Roger Moorhouse: Berlinerne i 2. verdenskrig

Anmeldelse. Formidabelt og let læst værk om berlinerne under 2. verdenskrig er en født klassiker. Den brittiske historiker Roger Moorhouse har skrevet bogen "Berlin i krig og liv og død i Hitlers hovedstad 1939-45". Beskrivelsen følger berlinerne fra Hitler begejstringen, jødeforfølgelsen, bombardementerne til det ultimative nederlag.

Roger Moorhouse Berlin i krigFire billeder fra bogen

Fødselsdagen: "Vejrudsigten for torsdag den 20. april 1939 lød på sol fra en skyfri himmel - "Führerwetter" (førervejr), som det hed i Nazityskland. Over hele byen vågnede berlinerne op i spændt forventning om det, der tegnede til at blive en af årets store dage. Adolf Hitler, Stortysklands rigskansler og fører, kunne fejre sin 50-årsfødselsdag, og den runde dag skulle fejres med et væld af begivenheder, parader og receptioner. Den 20. april var blevet erklæret offentlig fridag, et grandiost show var stablet på benene, og den gunstige vejrudsigt havde naturligvis forøget feststemningen."

Jøderne: "Lidt efter klokken 8 om morgenen blev der ringet højt og vedvarende på dørklokken. Min mor sad som lammet, og næsten uden at give lyd fra sig, hviskede hun: "For Guds skyld!". Da der ikke var nogen tvivl om, hvem det var, der ringede på, tog jeg min frakke med Davidsstjernen på og åbnede døren. Foran mig stod to høje mænd i grå læderfrakker. "Bor Klara Sara Hohenstein her?" spurgte de. Jeg pegede på døren til hendes værelse og gik tilbage til min mor…""Vi hørte den [døren] smække og lyttede til mændenes skridt og fru Hohensteins rolige trippen, der genlød i trappeopgangen. Mere hørte vi ikke. Atter var der stille som i graven".

Bomberne: "Sammen med de andre trak vi tre voksne ud - eller rettere det, der var tilbage af dem. De var sprængt i stumper og stykker, og resterne af dem kunne ligge i en vaskebalje. Derefter trak vi den lille pige ud af brokkerne: Hendes krop var stadig et et stykke, men øjnene stak ud. Vi lagde en på en bunke sten i gården. Hendes kjole var næsten hel. Hun var tit kommet hen på fabrikken, og vi havde givet hende chokolade."

Nederlaget: "Hvis det lykkes soldaterne at trænge ind i en bygning, ville de udvælge deres ofre. Yngre kvinder var de mest foretrukne, især blondiner. Kraftige kvinder var også i høj kurs, da de blev anset for sundere end deres spinklere medsøstre…"Skæret falder på den 18-årige Stinchen, der kryber sammen i en ligge stol med en lysende hvid bandage om hovedet. "Hvor mange år?" spørger Ivan på tysk. Hans stemme er truende." Frau Komm.

Ovenstående er blot få og korte citater fra de 470 sider bogen fylder. De fire citater illustrerer Roger Moorhouse' arbejdsmetode med at beskrive Berlin og berlinerne ved at kæde især øjenviden-beretninger sammen. Stemningen med begejstringen for Hitler, den matte begejstring over indledningen af krigen og håbet for at det blev kortvarigt. Jagten på jøderne og anvendelsen af straffefanger. Frygten, mørket, støjen, skrigende fra de natlige bombardementer og til sidst russernes blodige angreb på ruinhoben, den tidligere Reichshovedstad, Berlin.

Kilderne er dagbøger, interview, nazisternes egne overvågningsrapporter. Det er stærke sager. Man undgår ikke at blive opslugt. Fantasien rækker ikke. Virkeligheden er svær at se.

Øjenvidnerne sætter kød og blod på historien. Trækker os tæt på tiden og lader os sanse og forstå ændringen i Berlin og hos berlinerne fra 1939 til 1945. Roger Moorhouse viser facetterne, hvor berlinerne ikke kun er uskyldige ofre og heller ikke kun er morderiske svin. Moorhouse beskriver, hvordan en lille gruppe aktive nazister og en mindre gruppe aktive anti-nazister stod overfor hinanden i Berlin - og midt i imellem stod et ambivalent flertal af berlinere, der forsøgte at få tingene til at hænge sammen, hvis grunddrift fra frygt og selvopretholdelse. Der er menneskelighed og umenneskelighed blandet. Ubegribelige forbrydelser og ubegribelige lidelser. Men alle delte skæbne og endte med den totale og fuldstændige ydmygelse. Men man kunne ønske at lidt flere af ambivalente overlevere havde taget aktivt stilling noget tidligere. Men er vi selv så anderledes? Næppe!

