Wilson at få angrebene sat i historisk, stragegisk og menneskeligt perspektiv.

Ole Steen Hansen er forfatter, fotograf og oversætter. Han har oversat internationale bestsellere om nyere historer af forfattere som Anthony Beevor, Martin Gilbert og Stephen Ambrose. Selv har Ole Steen Hansen også skrevet "1945-Kampen for Europas og Danmarks befrielse" samt bøger og artikler om flyvning og flyvehistorie, som er udkommet i en række lande.

Den danske præst i Berlin

I denne sammnhæng bør nævnes Axel B. Jeppesens "Blandt fjender og venner" fra 1987 for det er en af de få danske referencer, som Ole Steen hansen ikke har med. Axel B. Jeppesen var dansk præst i Berlin fra 1943, hvor han afløste H.N. Blauenfeldt. Den danske kirke lå i Stresemannsstrasse 57c (dengang Saarlandstrasse) - lige syd for Anhalter Bahnhof og altså i en af de hårdest bombede områder. Han fortæller om hverdagen i Berlin om røde kors, de danske i Berlin, om modstandbevægelsen, om kirken og om bomberne.

Fx om angreb i december 1943: "Få dage før jul var det på et hængende hår, vi beholdt kirken og præsteboligen. To bygninger ved siden af blev ramt og brandbomber og brændte ned til grunden, så at vi måtte stå vagt på taget af kirken det meste af natten for at holde ilden væk. Taget var fladt, belagt med tjærepap, så dert var noget brandfarligt noget. Men heldigvis havde jeg gæster den aften, nogle af folkene fra KFUM's krigsfangehjælp: de måtte i gang alle sammen, paster Erik Christensen, Chr. Christiansen og et par svensk krigsfangesekretærer. Hver måtte på skift tage en tørn oppe på taget, indtil faren var verstået". Kirken overlevede krigen med skader - men blev senere inddraget af det tyske postvæsen, som ville bygge hovedpostkontor. Den danske kirke blev flyttet til Schöneberg i stedet. Jeppesen var interneret to år i Moskva efter krigen før han fik lov at rejse hjem.

Bombesteder i Berlin

Er du i Berlin, så er de mest markante spor efter luftslaget om Berlin de mange anonyme huse, som blev opført efter krigen til erstatning for de tabte boliger. I nogle områder er der ikke mange førkrigsbygninger. Hele området syd for Checkpoint Charlie er et eksempel på dette.

Der er markante vartegn som de udbombede kirker - den mest kendte er Gedächtniskirche ved starten af Kurfürstendam. Der står et af de store flaktårne tilbage i Volkspark Humboldthain og i Fichtestrasse står der en mutter-kind bunker, som var særligt indrettet til mødre med børn. Unterwelten har flere ture i bunkere. I Antikriegsmuseet er der indrettet et typisk bombeskjul i kælderen. Meget interessant at besøge. Mange Berlinere havde selv lavet primitive bunkere i baghaven. Det var bedre end at blive begravet af murbrokker og sålænge bomberne ikke ramte direkte var det sikkert nok.

Et sidste besøgssted kunne være hotellet "Das Stue" på Drakestrasse 1. Bygningen var under 2. verdenskrig legation for Danmark (knap så fint som en ambassade) og bygningen overlevede 2. verdenskrig nogenlunde.

Læs mere om bombningen af Berlin på berlin-guide.dk. Læs bog om berlinerne i 2. verdenskrig


bombemalberlinOle Steen Hansen
Bombemål Berlin
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, 2014
382 sider

Kevin Wilson
Bomber Boys - The Ruhr, the Dambusters and bloody Berlin
Cassell, 2005
492 sider

Axel B. Jeppesen
Blandt fjender og venner
Viborg Domkirkes Forlag, 1987
139 sider (Antikvarisk)

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Industrikultur i Berlin og Brandenburg

Berlin har været en af Europas helt tunge industribyer og gigant brands som Siemens og AEG stammer herfra. Det har efterladt sig en del spor i Berlin og landskabet omkring. Mange har en fasination af at se, hvordan de ting vi omgiver os med bliver til. Derfor er det interessant at besøge industri- og teknikmuseerne i Berlin og omegn.&n [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Hamburg guide - hvorfor ikke?

Hamburg? Hvorfor Hamburg på berlin-guide? Fordi Hamburg er en spændende by - og fordi mange danske rejsr igennem Hamburg med toget til Berlin eller med en lille omvej kunne komme til Hamburg i bilen. Derfor. For os er Berlin nummer 1 - men der er bestemt også attraktioner i Hamburg.

Andre byer
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Clemens Meyer - Muret inde

Anmeldelse. MURET INDE er en imponerende roman om det kriminelle wildwest, som også var en del af tiden efter murens fald. For de raske kunne der tjenes hurtige penge gennem Treuhand, ved at sælge alverdens ting til de utrænede forbrugere i øst. Der var uprøvede markeder for prostitution, stoffer og "forretningsm&ael [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Kathrin Behrs: De stjal min mor

Anmeldelse. Du er 4 år. Det banker på døren en tidlig morgen, din mor bliver med magt ført bort af fremmede mænd. Du kommer på et forfærdeligt børnehjem. Du får ingen forklaring. Du skal nu være barn i en ny familie. I "De stjal min mor - på sporet af løgn, fortielser og tv [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Sex og prostitution i Berlin

Verdens ældste erhverv, prostitution, findes overalt og også i Tyskland og Berlin. I det 13 århundrede var det i nogle byer en offentlig opgave at sikre, at de var Frauenhauser til rådighed. Prostituerede blev set som et nødvendigt onde, som en del af at holde lov og orden og undgå værre ting som misbrug o [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Aftensmad i Neukölln

Neukölln er Berlins nye smeltedigel i takt med at Kreuzberg vokser sig pæn. Omkring Hermansplatz og ned af Sonnenallee og Hermannstrasse ligger den ene tyrkiske restaurant efter den anden. Mini-Istanbul. Vi har fundet er par hyggelige, velbesøgte steder i området længere mod syd bag Tempelhof lufthavnen - i den b&oslas [ ... ]

Spiseguiden