Andre bøger om 2. verdenskrig og Berlin beskriver enkelt personer som Hitler, Goebbels, Speer - atter andre det store angreb på Berlin eller diskuterer bombninger, jødeforfølgelser eller voldtægter. Det helt unikke ved Roger Moorhouse' bog er at han får alle disse perspektiver samlet og fortalt i en gigantisk fortælling om at være menneske midt i det tredje riges storhed og undergang.

Selvom bogen er stor er den let at læse. Selvom den giver et videnskabeligt overblik er den følelsesmæssigt bevægende at læse. Der er fotos i bogene - men det er vidnernes ordbilleder der står stærkest. Det er en bog jeg ikke kan anbefale stærkt nok til den berlin-rejsende. På skalaen fra 1 til 5 over bøger om 2. verdenskrig løber denne bog med alle 6. Se også guide til nazisternes Berlin.


Roger Moorhouse:
BERLIN I KRIG Liv og død i Hitlers hovedstad 1939-1945
Isbn 978-87-7467-090-2
470 sider, indbundet, illustreret
349 kroner

Kristelig Dagblads Forlag


Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Lykke Friis: En kuffert i Berlin

Anmeldelse. Lykke Friis er tilbage med en kuffert fra Berlin. Missionen med hendes nye bog ”En kuffert i Berlin” er klar: ”at inspirere flere til at interessere sig for vores store nabo mod syd. Ikke alene er Tyskland Danmarks største samhandelspartner. Med valget af Donald Trump og Storbritanniens snarlige udmeldelse af EU [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Udsigten fra Finowstrasse

Berlin skifter ansigt fra bydel til bydel. Min veninde er havnet i Finowstrasse i Berlin, og så sender jeg naturligvis et par tips til Berlin set fra Finowstrasse. Finowstrasse ligger både i Neukölln og i Kreuzberg-Friedrichshain. Begge fine steder tage på tur fra. Begge sandsynligvis opkaldt efter bi-floden Finow, som l&osla [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Påskeferien i Berlin

Inspiration. Påsken byder på dejligt mange sammenhængende dage at holde fri i, så et hop til Berlin er oplagt. Der er masser at lave i Berlin i påsken – men Berlin holder jo påskeferie samtidig, så vær lidt strategisk med din planlægning. Shopping er ikke mulig alle dage, og supermarkedern [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden1961: Peter Leibing: Springet ind i friheden

Hans Conrad Schumann (1942 - 1998) blev verdensberømt for at stikke af fra DDR, da han sprang over pigtråden mellem øst og vest.

Billeder fra BerlinLæs mere
Bo Morell: BERLIN – med andre øjne

Anmeldelse. Der er heldigvis masser af guidebøger om Berlin at vælge imellem. Og nu er der kommet en mere til samlingen. Bo Morell har skrevet BERLIN – med andre øjne. 232 fuldfede sider om kringelkrogene i Berlin. Bo har øjnene med sig, og har masser at fortælle om.

GuidebøgerLæs mere
Wilhelmstrasse - Magtens centrum

Wilhelmstrasse. Wilhelmstrasse var regeringens og magtens hovedstrøg for både Preussen, Weimarrepublikken og det tredje rige. Lige som englænderne refererer til "White Hall", eller til "Kremlin", så var henvisningen til "Wilhelmstrasse" en henvisning til den tyske regering. I Danmark ville det svare til Slotholmsgade og Chr [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Poul Scheuer: Reformerne der ændrede Tyskland

Anmeldelse. Tyskland strøg lige igennem finanskrisen. Tyskland dikterer den økonomiske politik i Europa. Tysk eksport trækker Europas økonomi igang. Hva' dælen foregår der egentlig. I Danmark følger vi ikke tysk politik særlig tæt. Men nogle gør. Journalisten Poul Scheuer har på [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere